Jul i Norden 1938
ANTIKVARISK: For at markere 1. december genudgiver Nordfront et kapitel af Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderpartis julemagasin Jul i Norden fra 1938.
Jul i Norden fungerede som Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderpartis årsskrift for nationalsocialismen i Danmark. Her har vi partiføreren Frits Clausens egen julehilsen der indledte årets udgave af Jul i Norden.
Dansk Jul
Atter nærmer sig den tid, hvor Julen med sin ufattelige dybe stemning lægger sig over Danmark og griber os alle. Hvor mange gode ønsker og forhåbninger, hvor dyb en inderlighed og længsel ligger der ikke for os i dette ord – Jul, hvis dybeste betydning trænger langt ind i vore folkesjæls gåder uden at vi alligevel formår at udgrunde det gådefulde.
De ældre tænker med vemod tilbage til barndommens julefester, fordi Julens store vidunder lever bedst i barnesindet, hvor det åbenbares som en uendelig stor og glad forventning der fylder drømme lang tid forud. De, der er borte fra hjemmene længes hjem, og alle, der kan, higer mod hjemmet, fordi Julen er hjemmets store højtid.
Helst vil vi opleve Julen, når sneen dækker jorden og når vinterhimmelen hvælver sig højt og klar over den. Vi vil bort fra vinterens grå og mørke virkelighed; derfor tænder vi juletræet i hjemmet. Dets strålende lys fortæller os om solhvervet, det grønne løv om livet og dets brogede pynt minder os om den uvirkelige side af tilværelsen som Julen bringer os nær.
Den danske Jul fortæller os om nissen, der lever i laden og skal have sin grød i Julen. Det er den samme lille pusling med sin røde hue og sine danske træsko, der går igen fra far til søn, som udtryk for selve hjemmets ide. Jo ældre laden er, desto mere sikker kan man være på, at der bor en nisse i den. Måske er der ingen nisse i de moderne nybyggede lader og stalde, men det er ikke nissefolkets skyld, det er menneskenes egen skyld, der forhindrer nissen i at sætte bo, fordi vor tids mennesker ikke anser laden for at være en del af slægtens ejendom, men betragter den som en del af en handelsværdi, som der kan byttes og sjakres med.
Da munkene kom til Danmark, blev nissen vraget, men han levede trods alt videre som slægtens viden om urfædres tro. Munkene gav vort folks higen ud over tiden og rummet en anden form, og fortalte vores forfædre om Gud, der trådte ud af evigheden og uendeligheden ved i Julenatten at lade sig føde som et menneske, for derved at redde menneskesjælen fra udslettelsen og fordømmelsen.
Kun ved at tro på de evighedsværdier, der er medbestemmende i livet, kan menneskesjælen reddes og kun ved at anerkende disse værdier og lade deres kræfter virke, kan folkesjælen reddes og folkelivet sikres.
Måtte dette også gå op for det danske folk i den kommende Julehelg og måtte de kræfter i vort folk blive stærke, der kan og vil minde vort slægtled om den danske Jul, om urfædres viden og slægtens arv, da vil også denne Jul bringe bud til os med livets og lysets sejr.
– Frits Clausen, 1938
Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.
Glædelig første december til jer på Nordfront
Flot skrevet