Ted Kaczynski er gået bort

USA: Den såkaldte Unabomber Ted Kaczynski er blevet fundet død i sin celle, skriver flere amerikanske medier. Kaczynski blev 81 år gammel.

Foto: Bureau of Prisons
Theodore »Ted« Kaczynski.

I 1996 arresterede FBI matematikprofessoren Theodore »Ted« Kaczynski i en afsidesliggende hytte i Montanas vildmark nær byen Lincoln.

Kaczynski blev kendt verden over som den såkaldte Unabomber og blev dømt for en række bombeattentater mellem 1978 og 1995. I sit manifest Industrial Society and Its Future kritiserer Kaczynski skarpt den moderne verden, industrialiseringen og teknologien, som ifølge Kaczynski skaber en meningsløs og åndsforladt tilværelse.

Kaczynskis anholdelse var først mulig, da hans bror forrådte ham til de amerikanske myndigheder. Kaczynski blev idømt livsvarigt fængsel for en række mord, men undgik dødsstraf ved at tilstå forbrydelserne.

Flere amerikanske medier rapporterer nu, at Kaczynski er død i sin celle i ADX Florencefængslet i Colorado, hvor han afsonede sin dom. I skrivende stund er der ingen oplysninger om dødsårsagen, men Kaczynski blev 81 år gammel.


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.

  • Hvil i fred 🌲


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

// //