Paul Reuter – en af de første mediamoguler

DAGENS DATO: På denne dag i 1816 blev Israel Beer Josaphat født, også kendt som Paul Reuter, der med sit nyhedsbureau skulle blive en del af et jødisk nyhedsmonopol, der kontrollerede informationsstrømmen i store dele af verden.

Den 21. juli 1816 blev Israel Beer Josaphat født i Kassel i det daværende Preussen. Hans forældre var begge jødiske, og hans far var en rabbiner. Indtil 1845 arbejdede Josaphat som bankmand, før han flyttede til London under navnet Joseph Josaphat. Samme år konverterede han til kristendommen og blev døbt for at lette integrationen. Han valgte navnet Paul Julius Reuter.

Paul Reuter i 1869. På dette tidspunkt kontrollerede Reuter og to andre jødiske mediemoguler informationsstrømmen i Europa og det meste af verden.

I 1847 grundlagde Reuter forlaget Reuter und Stargard i Berlin, som specialiserede sig i at udgive radikale skrifter omkring tidspunktet for revolutionen i 1848. I 1848 flyttede Reuter til Paris, hvor han begyndte at arbejde for verdens første nyhedsbureau, Agence France Presse (AFP), grundlagt i 1835. Dette nyhedsbureau, der stadig er en af de største i dag, blev grundlagt af Charles-Louis Havas, der tidligere havde været bankmand og lånte penge til Napoleon. Havas var også jøde, og flere jøder arbejdede inden for dette nyhedsbureau, som senere skulle få nøglepositioner i et fremtidigt nyhedskartel mellem tre nyhedsbureauer. Disse inkluderede blandt andet Paul Reuter og bankiersønnen Bernhard Wolff.

Både Reuter og Wolff havde deltaget i de revolutionære aktiviteter i Berlin og var tvunget til at flygte fra landet. En anden revolutionær inden for det franske nyhedsbureau var journalisten Sigmund Engländer, der var blevet tvunget til at flygte fra Wien med truslen om dødsstraf, hvis han skulle vende tilbage. Engländer kendte både Heinrich Heine og Karl Marx og havde kontakter med højtstående politikere og statsmænd i Europa. Engländer skulle blive en nøglespiller inden for Reuters og betragtede sig selv som medstifter af nyhedsbureauet.

Da telegrafen begyndte at udvikle sig alvorligt, grundlagde Wolff og Reuter deres egne nyhedsbureauer. I 1850 blev Wolffs Telegraphisches Bureau (WTB) grundlagt. Dette nyhedsbureau var længe et af de mest vigtige, men blev nationaliseret i 1934 og blev slået sammen og endte under et nyt nyhedsbureau, Deutsches Nachrichtenbüro, ledet af Joseph Goebbels.

Reuters hovedkvarter i London.

I 1850 blev nyhedsbureauet Reuters også grundlagt i tyske Aachen nær den hollandske og belgiske grænse. Reuters sendte meddelelser fra Bruxelles til Aachen, hvilket tætmede lækagen i telegrafforbindelsen mellem Berlin og Paris. Året efter flyttede Reuter tilbage til London og etablerede et kontor ved siden af børsen i London.

Havas, Wolff og Reuter fokuserede i høj grad på børsnyheder. De var alle kosmopolitiske og bevægede sig ubesværet mellem landene, hvor de opbyggede deres netværk. En af dem, der medvirkede til at opbygge Reuters, var den nævnte Sigmund Engländer, der var nyhedsbureauets chefredaktør. Engländer havde et stort netværk af revolutionære kontakter, som han brugte som korrespondenter til Reuters’ udenrigsrapportering. Han havde også kontakter i en række forskellige politiske kredse på højt niveau. Karl Marx beskrev Engländer som Reuters “sjæl og hjerte”.

Præcis som Rothschilds fem bankiersønner delte verden imellem sig, gjorde denne trio også en opdeling på informationsflødets arena. De havde lokaliseret sig i datidens europæiske nøglebyer: Havas i Paris, Wolff i Berlin og Reuter i London. Praktisk talt blev Europas nyheder filtreret gennem tre jødiske mediamoguler. De tre nyhedsbureauer voksede hurtigt, og flere og flere aviser blev afhængige af dem.

Det finansielle centrum City of London er en selvstændig by inden for Storlondon med sine egne specielle rettigheder, eget politi og massiv kameraovervågning. I denne Rothschild-højborg arbejdede Paul Reuter også.

Statue af Paul Reuter i City of London.

Nyhedsbureauerne var stadig konkurrenter til hinanden. Den 17. januar 1870, efter langvarig rivalisering, nåede de tre jødiske nyhedsbureauer til enighed om at opdele verden ved at danne et kartel. De tre aktører mødtes i Paris og indgik en hemmelig aftale. Ved et forhandlingsbord udrullede de et verdenskort og begyndte at tegne, hvilke områder de respektive nyhedsbureauer skulle have monopol over. Reuter fik monopol på nyheder inden for det britiske imperium og Holland, Havas fik det vestlige og sydlige Europa, og Wolff fik Tyskland, Skandinavien og Rusland. Andre områder, som Nordamerika, skulle deles mellem dem.

Andre oplysninger antyder, at Reuter også fik monopol på nyheder fra Egypten, dele af Asien og Sydamerika, hvor han i årene efter denne aftale dokumenteret etablerede kontorer. Desværre hævdes det, at kortet, der viser den præcise opdeling, “forsvandt” før udbruddet af Anden Verdenskrig.

I 1878 overlod Paul Reuter kontrollen over sit firma til sin søn, Herbert Reuter, og flyttede til Nice, hvor han levede indtil sin død i 1899. Gennem Paul Reuter var London blevet verdens nyhedshovedstad. Han opbyggede et jødisk nyhedsmonopol, som stadig eksisterer den dag i dag.

For sine “bedrifter” blev han adlet i England.