Hævndrama i Syrien: Biden truer Iran og Israel ønsker krig
ZIONISME: Et droneangreb på en amerikansk-ledet koalitionsbase i Syrien blev torsdag besvaret med et amerikansk luftangreb på angiveligt iransk drevne faciliteter, hvorefter en amerikansk militær forpost blev ramt af et missilangreb.
USA’s præsident Joe Biden har kommenteret torsdagens amerikanske luftangreb mod mål i Syrien, som ifølge amerikansk side var et svar på et dødeligt droneangreb mod en koalitionsbase, som militser med tilknytning til Iran er anklaget for at udføre. Den amerikanske præsident var også omhyggelig med at advare Teheran om, at USA også vil gøre gengæld efter angreb som dette i fremtiden. Udtalelsen kom på et fælles pressemøde med den canadiske premierminister Justin Trudeau i Ottawa fredag.
– For at undgå misforståelser søger USA ikke – og jeg understreger ønsker ikke – konflikt med Iran. Og vær forberedt på, at vi kan handle kraftfuldt for at beskytte vores folk. Det er præcis, hvad der skete i går aftes, sagde Biden.
Tidligere torsdag blev en amerikansk soldat dræbt, og ydereligere to amerikanske tropper og en anden soldat blev såret, da en drone midt på dagen ramte en amerikansk-ledet koalitionsbase nær byen Hasakah i det nordøstlige Syrien, ifølge oplysninger fra det amerikanske forsvarsministerium, som også hævder, at dronen “viste sig at være af iransk oprindelse”.
Om eftermiddagen samme dag gennemførte amerikanske F-15 krigsfly to luftangreb mod syriske faciliteter, som ifølge amerikansk side bruges af grupper med forbindelser til Irans Islamiske Revolutionsgarde (IRGC). Ifølge Pentagon blev angrebene udført efter ordre fra præsident Biden.
Tand for tand
Kort efter blev ti raketter affyret mod Green Village, en amerikansk militær base i det nordøstlige Syrien. Washington gav også den iransk-støttede milits skylden for dette angreb, som ikke resulterede i nogen dødsfald eller ødelæggelse. Biden beskrev den amerikanske reaktion på angrebet med disse ord:
– Vi vil i partnerskab med Canada og andre medlemmer af koalitionen fortsætte vores bestræbelser på at imødegå terrortrusler i regionen og for at besejre ISIS [Islamisk Stat].
Hvad angår de amerikanske luftangreb tidligere på dagen, fortalte lokale kilder til Irans Press TV, at missilerne ramte et landsbyudviklingscenter og en kornfabrik i den østlige syriske provins Deir ez-Zor. “Ingen iranere blev dræbt,” hævder disse kilder. Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder – en gruppe, der har påtaget sig opgaven med at “overvåge krigen i Syrien”, oplyser dog, at “otte pro-iranske kombattanter” faldt i angrebene.
Omkring 900 amerikanske soldater er udstationeret i det olierige nordøstlige Syrien, efter at have været udstationeret der i midten af 2010’erne under påskud af, at de kæmper mod Islamisk Stat. Damaskus mener, at deres tilstedeværelse er ulovlig og har gentagne gange påpeget dette over for FN. Denne holdning deles af både Iran og Rusland.
Israel ønsker krig med Iran
Nordfront beskrev for nyligt, hvordan Israel står nu står i en mere farlig situation end det længe har været tilfældet, efter Kina ledte normaliseringsforhandlinger mellem Iran og Saudi-Arabien, efter at Rusland, Kina og Iran arbejdere tættere sammen militært end nogensinde før, samt at Israel oplever betydelig civil uro. Israel har gentagne gange over den seneste tid opfordret USA til at angribe Iran. En tidligere israelsk generel, og nuværende formand for en israelsk tænketank, Amir Avivi, påstod tidligere på ugen, at Israel formeneligt vil gå til angreb på Iran inden for det næste år. Om et israelsk angreb sagde han følgende:
“[Et angreb, red.] er dårligt for alle, men det er i øjeblikket, hvad der kommer til at ske, og måske ske om tre måneder, om seks måneder, måske et år.”
Han forsatte med at forklare, at Israels deadline for et angrebe svinder på grund af Irans forhold til Rusland og støtte til dets krig i Ukraine. Moskva kunne forsyne Iran med avancerede luftforsvarssystemer, der ville gøre det sværere for Israel at angribe deres atomanlæg. Og uden en anti-iransk koalition i Mellemøsten er Israels muligheder begrænsede, sagde Avivi.
Israel og dets arabiske naboer, der frygter et nukleart Iran, “har brug for, at Vesten vågner op og reagerer på denne udvikling,” sagde Avivi. “I øjeblikket sidder USA på hegnet og beslutter sig ikke for at lede og bygge en koalition, der vil stabilisere [regionen, red.] og udfordre” Iran-Rusland alliancen.
Den indflydelsesrige tidligere israelske general beskriver en større konflikt mellem to af de mest magtfulde lande i Mellemøsten som at stabilisere regionen. Dette skal ikke forstås som stabilt og fredeligt for befolkningen i Mellemøsten, men stabilt for Israel, ved at der ikke er et stærkt antizionistisk land der kan lede araberne mod Israel.
LÆS OGSÅ:
Dybtgående analyse: Hvordan Israel skabte den europæiske flygtningekrise
Dagens video: Europas flygtningekrise – lavet i Israel
Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.