Nazister findes overalt – undtagen i virkeligheden

KRONIK: Det er næppe til at forestille sig, at noget nogensinde har haft en mere fjern pendant i virkeligheden end det fænomen, der går under betegnelsen nazisme.

Chancen for, at du som læser dette aldrig har stiftet bekendtskab med begrebet nazisme, er så godt som ikke-eksisterende. Vi bliver alle undervist i nazismens grusomheder i skolen, og informationen fornyes konstant – via nyhedsmedier, film osv. Nazismen fremstår som en altid nærværende dæmon, som vi lærer at være på vagt over for, og nazisme rangerer som et af de hyppigste svar på spørgsmålet om, hvad folk hævder at hade mest i denne verden. Nazismen udgør det moderne samfunds ubestridt største spøgelse.

I krigen mellem Ukraine og Rusland har beskyldningerne om nazisme spillet en central rolle, og “afnazificeringen” af Ukraine anvendes som propagandagrundlag for at retfærdiggøre den russiske intervention. Ondskaben skal neutraliseres. Med Sveriges tilnærmelse til NATO aktiveres den russiske propagandamaskine igen for at påstå, at b.la. Sverige er nazistisk, og altid har været det. Samtidig portrætteres Putin som en ny Hitler-figur i den vestlige propagandapresse.

Denne udvikling formår at forsimple både sprog og fortælling til en grad, hvor man må undre sig over, om nogen virkelig forstår, hvad krigen handler om. Måske har propagandadogmerne taget så meget over, at evnen til klart at identificere fjenden er ved at gå tabt? Lige nu synes det, at betegnelsen nazist er det, der gør nogen til en fjende.

Verdens dummeste og mest godtroende demonstranter?

Selv Hamas beskyldes for at være nazister. Det eneste, der mangler, er konklusionen om, at nazismen er årsagen til alle verdens krige, og at alle parter blot forsvarer sig mod nazismen. Enten det, eller også er denne “forklaringsmodel” brugt ud over det patetiske. Dens eneste logik er, at fordi ondskabsfulde handlinger begås i verden, må nazismen eksistere.

Men alligevel – der er ingen nazister, og der har aldrig været nogen. At tro på nazister er virkelig voksenudgaven af at tro på spøgelser. Nazisten er en Hollywood-skabelse og en opdigtet figur, der bruges til at styre mennesker, samtidig med at den fungerer som et røgslør, der skjuler verdens virkelige skurke for kritisk belysning.

Tag dig et øjeblik til at reflektere over, hvorfor denne figur optræder så flittigt overalt, fra populærkultur til faglitteratur, som om han var fuldstændigt til stede, selvom alle ved, at “nazismen” aldrig har været en reel kraft i verden siden 1945. Nazisten fungerer som alles bekvemme syndebuk for at aflede opmærksomheden fra de konstante forbrydelser, som dagens verdensledere begår – og som gårdagens ledere begik. Nazisten er verdenshistoriens største stråmand.

Hvad der faktisk eksisterer, er nationalsocialisme og dens “udøvere,” nationalsocialisterne. Men indtil videre udgør de desværre en beskeden gruppe og kan derfor umuligt lastes for, hvad der foregår i verden i dag. Det kan enhver forstå. Det er derfor både pinligt og patetisk, at ordet nazist bruges så flittigt, og det eneste, det fortæller, er, at vores politiske diskurs har et infantilt lav niveau, der forhindrer os i at tale om politik på korrekte vilkår og kalde tingene ved deres rette navn.

Hvad er nationalsocialisme? Essensen af denne ideologi er heroisk, idet den går ud på at sætte sit folk og race over individets egeninteresse – at leve sit liv for et højere formål. Uvidenheden om, hvad nationalsocialisme faktisk er, svarer nok til inflationen af ordet nazist.

/Henrik Karlsson