Nord Stream-afsløringerne og bliver Norden det næste Ukraine?

GEOPOLITIK: Implikationen af ​​Norges deltagelse i sabotagen af ​​Nord Stream 1 & 2 er, at vi nu er gået ind i et af de farligste kapitler i vores nations lange historie.

Foto: Danske Forsvar. Gaslækage på Nord Stream ud for Bornholm.

På dette tidspunkt vil langt de fleste af jer være bekendt med den eksplosive artikel publiceret af journalisten Seymour Hersh om sabotageaktionen mod Nord Stream 1 & 2. At USA udpeges som hovedspiller vil næppe komme som en overraskelse for nogen som helst. Undertegnede pegede efter hændelsen på, hvem der havde de klareste motiver for at udføre angrebet.

Det, der dog ER chokerende, er Hershs påstande om, at ikke kun Norge blev informeret om det forestående angreb, men at den norske efterretningstjeneste og flåden var direkte involveret i planlægningen og udførelsen af ​​sabotageaktionen, som under enhver rimelig definition kan betegnes som en krigshandling mod både Rusland og Tyskland.

Før dette vil nogle dog sikkert stille spørgsmålstegn ved, hvorfor vi skal have tillid til påstande fremsat af Seymour Hersh, en jøde? Ironisk nok får hans jødiske identitet mig til at give mere tiltro til hans påstande i denne sag, da det er mere sandsynligt, at en jøde ville have de nødvendige kontakter inden for det jødisk besatte Washington DC for at få styr på en operation af denne betydning, for ikke at nævne at kunne være sikker på, at han kunne lække historien uden frygt for gengældelse fra den amerikanske regering. Desuden har Hersh en lang erfaring med at afsløre amerikanske krigsforbrydelser, fra My-Lai-massakren under Vietnamkrigen til tortur og mishandling af irakiske krigsfanger i Abu Ghraib-fængslet. Hershs motiver, om de skulle stamme fra ægte anti-krigsfølelser, eller om han blot tilhører en jødisk fraktion, der mener, at Ukraine-konflikten ikke er passende for jødiske interesser, er umuligt at vide og i sidste ende irrelevant. Det relevante er Hershs journalistiske baggrund, plausibiliteten i den fortælling, han præsenterer, og sidst, men ikke mindst, identiteten på de tre centrale aktører, han påpeger inden for det amerikanske regeringsapparat:

Udenrigsminister Antony Blinken, som er jøde. USAs nationale sikkerhedsrådgiver Jake Sullivan, som er jøde. Vicesekretær for politiske anliggender Victoria Nuland, som er jøde og spillede en central rolle i det amerikansk-støttede Maidan-kup i Ukraine i 2014, ifølge et lækket telefonopkald fra samme år, hvor hun diskuterer dannelsen af ​​den nye ukrainske regering.

Og som om det ikke var nok, er der uafhængige videobeviser, der understøtter en kritisk del af Hershs fortælling, som rapporteret af Steigan.no.

Alt i alt ser jeg ringe grund til at tvivle på Hershs påstande, og dermed det faktum, at politiske aktører i vores regering, efterretningstjeneste og flåde begik en ulovlig krigshandling mod en NATO-allieret, Tyskland og Rusland, et land vi ikke officielt er i krig mod.

Ordet “forræderi” bliver ofte kastet rundt i vores kredse, men i dette tilfælde får det en helt ny betydning. Hver enkelt person, der er involveret i denne affære, skal retsforfølges og fængsles resten af ​​deres elendige, bedrageriske liv. Betydningen for vores kollektive sikkerhed som nordmænd, og formentlig alle skandinaver, kan ikke overvurderes.

Fra begyndelsen af ​​Ukraine-konflikten har min største frygt været, at hvis NATO’s proxy-krig mod Rusland via Ukraine skulle mislykkes, ville Skandinavien og Baltikum være den bedste region til at udløse endnu en meningsløs konflikt i et forsøg på at kopiere succesen i Afghanistan mod Sovjetunionen i 80’erne, og selvom jeg ville have stolet på, at tidligere generationer af skandinaviske eliter, uanset hvor meget kritik der kunne rettes mod dem, ville besidde et minimum af sund fornuft om, at de ikke kunne lade sig udnytte på denne måde, så har jeg ingen sådan tillid til vores nuværende “eliter”, hvor en tredjedel ser ud til at være sindssyg, en tredjedel korrupt, og resten holdes som gidsler af de sindssyge og korrupte.

