Netanyahu tager magten tilbage i Israel

ZIONISME: Efter torsdagens israelske mellemvalg står det klart, at Benjamin Netanyahu, anklaget for korruption, igen kommer til at danne regering. Koalitionen bag den jødiske krigsforbryder får 64 ud af 120 pladser i Knesset.

Benjamin Netanyahu. Foto: Kmu.gov.ua, CC BY 4.0, via Wikimedia Commons.

Israels premierminister Yair Lapid har erkendt nederlag ved torsdagens israelske parlamentsvalg, som er det fjerde på bare fem år. Rivalen Benjamin Netanyahu ser således ud til at gøre comeback som premierminister i den zionistiske besættelsesstat, da hans koalition får 64 af Knessets 120 pladser.

Netanyahu har 15 års erfaring som Israels premierminister, men blev tvunget ud i maj, da Lapid og Naftali Bennett smedede en usandsynlig koalition af ekstremistiske partier og arabiske koalitioner for at tvinge den korruptionsanklagede Netanyahu fra magten.

Takket være vidt divergerende interesser i regeringen, som i sidste ende blev ledet af Lapid, endte Knesset imidlertid i et dødvande, der gjorde et nyvalg uundgåeligt.

Overtager magten med støtte fra kontroversielle jøder

Netanyahu og hans Likud-parti tager magten over Israel tilbage takket være støtte fra ortodokse, og ifølge de vestlige medier, »højreekstreme« zionistiske partier. Nogle af disse partier ser ud til at have en konflikt med mere globalistisk tænkende jødisk magt, såsom Tkuma, også kaldet Religious Zionist Party, som ledes af Bezalel Smotrich, og Otzma Yehudit [Jødisk Styrke] som ledes af Itamar Ben-Gvir .

Ifølge Times of Israel har flere lande i Vesten, herunder USA, meddelt, at deres samarbejde med ministerier, der ledes af sådanne politikere, vil være begrænset.

Den USA-baserede jødisk magt-gruppe ADL har lykønsket Netanyahu med sejren, men mener, at politikere som Smotrich og Ben-Gvir kan »skade Israels omdømme globalt«, da de »har en lang historie med racistiske, anti-arabiske, homofobiske og anden hadefuld opførsel«.

ADL forsikrer, at de ikke vil vige tilbage for at kritisere den israelske regerings handlinger og politikker, hvis de er »homofobiske« eller »antidemokratiske«, skriver Times of Israel. ADL er især bekymret over, at disse ekstremistiske politikere risikerer at »påvirke [Israels] position, selv blandt landets stærkeste tilhængere«.

Den israelske ekstremzionist Itamar Ben-Gvir er ingen favorit blandt den globalistiske gren i jødisk magt-bevægelsen. Foto: Guy Butavia, CC BY-SA 3.0, via Wikimedia Commons.

Den amerikanske ambassadør i Israel Tom Nides har dog allerede rakt en hånd til Netanyahu og sagt, at han ser frem til at »arbejde sammen for at bevare det ubrydelige bånd« mellem USA og Israel.

Venstreorienterede jøder vender tilbage

At ekstremistiske og ortodokse politiske partier er i fremmarch i Israel på bekostning af de mere venstreorienterede og liberale partier, der engang dominerede landet, er en klar tendens. Det liberale parti Meretz kom for eksempel under spærringsgrænsen og vil være uden repræsentation i Knesset.

Hadash-Ta’al, som er en koalition af israelske kommunister og arabere, får kun fem pladser i Knesset i alt. En af koalitionens repræsentanter betegner valgresultatet som »skræmmende« og mener, at Israel nu vil blive styret af »højreekstremister«, der ikke viger tilbage for at bruge »vold, vild ophidselse og dyb racisme«, skriver RT.

Det israelske arbejderparti, som indtil 1977 var det parti, der dominerede israelsk politik, får kun fire pladser i Knesset. Partileder Merav Michaeli siger i en udtalelse, at hun mener, at »kamp i opposition mod en koalition, der har flere anklager mod sig end kvindelige repræsentanter«.

Samtidig får Michaeli hård kritik internt for at nægte at danne koalition med Meretz under valget, hvilket ville have reddet venstrefløjen fra at ende uden for parlamentet.

Læs også:
Netanyahu står til at vinde genvalg