Putin lover gratis korn til lande i Afrika
POLITIK: Efter Vladimir Putins beslutning om ikke at forny kornaftalen kan det påvirke prisen på korn i mange lande. Asien og Afrika er afhængige af ukrainsk korn.
Ruslands præsident, Vladimir Putin, lovede i torsdags ved åbningen af topmødet i Sankt Petersborg, at seks afrikanske lande vil modtage gratis korn i de kommende måneder.
“De kommende måneder vil vi kunne sikre gratis leverancer af 25.000 til 50.000 tons korn til Burkina Faso, Zimbabwe, Mali, Somalia, Den Centralafrikanske Republik og Eritrea,” lovede Putin i sin tale.
Putins beslutning om at trække sig ud af kornaftalen mellem Rusland og Ukraine, der forinden havde sikret korneksport fra de to lande til globale markeder, kan føre til stigende kornpriser over hele verden. Det vil dog primært ramme Asien og Afrika, som er afhængige af ukrainsk korn.
Dette er det andet møde mellem afrikanske lande og Rusland siden 2019. Ved det første møde deltog 43 stats- og regeringschefer, mens der nu kun deltager 17. Rusland hævder, at dette skyldes vestlige påtrykninger.
Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.