Magtmisbrug mod aktivister i Sønderborg

MODSTANDSBEVÆGELSEN: Der blev i weekenden praktiseret overdreven magtmisbrug fra Sønderborg Politi mod fem aktivister fra Den Nordiske Modstandsbevægelse, da de aktionerede mod homolobbyen i Sønderborg.

Foto: Ritzau Scanpix. Redigering: Nordfront.

En almindelig propagandaaktion fra Den Nordiske Modstandsbevægelse fik Sønderborg Politi til at ty til overdreven magtmisbrug, da bevægelsen aktionerede mod den første homoparade i Sønderborg nogensinde.

Flere medier har overfladisk rapporteret om hændelsen, uden dog at belyse det uproportionale forhold mellem magtanvendelse og »forbrydelse«. Her følger en gennemgang af fredag d. 26. august i Sønderborg.

Aktivismen

Fem aktivister havde sat hinanden i stævne ved Sønderborg Slot kl. 22.00 fredag d. 26. august for at opsætte plakater og klistermærker, og sprede flyveblade og konfetti med budskabet om at bekæmpe priden og bevare de biologske køn og traditionelle og naturlige kønsroller. Aktivisterne var kommet så fjernt som fra Aalborg for at deltage på denne aften lige før den dekadente march.

Homooptogets rute var på forhånd blevet studeret og de fem aktivister begav sig afsted på ruten, hvor det medbragte materiale blev opsat på lygtepæle og byens flader, som så mange gange før.

Efter mere end to timers propagandaspredning, som ikke var til at overse, blev aktivisterne overrasket af en patruljevogn fra Sønderborg Politi og en udspørgning blev igangsat på stedet. Her plejer aktionerne som regel at stoppe og aktivisterne får konfiskeret det resterende materiale og får at vide, at de er sigtet for brud på ordensbekendtgørelsen og de derfor kan forvente et bødeforelæg i posten. Almindeligvis afslutter politiet deres arbejde med at bede aktivisterne om at forlade stedet. Men i dette tilfælde overtændte Sønderborg Politi og sendte politikredsen og nabo-politikredse ud i en pinlig affære med overdreven magtmisbrug og et stort spild af ressourcer.

Politiarbejdet

Først kom én bil. Så to. Og i alt fem patruljevogne ankom til Søndre Landevej for at mandsopdække de fem aktivister »bevæbnet« med forskellige tryksager. Som altid er aktivisterne venlige overfor politiet, hvis politiet er venlige over for dem, hvilket netop var tilfældet her. Betjentene spurgte ind til aktionen og ordlyden på plakaterne og aktivisterne fortalte, som stod de overfor en almindelig interesseret ved en flyvebladsuddeling. Ingen af de fem havde på tidspunktet nogen idé om hvilket cirkus denne aften ville udvikle sig til.

For i stedet for at uddele sigtelser, konfiskering af materiale og lade aktivisterne forlade stedet og drage videre, blev alle anholdt på stedet, sigtet for hærværk og brud på racismeparagraffen, den famøse §266b. Det har længe været diskuteret internt hvad opsætning af papirplakater som en negl eller sol, vind og regn kan fjerne, har med hærværk at gøre, og hvad orienteringen mod de biologiske køn og de naturlige kønsroller har med racismeparagraffen at gøre, men det er stof til en anden artikel.

Én efter en blev de fem iført håndjern med hænderne bag ryggen og ført til Sønderborg politistation af de 5 patruljevogne. Her blev de fem anbragt i hver deres celle uden at vide hvor længe de skulle sidde der. Alle regnede med, at det nok ville dreje sig om et par timer. Timerne gik i de fem ud af seks celler på stationen, som nu var optaget af aktivister med tryksager, og gennem de tykke mure kunne høres hvordan stressniveauet steg på politistationen som følge af den igangværende mentale overreaktion. Faktisk kunne høres ret meget fra nogle af cellerne og for de af aktivisterne som var opbevaret på stationens første sal, var det tydeligt at Sønderborg Politi nu kaldte ekstra mandskab på arbejde, med nattillæg og det hele, for at passe på de fem aktivister og granske deres tryksager.

Dansk politi må tilbageholde mistænkte i maksimum 24 timer inden mistænkte skal løslades eller stilles for en dommer, og gennem al spektaklet var der nu gået 5 timer. Spektaklet bestod af unge og ældre gadebetjente som i rutefart besøgte de fem celler med forskellige spørgsmål. Det kunne høres at de unge faktisk negligerede deres patrulje fordi de skulle udspørge de fem aktivister. På nuværende tidspunkt havde Sønderborg Politi evnet at beslaglægge én mobiltelefon fra en aktivist, og spørgsmålene fra betjentene kredsede om denne. Mest af alt om dens låsekode, for den var desværre låst. Adskillelige gange blev den tunge jerndør revet op af forskellige betjente, som med forskellige metoder spurgte om det samme; hvad er koden? Og hver gang kunne fra cellen høres et rungende nej!

