Kamp, kammeratskab og lussinger

KOMMENTAR: Her følger en personlig rapport fra en af deltagerne under organisationsdagene.

Efter endnu en gang at have deltaget i Den Nordiske Modstandsbevægelses organisationsdage og endnu en gang at være vendt hjem med styrket tillid til organisationens ledelse, mine kammerater og min egen selvtillid, kan jeg konkludere, at det valg, jeg traf for fem år siden, var det rigtige – at slutte mig til den kæmpende flok.

Hvad var det så, der fik mig til at føle det sådan efter den forgangne weekend? At sove på et hårdt gulv på en alt for tynd madras, som gav mig mere smerte end mine kammeraters bankning under boksning eller de snorkende kammerater, som ødelagde en tiltrængt søvn?

Vores leders inspirerende tale lørdag aften efter en lang og hård dag, de lærerige workshops eller den gode stemning, så snart jeg trådte ind ad døren lørdag morgen?

Ja, alle disse ting bidrog til mit samlede indtryk af weekenden. Men lad mig tage det fra begyndelsen.

At stå op kl. 04.00 for hurtigt at samle den oppakning, der skulle med, at ringe for at tjekke, at mine rejsefæller var vågne ved daggry, hvilket den, der bor længst væk fra vores mødested, naturligvis ikke var, men blev vækket af min vedvarende ringetone. Min første tanke var: »Fuck dig, du må selv komme derhen«. Men efter at jeg groft forklarede dette til min ven og lagde røret på, gik det op for mig, at han ikke kommer før hele arrangementet er overstået, da den stakkels fyr er blevet snydt for en elbil, der selvfølgelig skal oplades et par gange i løbet af mange timer.

Så jeg måtte skynde mig at ringe til ham igen og give ham en frist for afrejse. Heldigvis ankom han med et par minutter til overs. Efter en hurtig omladning var vi nu en flok kammerater, der måtte bryde alle hastighedsgrænser for at nå frem til tiden. Og vi ankom med en margin på fem minutter for at have tid til at spise den forberedte morgenmad. Efter at have spist morgenmad og hilst på venner fra hele Sverige, samt nogle fra Norge og Danmark, startede arrangementet til tiden.

Her spoler jeg hurtigt forbi introduktionen og nogle foredrag, da de allerede er blevet skrevet om i en anden artikel fra dagen og hopper direkte ind i de workshops, som jeg selv deltog i.

Den første var forsvar med fanestang. Her blev der undervist i flere forskellige forsvarsteknikker til at neutralisere en angribende modstander.

Skjoldbærere instrueres i opbygningen af træningen

Efter at have lært det grundlæggende, skulle nogle kammerater agere angribere, mens de andre forsvarede sig mod dem. Derefter gik vi over til at øve forsvarspositioner med skjolde og fanestænger. Under denne sekvens, hvor skjoldene slog hårdt mod hinanden og slag med fanestængerne rytmisk bankede ind i det andet holds skjolde, fik flere af deltagerne blodpletter, skrammer og buler.

Jeg fortsatte dagen med at vælge endnu en workshop med fokus på træning, grundprincipper i boksning og sparkeøvelser. Her startede vi med at gennemgå simple slagkombinationer, som vi udførte i luften, inden vi gik over til at slå på mits. Da armene var tilstrækkeligt trætte, gik vi videre til sparkeøvelser. Dette var en meget lærerig session, da jeg ellers er en glad amatør når det kommer til selvforsvar.

Martin Saxlind afholder et introduktionskursus i kampsport

Da alle workshops var afsluttet, blev der holdt en pause, mens arrangørerne indrettede lokalerne til den kommende bokseturnering, som efter min mening ikke kun var dagens højdepunkt, men hele weekendens højdepunkt.

Årets udgave var en videreudviklet udgave af bokseturneringen, der blev afholdt for første gang på de tidligere organisationsdage. Det var nu en bedre organiseret turnering, med en bedre ring og med omkring 50 deltagere mod sidste gangs 16 deltagere. Også sidste gang var den opdelt i en letvægts- og en sværvægtsgruppe, men i modsætning til dengang fulgte denne opdeling hele turneringen, og der var to finalevindere i stedet for én.

Grænsen for klassedivisionen blev trukket ved 85kg og jeg selv endte i letvægtsgruppen. I min første kamp fik jeg mulighed for at møde et medlem af organisationen som jeg ikke havde haft mulighed for at lære at kende før, og hvad er en bedre måde at lære nogen at kende på end at slå hinanden så hårdt man kan på krop og hoved.

Holmvall gør en modig indsats i finalen mod en meget større modstander

Jeg var lidt nervøs inden kampen, men det faldt hurtigt ved det første slag, som ramte min modstander i maven, og derefter var det bare at slå hinanden så godt vi kunne. Det lykkedes mig at lande nogle velrettede slag og jeg fik en fordel i de nærkampe der opstod. Takket være dette endte jeg med at vinde min første kamp. Inden det var tid til min anden kamp, fik jeg lejlighed til at heppe på mine medspillere, og til min store glæde gik flere af dem videre til næste runde.

Min anden kamp blev også min sidste, jeg tabte her efter at min modstander fik flere træffere end mig i slutningen af kampen. Hans første rigtig gode hit fik mig til at vakle og se de klassiske stjerner danse for øjnene af mig. Men skam ham, nye slag fløj gennem luften og mit hoved blev rykket bagud. Desværre var det ikke nok denne gang, men så var det en ordentlig trøst at bruge den næste time på at se og heppe på alle de kæmpende kammerater, mens de slog hinanden, hvor nogle af dem bogstaveligt talt sprøjtede blod, og det var en ordentlig trøst.

En af weekendens vildere kampe

Da jeg så, hvordan de største konkurrenter i sværvægtsklassen kastede kraftige slag, og hvor hurtige og smidige de bedste i letvægtsklassen var, var jeg imponeret over mine kammerater. At klappe hinanden i det ene øjeblik og kramme hinanden i det næste øjeblik er ægte kammeratskab.

Efter afslutningen af turneringen var det tid til en tiltrængt middag, som blev efterfulgt af præmieoverrækkelsen, hvor der blev uddelt fine medaljer, og vinderne modtog vandretrofæer under publikums rungende bifald. Aftenen sluttede med en stærk tale af Simon Lindberg, hvor han opfordrede til fortsat fanatisk kamp på trods af alle de ressourcer, som systemet bruger i sine forsøg på at lukke munden på den eneste sande opposition.

Lørdagen afsluttes med en stærk tale fra lederen

Når jeg ser tilbage på denne weekend med et par dages perspektiv, kan jeg ikke andet end at være imponeret over mine kammeraters offervilje og kampgejst i løbet af weekenden. Al ære til dem, der for første gang slog en anden person i ansigtet. Al ære til dem, der på trods af ikke de bedste betingelser alligevel gik ind i ringen og kæmpede. Al ære til alle jer, der på trods af at blive overøst med slag, rejste jer op igen, når I ramte gulvet. I viste, hvad ægte offervilje betyder!

Og al ære til jer, der gik sejrrigt ud af kampen. Dette er en stærk kraft, det er den stærke kraft, der findes i de mænd og kvinder, der tilhører Den Nordiske Modstandsbevægelse, og den kraft, der vil føre vores folk til sejr.

Vinderen i letvægtsklassen modtager sin præmie

Jeg vil slutte af med at stjæle Fredrik Vejdelands ord fra hans foredrag Træning som propaganda.

Vi vil skabe hårdhed i organisationen ved at dele smerte med hinanden gennem træning!