Sådan svarer du kulturmarxister

TIPS OG INSPIRATION: Vil du blive bedre til at imødegå kulturmarxisme blandt venner, familie og bekendte? Nordfront giver dig her 10 konkrete tips.

Som et bidrag til det pågående RAUS-projekt fremlægger Nordfront her en manual, som giver mentalt raske og sunde mennesker en vejledning i hvordan de skal forholde sig til folkekammerater, som lider af kulturmarxistiske meningsforstyrrelser.

1. Tag altid debatten
Lad aldrig kommentarer som støtter op om kulturmarxisme eller giver udtryk for selvhad mod ens nordiske ophav eller nordiske kultur passere uden aggressiv imødegåelse. Reager og byd op til debat, for eksempel ved at spørge: ”Hvad fanden mener du?” Eller: Er du helt dum i hovedet?”

2. Gå ud fra at personen er hjernevasket og behøver hjælp
Hav som udgangspunkt, at den du taler med i bund og grund er en forstyrret person som er blevet indoktrineret, men som faktisk er et godt menneske, og et som du kan redde. Hvis du stempler vedkommende som folkeforræder én gang, kan du reducere dine chancer for at nå personen.

3. Stil spørgsmål for at vinde
Fokuser på at lytte i begyndelsen af samtalen, og stil spørgsmål som tvinger modparten til tydeligt at etablere sine synspunkter, sådan at du senere kan lokke vedkommende til at modsige sine egne principper. Stil for eksempel følgende spørgsmål: ”Synes du at kurdere burde have et eget land?” Når modstanderen har svaret ja, kan du triumferende og højlydt stille det åbenlyse opfølgende spørgsmål (og true med fysisk korrektion hvis kulturmarxisten hykler og siger at nordiske mænd og kvinder ikke har ret til deres eget land).
Kulturmarxisterne selv kan lide at stille spørgsmål, og vil forsøge at ”dekonstruere” deres modstanders argumenter. Derfor skal du kræve svar på de spørgsmål du stiller, før du besvarer kulturmarxistens spørgsmål. Hvis du i det hele taget skal svare på spørgsmål fra en kulturmarxist, så sørg for, at dine svar er offensive, og tag aldrig afstand fra noget. Gør i stedet som politikere; undgå at svare ved at begynde at tale om noget helt andet eller ved at stille et dårligt modspørgsmål.

4. Afdramatiser nationalismen
Snak om skrækken for nationalisme som noget udpræget irrationelt. Forskning inden for psykologiviser, at vi mennesker generelt har bedre tanker om personer som ligner os selv. At være imod nationalisme er altså unaturligt.
Hvis jødeudryddelsen bliver nævnt, så kan du sige, at meget af det som påstås at være hændt under Anden Verdenskrig, er kraftigt overdrevet, noget de har fundet på, eller i det mindste tilpas uvigtigt, at det det savner politisk relevans i dag. Modparten forsøger sig her med moralsk afpresning og forsøger at skyldbelægge dig, og det fungerer kun hvis du går med på at påtage dig skylden. Hvis du i stedet siger nej og vælger ikke at lade det genere dig, så fratager du din fjende dette våben.

5. Diskuter problemet med universalismen
Når hvide mennesker er grænseløse humanister, som vil hjælpe hele menneskeheden, og ingen andre racer udviser den samme patologiske altruisme, så bliver den hvide race konstant den tabende part i alle racemæssige relationer og interaktioner. Som nordboere må vi indse, at vi først og fremmest er ansvarlige for vort eget folks ve og vel – vi kan ikke være hele jordens velfærdskontor.

6. Fremhæv den nordiske tillid
Del tanker omkring Nordens unikke høje tillid mellem mennesker, og hvordan denne tillid muliggør produktivt samarbejde. Den statsvidenskabelige forskning ser tillid som en nøgle til et velfungerende samfund. Når man lukker mennesker ind i Norden som mangler dette unikke nordiske karaktertræk, øges tyveri, svindel og andre fænomener som reducerer tillid, og følelsen af at være en del af et folkefællesskab forsvinder.
I stedet for at alle folkeslag bringer noget til det nordiske bord og deler ligeligt med alle, så kan vi i dag snarere se, at fremmede folkeslag kommer tomhændet og ubudne til det nordiske bord, stjæler vor mad, ødelægger bordet, voldtager vore kvinder og trækker sig efterfølgende tilbage for at fejre dem selv. Dette er naturligvis fuldstændig uacceptabelt, og vi nordboere må lære at sige 2 ord: Nej! Ud!

7. Snak om jobs med lave kvalifikationskrav
Forklar, at i takt med automatiseringen af samfundet daler efterspørgslen af jobs med lave kvalifikationskrav og ufaglært arbejdskraft. De få jobs af denne type som stadig findes, må reserveres til den svageste del af Nordens etniske befolkning, det vil sige, til nuværende karrierepolitikere, journalister og kønsforskere.
Hvis kulturmarxisten påstår, at vi må tage voksne børn til os fra lande som Afghanistan fordi der skulle være behov for mere arbejdskraft for at opretholde vores velfærd når nordboere bliver ældre, så forklar, at ikke- integrerbare, og dermed lavproduktive, voksne børn fra udlandet, vil pensioneres langt tidligere, og blive en del af problemet i langt højere grad, end nordiske børn. Løsningen på Nordens demografiske problem er at tilrettelægge samfundet sådan, at nordiske familier ønsker sig flere børn, blandt andet gennem økonomiske incitamenter (hvilket også vil være et langt mere rimeligt alternativ), og ikke at udskifte det nordiske folk med fremmede folkegrupper.

8. Giv dit perspektiv
Tydeliggør din opfattelse af, at sund skepsis overfor fremmede, eller at ”fremmedfjendtlige” værdier, på sigt vil gøre Norden til et bedre land for alle nordboere, selv for dem som ikke evner at forstå dette i dag. Forklar, at indvandrere ikke har nogen unik kompetence som vi nordboere har brug for. Og hvad du end gør, gentag at det er jødisk magt som er det største problem i Norden i dag.

9. Hån og ydmyg din modstander
En vigtig ting at forstå er, at kulturmarxistens selveste mening med livet er, at blive opfattet som god og retfærdig. Så længe de får klap på skulderen og ”likes” på Facebook vil de fortsætte på deres socialt ødelæggende godhedsafhængige vildspor. Dit job er, brutalt at få kulturmarxisterne ned på jorden ved at håne og ydmyge dem for deres meninger, i stedet for at give dem den ros de så desperat ønsker.
Kulturmarxister er ikke logisk tænkende mennesker, men bør snarere ses som følelsesforstyrrede dyr. Og ved at give dem dyb følelsesmæssig smerte, kan du få dem til at bryde deres destruktive tanke- og adfærdsmønster. I ekstreme tilfælde kan selv fysiske irettesættelser være gode for sådanne mennesker.

10. Sejr er alt
Debatten er ovre når kulturmarxisten enten erkender at du har ret eller når de ligger på jorden i fosterstilling og græder. Dit mål er selvfølgelig at rehabilitere kulturmarxisten, men det er ikke muligt at redde alle kulturmarxister, og nogle må i stedet blive hånet og ydmyget foran andre mennesker, sådan at offentligheden kan se hvad der sker, når man gør sig til talsmand for kulturmarxismen. Det er trods alt 2018 og kulturmarxismen er for længst gået af mode.