Pride blev stormet og lukket ned i Georgien

MODSTAND: Pride-parade i Georgiens hovedstad blev stormet af anti-LGBT-demonstranter. På trods af arrangørernes påstande om, at modstanderne åbent opfordrede til vold, rapporteres det kun at et ukendt antal bøsseflag blev beskadiget.

Brændende homoflag. Foto: Twitter

I går blev der afholdt en Pride-parade i Georgiens hovedstad, Tbilisi. Arrangementet, der fandt sted i en åben park, blev stormet af 2.000 personer, der beskrives som “anti-LGBT” og “højreorienterede”-demonstranter. Arrangementet blev kort efter lukket ned som reaktion på moddemonstranternes modstand, det skriver DR.

Arrangørerne og landets præsident, Salome Zurabishvili, giver skylden til “LGBT-hadet” som han siger prægede begivenheden, og mener, at politiet ikke har formået at beskytte de tilstedeværende. Indenrigsminister Alexander Darakhvelidze hævder derimod, at det var placeringen af begivenheden, der gjorde det næsten umuligt at opretholde orden.

– Dette var et åbent område, og moddemonstranterne formåede at finde veje forbi sikkerhedsvagterne og komme ind på området, kommenterede indenrigsministeren.

Bøsseflag var det eneste offer

Arrangøren bag homoparaden, Mariam Kvaratskhelia, hævder, at der har været en “massemobilisering af højreekstreme grupper” før årets begivenhed. Hun påstår desuden, at de “åbent opfordrede til vold”, og at hun også har opfordret indenrigsministeriet til at undersøge grupperne, men at dette ikke er sket.

Trods hendes påstande ser det ud til, at moddemonstranterne kun stødte på politiet ansigt til ansigt, da indenrigsministeren siger, at “vi formåede at evakuere deltagere og arrangører fra stedet, og ingen kom til skade”. Udover den lille konfrontation med ordensmagten skal de også have stormet scenen og brændt regnbueflag.

Kvaratskhelia lancerer desuden endnu en konspirationsteori, når hun uden nogen som helst beviser hævder, at aktionen var et “koordineret samarbejde mellem regeringen og radikale grupper for at sabotere landets EU-ansøgning”.


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

// //