Der var nu gået omkring 10 timer for de fem aktivister på den sorte måtte i de ellers tomme celler, og nu brændte overreaktionen på fuldt blus for Sønderborg Politi, da betjente nu aflagde aktivisterne besøg i deres respektive celler for at bede om samtykke til at politiet måtte ransage deres adresser. Igen lød flere efter hinanden rungende nej’er, men det stopper ikke politiet, som altid kan søge om en kendelse efter en ransagning og ellers blot bede om forladelse, så Sønderborg Politi fik i al hast iværksat ransagninger af de fems adresser, hvor én var i en afstand af cirka 300 km, og tre i en afstand af cirka 200 km, mens den sidste fandtes i nærområdet. Hvad det har kostet af folkets kroner at efterforske disse fem aktivister med tryksager er uvist, men den absurde prioritering skinner meget klart igennem.

Sønderborg Politi havde nu nabo-politikredse til at sende parvise patruljevogne ud for at ransage adresser i store dele af Jylland på grund af plakatopsætning i Sønderborg, men politiparanoiaen var først lige begyndt for Sønderborg Politi. Nu sendte man nemlig patruljevogne i Sønderborg på udkig efter de fem aktivisters biler, som stod parkeret et sted i byen. Spørgsmålene havde forinden haglet ned fra betjentene på stationen; »Hvor er din bil? Hvor holder du parkeret? Vil du fortælle hvor din bil er?«, til hvilke de tørre men rungende nej’er igen fyldte cellerne på stationen.

De parkerede biler var ikke bevidst skjult, for ingen forventede denne overreaktion fra politiets side, så efter noget tid blev de lokaliseret, og også disse blev brudt op, ransaget og fik indehold beslaglagt. Der var nu gået 15 timer fra anholdelsen kl. 00:44.

Alt i alt ransagede Sønderborg Politi fem adresser og to biler kun for at finde flyveblade, flag, private computere og telefoner, tøj med tyrrunen på, klistermærker og aktivistnåle. Alt blev beslaglagt med rund hånd og ingen kritisk tænkning i forhold til hvad koblede sig til forbrydelsen at gå rundt med tryksager i Sønderborg.

Da den sidste ransagning var næsten ovre, var tilbageholdelsen af de fem aktivister ved at være nået den 24. time og maksimummet for tilladt tilbageholdelse, før man skal fremstilles i Grundlovsforhør, og betjentene på Sønderborg politistation fik travlt med at informere de fem aktivister om, at de ikke blev fremstillet og de meget snart blev løsladt. Det nåede politiet bare ikke og én af de fem måtte udstå knap en halv time ud over de 24 timers tilbageholdelse.

Men skandalen var endnu ikke ved sin udfoldelses ende. Da de fem nemlig var blevet løsladt kom den ansvarlige betjent for hele operationen med hvad han kaldte »en dårlig nyhed«. Sønderborg Politi havde nemlig i deres iver på imaginære fangster ved ransagningerne oppe i landet, kommet til at efterlade to af aktivisternes bilnøgler hos Horsens Politi 150 km borte, mens deres bil stod parkeret i Sønderborg. Nu var aktivisterne løsladt, frie, men uden mulighed for at ringe, da politiet havde beslaglagt deres telefoner, og uden mulighed for at komme hjem med den bil hvis nøgle nu var »glemt« i Horsens. Der blev beklaget mange gange fra den ansvarshavende betjent hos Sønderborg Politi, som desuden troværdigt rettede skarp kritik mod hans chef i Esbjerg, som havde forlangt denne hovedløse operation, og han forsikrede at de mistede nøgler nok skulle blive bragt tilbage til Sønderborg. Det blev de bare ikke. Der gik én time. Der gik to og tre timer, før aktivisterne fik nok og tog sagen i egen hånd. Nu var klokken blevet næsten 04:00 og hvordan de fem kom hjemad er irrelevant.

Efterspillet

Sønderborg Politi har nu i sin varetægt adskillige private telefoner og computere, privat tøj, de har lovlige klistermærker, plakater, bannere og flag. De har Modstandsbevægelsens kameraer med billeder og film fra denne aktion mod homolobbyen. De har unødigt tilbageholdt aktivister, som bevægede sig rundt i Sønderborgs gader med tryksager, i mere end 24 timer uden at blive stillet for en dommer. De har ladet patruljevogne fra flere politikredse køre op og ned af det meste af Jylland for folkets kroner. De har glemt tilbageholdtes ejendele flere hundrede kilometer borte uden at være i stand til at rode bod på deres fejl. De har kaldt ekstra mandskab på natarbejde til overpris for at bevogte og udspørge fem aktivister med tryksager og holdt dem fra gaderne, mens Homolobbyens flagskibe sejlede gennem Sønderborg. Det er en skandale for Sønderborg Politi og for den ansvarlige chef for Syd- og Sønderjyllands Politi.

De fem aktivister tog dog hele episoden med ophøjet ro, og moralen var stadig høj, da de dragede hjem fra aktionen. Tilbage står arbejdet med at indgive en formel dispositionsklage over Sønderborg Politi samt at vinde de tabte effekter tilbage, som politiet har stjålet fra både privatpersoner og fra Modstandsbevægelsen.

Nordfront rapporterer om retssagerne når det bliver aktuelt.