Farceagtig retssag mod afrikansk anti-hvid massemorder

USA: Retssagen mod afrikaneren Darrell Brooks, der er anklaget for at have myrdet seks hvide mennesker under en juleparade i Wisconsin, er på niende dag. Brooks valg om at være sin egen forsvarer har ført til mange farcer og yderligere lidelser for ofrene og vidnerne til angrebet.

Den mistænkte massemorder Darrel E. Brooks/Mathboi Fly.

Retssagen mod den anti-hvide afrikaner Darrell Brooks, der er anklaget for at have kørt hvide mennesker ned med sin røde Jeep under en juleparade i Waukesha, Wisconsin, begyndte den 3. oktober og er i øjeblikket på niende dag.

Retssagen begyndte med, at etablissementet forsøgte at tie og dække over Brooks’ anti-hvide retorik, samt forsøgte at frikende Brooks ved at klassificere ham som psykisk syg på tidspunktet for angrebet. Brooks’ advokater meddelte dog den 20. juni ifølge Milwaukee Journal Sentinel, at hans anmodning om at blive klassificeret som psykisk syg blev trukket tilbage, og at Brooks nægtede sig skyldig i angrebet. Brooks er anklaget for seks tilfælde af mord og 71 andre forhold relateret til angrebet på juleparaden.

Brooks, som har valgt at varetage sit eget forsvar, begyndte sin juridiske karriere med at forårsage adskillige forsinkelser på retssagens første dag og at blive smidt ud af retssalen to gange. Ifølge Justice Report nægtede Brooks at anerkende sit eget navn, krævede bevis for, at han er amerikansk statsborger og klagede over, at processen med at forsvare sig selv er »for meget papirarbejde«.

Skreg og tog sit tøj af

Brooks fortsatte den følgende dag med at råbe, afbryde og obstruere dommer Jennifer Dorow. Af disse grunde valgte Dorow på tredjedagen at flytte Brooks til et tilstødende lokale og lade ham deltage via videolink. Inden for femten minutter lukkede Dorow Brooks af for lyden, mens han fortsatte med at afbryde og trodse retten.

Brooks fortsatte på tredjedagen med at true med at smadre ting og vandalisere retssalen, hvis han ikke fik sin vilje. Igen blev han flyttet til et tilstødende lokale, hvor han tog sin skjorte af og stod skjorteløs med ryggen mod kameraet.

Også værd at bemærke på dette tidspunkt er, at da anklageren fremlagde sin åbningserklæring sent på dagen, syntes han omhyggeligt at undgå Brooks’ tidligere anti-hvide udtalelser og aktiviteter.

Anti-hvide motiver nedtones af medierne og politiet

Brooks skal ifølge politiet og medierne være flygtet fra et knivslagsmål og dermed under flugten være kørt ind i paraden ved en fejl. Men da National Justice Party og Media2rise-reportere selv spurgte Brooks om dette i telefonen en uge efter angrebet, var svaret, at han »absolut ikke« løb væk fra noget slagsmål.

Den fjerde dag ser ud til at have bestået for det meste af den samme type taktik med råben og afbrydelser fra Brooks, og den femte dag bestod hovedsageligt af en række protester, som alle blev afvist af dommer Dorow. Brooks havde også af uklare årsager insisteret på, at han skulle tage en Covid-test og nægtede derefter at præsentere resultaterne af testen, hvorpå Dorow igen fjernede Brooks fra retssalen. Via videolink, uden billede, kunne han senere høres skrige, da vagter håndterede ham i det tilstødende lokale. Da Brooks fik lov at komme ind i retssalen igen, så han ud til at græde og forklarede dommeren, at han »bare er lidt følelsesladet lige nu«.

På den sjette dag åbnede Brooks med en undskyldning til retten og juryen for sin tidligere opførsel.

– Jeg er ikke opdraget på denne måde, og jeg skylder dig, ærede dommer og retten, en undskyldning, påstod den anklagede afrikaner.

Brooks havde også iført sig et jakkesæt i stedet for den orange fængselsdragt, han tidligere havde optrådt i. Han gjorde indsigelse mod øjenvidneberetningerne med den begrundelse, at de var »hearsay«, hvilket dommer Dorow sagde var forkert, og dermed blev hans talrige indsigelser tilsidesat.

Brooks, der fungerede som sin egen forsvarsadvokat, fik lov til personligt at afhøre øjenvidner og ofre for angrebet, som mødte op i retten. At stå ansigt til ansigt med den formodede gerningsmand og blive tvunget til at interagere med ham skabte stærke følelser i vidneboksen. Brooks skulle dog ikke have vist nogen følelser eller hensyn til de ofre og øjenvidner, der deltog i retssalen, skriver Justice Report. Han viste heller ingen tegn på at være bevæget over deres vidnesbyrd.

Derimod siges Brooks at have fornærmet vidner og ofre med beskyldninger om, at de afgiver »overdrevne udtalelser«. Han siges også at have holdt op til halvtreds minutters forklaringer om statsborgerskab. Det kom også frem, at Brooks mener, at staten Wisconsin mangler juridisk autoritet over ham og dermed også retten til at retsforfølge ham. Brooks spurgte også dommer Dorow, om hun har »haft et telefonopkald« eller »spist middag« med staten Wisconsin.

I en af vidneafhøringerne stillede Brooks spørgsmålet »vil det være rimeligt at antage, at hvis jeg giver dig bind for øjnene, så vil du ikke være i stand til at identificere offeret på billedet?« til et øjenvidne.

Ingen dødsstraf for den formodede massemorder

Det yngste offer, 8-årige Jackson Sparks, som deltog i juleparaden med sit baseballhold, døde på hospitalet af sine kvæstelser kort efter angrebet. Han var en af ​​seks dræbte i angrebet, som Brooks siges at have stået bag.

I staten Wisconsin har dødsstraf ikke været praktiseret i 150 år, så livsvarigt fængsel er det sandsynlige resultat, hvis Brooks bliver dømt.

Nordfront anbefaler NPJ og Media2 Rises dokumentar om sagen:

Læs også:
Waukesha terrorangreb: Angriberen er en dømt pædofil, gentagende forbryder og selvbeskrevet sort terrorist, der prædikede vold mod hvide mennesker
NJP protesterede mod etablissementets tavshed om terrorangrebet på juleparadens hademotiver