Folketingsmedlem politianmeldt efter seksuel relation til 15-årig pige

DANMARK: Det 28-årige folketingsmedlem Mike Fonseca, er blevet politianmeldt og ekskluderet fra partiet Moderaterne, efter det er kommer frem at han har haft seksuelle relationer med en 15-årig pige.

Illustrationsbillede. Foto: Public domain

Folketingsmedlemmet Mike Fonseca er blevet anmeldt til politiet for grooming. Det skriver TV 2.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser til TV 2, at de lørdag aften modtog en skriftlig anmeldelse om grooming, men nævner ikke, hvem anmeldelsen konkret drejer sig om.

Grooming er, når et barn eller en ung manipuleres af en voksen til at udføre bestemte, ofte seksuelle handlinger.

Mike Villa Fonseca fortalte fredag aften til TV 2, at han var i et forhold med en pige under 18 år, og at han dermed havde brudt Moderaternes adfærdskodeks.

Kort efter fortalte partiformand Lars Løkke Rasmussen, at det drejer sig om en 15-årig pige, og at forholdet blev indledt, mens hun gik i 8. klasse.

Partiet tillader ikke medlemmer at have en seksuel relation til personer under 18 år. Derfor stod Mike Villa Fonseca til at blive smidt ud, fortalte formand Lars Løkke Rasmussen, inden Mike Villa Fonseca selv valgte at blive løsgænger og gå på sygeorlov.

Mike Villa Fonseca slog også fast fredag, at der er samtykke fra pigens forældre til forholdet. Det blev bekræftet af pigens forældre i et anonymt interview med Ekstra Bladet lørdag aften.


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

// //