Glem ikke skønheden omkring dig, når du kæmper!

NATUR: Den svenske aktivist, Martin Holmgren, reflekterer over kampen og vores fantastiske nordiske natur efter en udflugt til en ø ved havet. Se de forbløffende naturbilleder.

Det er let at føle sig modløs mange gange i kampen, især for mennesker, der har til opgave konstant at holde sig opdateret på nyhedsstrømmen for at kunne skrive nyhedsartikler, lave podcasts om de seneste begivenheder eller forsøge at fremføre rationelle argumenter på sociale medier om det, der sker. Det samme gælder folkekammerater, der har indset roden til alle problemer, men endnu ikke er begyndt at gøre noget ved sagen. Vi bliver konstant fodret med historier om, hvordan fremmede ødelægger både vores land og vores folk, den seksuelle degeneration, der kun bliver værre og værre med kastration af børn som det ultimative resultat, den konstante udnyttelse af folket fra politikere, storfirmaer og banker.

Demoraliseringen kommer fra alle retninger samtidig, og dens opgave er at gøre dig passiv, så du bliver så overvældet af al den lort, der sker omkring dig og i verden generelt. Når man kun fokuserer på det negative i verden, er det let kun at ville lukke af for alle følelser, man har, da man bliver afstumpet og mentalt udmattet af alt elendigheden og i stedet kun fokuserer på sig selv, at blive en egoist og individualist; så længe det ikke sker for mig eller mine nærmeste, orker jeg ikke at bekymre mig eller handle.

Løsningen på problemet med at blive overvældet af vores lortesystems problemer er ikke at trække sig tilbage for at undgå at se elendigheden hver dag, eller for den sags skyld helt at miste besindelsen og gå bersærk mod tilfældige fremmede eller politikere, men som altid er det den tredje vej, det er nationalsocialismen, der er svaret.

Derfor er det vigtigt med jævne mellemrum at tage et skridt tilbage, koble fra al elektronik og støjen fra nyhedsstrømmen og lade naturens skønhed være det eneste fokus for en dag. Jeg tog selv for nylig på en dagstur med en kammerat til en af vores mange smukke øer, som vi er heldige at kunne opleve i vores Norden. Det var en meget lille ø med sandsynligvis ikke mere end 100 indbyggere, som man kunne køre rundt på med bil på mindre end fem minutter. Naturen, de levede i, var dog storslået, som den altid er heroppe. Her var bjerge at klatre på, skove at vandre gennem, strande at bade fra, et nært dyreliv at forbløffes over, alt det, der får en nordbo til at føle sig bedst tilpas.

Desværre kan et fotografi ikke fuldt ud fange den skønhed, der er vores natur.

Når man har mulighed for at kunne omgives af denne enorme skønhed, som vi gjorde, er det svært at føle sig modløs i en virkelighed, der på mange måder kan virke dystopisk og mørk. Vi mennesker stammer fra naturen og føler derfor en lykke og tilhørsforhold, når vi opholder os i naturen, mens al elektronik og alle betonbyer kun trækker os ned i fordærv, hvis vi tillader det.

Som nationalsocialist er det dog også vigtigt, i modsætning til alle demokrater, at minde sig selv om, at det ikke kun er de dybe skove, søerne og dyrene, der er værd at bevare for de kommende generationer, for at der skal være et sted at leve i fremtiden, men frem for alt er det folket, altså racen, der er det vigtigste og smukkeste af alt. Uden skønheden fra vores egen race havde dette land ikke set ud, som det gør.

Et fremmed folk kunne have besluttet, at skove ikke fyldte nogen funktion og derfor fældet det hele for profit for dagen, mens et andet folk kunne have forurenet alle søerne, fordi det blev anset som lettere end at samle deres affald op og skaffe sig af med det på en mere passende måde. Begge disse synspunkter kunne måske have virket logiske for disse folk i øjeblikket, men ville have straffet sig kraftigt i fremtiden.

At foretrække sine egne først er naturligt blandt alle dyr, undtagen blandt de hjernevaskede liberale.