Amerikanske soldater på plads i Ukraine
UKRAINEKONFLIKTEN: Amerikanske tropper er på plads i Ukraine, oplyser flere amerikanske medier. Formålet er at overvåge fortsatte våbenleverancer til krigen.
Før den russiske invasion af Ukraine i februar hævdede Washington, at de ville trække alle sine tropper ud af landet. Dette for at undgå en direkte konfrontation med Rusland.
Siden da er det gentagne gange blevet hævdet, at der de facto er soldater fra NATO i almindelighed og USA i særdeleshed på plads i det krigshærgede Ukraine. Nu skriver og bekræfter flere amerikanske medier dette.
Oplysningerne kommer fra en anonym kilde inden for Pentagon, og det er uklart, præcis hvor mange soldater der er involveret. Kilden hævder dog, at soldaterne er der for at overvåge våbenleverancer til den ukrainske hær. Ifølge kilden foregår »inspektionerne« ikke i nærheden af frontlinjen, men hvor »sikkerhedsforholdene tillader det«.
Siden krigens start har der været rapporter om, at våben og anden bistand er forsvundet, så snart den nåede Ukraine. I mange tilfælde er amerikanske våben dukket op til salg på det sorte marked og dark web, og i andre tilfælde på russiske hænder, enten gennem erobring eller ved at købe dem fra ukrainere.
Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.
USA skal nok få startet 3. verdenskrig.