Vi er således nu tættere på en direkte konflikt med Rusland, end vi nogensinde har været med Sovjetunionen under hele den kolde krig, ikke på grund af reelle geopolitiske interesser, men fordi de tv-besatte idioter, der nu styrer vores lande, kun tager højde for to faktorer, når det kommer til deres holdninger til Vladimir Putins Rusland: Putin er ond mod homoseksuelle, og vores jødiske overherrer kan ikke lide ham.

Glem det faktum, at Rusland er en af ​​verdens førende militærmagter, som vi deler grænse med, at vores evne til at samarbejde med Rusland er afgørende for at sikre vores arktiske interesser, og at vores “alliance” (ergo, status som klientstat) med USA vil tælle for mindre og mindre, efterhånden som USA fortsætter med at flytte sit militære tyngdepunkt mod øst for at imødegå Kina, som fortsat er USA’s største rival.

Pyt med det hele og stil vores militære midler til rådighed for en uerklæret krigshandling mod en russisk rørledning. Og hvis russerne skulle reagere ved at angribe vores komisk sårbare olie- og gasinfrastruktur i fremtiden, så meget desto bedre et argument for at bygge endnu flere forbandede vindmøller.

En krig startet af forrædere – kæmpet med dit blod
Nogle vil muligvis hævde, at Norden aldrig ville kunne komme i Ukraines position, da Norge og Danmark er fulde NATO-medlemmer, og Sverige og Finland efter alt at dømme vil blive det i den nærmeste fremtid. Vores kommentatorer har dog allerede påpeget, hvordan den berømte artikel 5 i NATO’s statutter er meget vagt formuleret og giver medlemslandene en bred margin, når det kommer til at reagere på et hypotetisk angreb. Jeg ser derfor ingen grund til at forvente, at vores idiotiske eliter i så fald ville udløse en konflikt med Rusland, f.eks. via indsættelse af amerikanske atomvåben på Nordisk jord (en mulighed, der allerede er blevet diskuteret), så ville USA tage nøjagtig samme tilgang med os, som det gjorde med Ukraine, dvs. give lige nok støtte til at gøre konflikten ekstremt blodig for både os og russerne, men ikke nær nok til at gøre os i stand til at vinde sådan en konflikt.

Derimod ville jeg være tilbøjelig til at tro, at jødiske krigsmagere som Blinken, Nuland og Sullivan ville betragte tanken om blonde, blåøjede nordiske mænd, der blev sprængt i stykker af russisk artilleri, som en bonus, som medlemmer af den forhadte germanske race, der producerede Adolf Hitler.

Jeg vil tilføje, at jeg også ville forvente, at de ansvarlige i vores regeringsapparat i et sådant scenarie ville få regeringen Nygaardsvolds flugt fra Norge i 1940 til at ligne en rigtig Thermopylæ til sammenligning.

Hvor absurd det end kan virke, er der talrige eksempler på lignende begivenheder i vores europæiske historie. Man behøver kun at se tilbage til Polen i 1939, som nægtede en antikommunistisk alliance med det nationalsocialistiske Tyskland i bytte for illusoriske garantier fra vestmagterne, kun for at blive belønnet med årtiers brutal kommunistisk besættelse.

Hvis der er én ting, jeg har lært i min tid som aspirerende politisk analytiker, så er det, at den største fejl, jeg begår igen og igen, er at antage, at europæiske liberale ledere ikke er idiotiske og patetiske nok til at gøre X. Jeg havde antaget, at Amerikas medskyldige i Nord Stream-sabotagen var Storbritannien, som i det mindste sidder relativt sikkert på deres ø.

Jeg var naiv.

De dage er forbi, hvor den største trussel fra vores liberale socialdemokratiske eliter, med deres værdier, der hverken er sociale eller demokratiske, var en langsom kvælningsdød under det ubønhørlige pres fra befolkningsudskiftningen. I dag er den mest fremtrædende trussel muligheden for en jødisk krig, hvor dit og din families blod vil blive spildt, fordi vores ledere er forrædere og sønner og døtre af forrædere.

For at konkludere: Det er ved at blive meget alvorligt.

Først publiceret på Modstandsbevægelsens norske side – Frihetskamp.net

// Russelman