FBI nægter at frigive LGBTQ-massemorderens manifest

USA: Den transseksuelle Audrey Hale dræbte tre børn og tre voksne under et skoleskyderi i Nashville i marts. Siden da har der cirkuleret oplysninger om et manifest, men det fremgår nu, at FBI har vurderet dokumenterne til at være for “farlige” til at blive offentliggjort.

Transkvinden, Audrey Hale, stod bag skoleskyderiet på Covenant School i Nashville.

Efter skoleskyderiet i Nashville i marts, hvor transen Audrey Hale dræbte tre børn og tre voksne på en skole i byen, har der cirkuleret oplysninger om et manifest. FBI har dog stadig ikke offentliggjort noget, der ligner et manifest fra Hale, på trods af at både ofrenes pårørende og politikere lægger stadig større pres på myndigheden.

Det fremgår nu, at FBI holder manifestet hemmeligt, fordi de vurderer det til at være “astronomisk farligt”, skriver New York Post.

Ifølge Courtney Johnston, der er medlem af Nashvilles byråd, har FBI ingen planer om at offentliggøre manifestet inden for den nærmeste fremtid.

– Hvad jeg har fået fortalt, er, at manifestet er en plan for total ødelæggelse, og det, som hun havde planlagt, var detaljeret ned til mindste detalje, siger Johnston til New York Post.

Johnston oplyser, at dele af manifestet vil blive offentliggjort på et senere tidspunkt, mens den “overvældende majoritet” udgør en alt for stor “fare for offentligheden”. Derudover mener hun, at manifestet får højtstående politichefer til at være ude af stand til at sove, hvorfor hun ikke engang er nysgerrig efter at læse det.

FBI forsøger at skjule noget

Ikke alle køber dog forklaringen om, at manifestets indhold risikerer at motivere andre transpersoner til at begå lignende handlinger. Kriminologiprofessor Joseph Giacalone siger til New York Post, at offentligheden har ret til at vide, hvad der står i manifestet, selvom dele af det skulle være fortroligt.

– Jeg tror, at det, FBI egentlig er bekymret for her, præcis som politiet, er, at der er noget i [manifestet], der er virkelig skadeligt for transsamfundet.

Ifølge Giacalone tøver myndigheden på grund af frygt for en “voldelig modreaktion mod den beskyttede gruppe af mennesker”.


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

// //