Jihadister har indtaget Syriens hovedstad, præsident al-Assad rygtes død

SYRIEN: USA- og Israel-støttede militser hævder at have erklæret Syrien “befriet” efter at have fordrevet landets præsident, der ifølge seneste ubekræftede rapporter er død.

Jihadkrigere sejrede i Damaskus. Foto: Skærmbillede

Flere kilder rapporterer, at Syriens præsident Bashar al-Assad har forladt landets hovedstad Damaskus og er taget til en ukendt destination, efter jihadistiske “rebeller” indtog byen. Ifølge de seneste, endnu usikre oplysninger er han ikke længere i live.

Civilbefolkningen er angiveligt blevet opfordret til at gå på gader og pladser for at manifestere deres støtte til oprørerne, som i taler har erklæret “en ny æra uden hævn” og inviteret ligesindede syrere i udlandet til at slutte sig til oprøret. En statue af al-Assad i en forstad til Damaskus blev tidligt rapporteret ødelagt.

Hadi al-Bahra, leder af den såkaldte Syriske Politiske Oppositionskoalition i udlandet, har erklæret Damaskus “befriet fra al-Assad” og “tillykke” til det syriske folk.

Syriens premierminister, Mohammad Ghazi al-Jalali, har meddelt, at han agter at blive i sit hjem, er klar til dialog og ser det som sin pligt at sikre de offentlige institutioners fortsatte funktion.

Abu Mohamed al-Julani, leder af oprørernes “hovedstyrke” Hayat Tahrir al-Sham, har angiveligt beordret sine krigere til at afstå fra angreb på offentlige institutioner – et forbud, der dog blev overtrådt, da fangerne i Sednaya-fængslet nord for Damaskus blev løsladt.

Jihadistmilitsens indtog i hovedstaden Damaskus blev forudgået af deres erobring af den strategisk vigtige by Homs få timer tidligere, hvilket gjorde det muligt at afskære forbindelsen mellem hovedstaden og al-Assads kystfæstninger Lattakia og Tartus.

Nordfront følger sagen og vender tilbage med nye oplysninger, efterhånden som de kommer frem.


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

// //