Serbien aflyser pride event

SERBIEN: Serbiens præsident meddeler, at de aflyser deres arrangement »Europride« pga. folkelig modstand og andre væsentlige problemer.

Serbiens president Aleksandar Vucic.
Foto: Guelland/ MSC, CC BY 3.0 DE, via Wikimedia Commons

Homolobby organisationen European Pride Organisers’ Association (EPOA) arbejder aktivt på tværs af Europa for at normalisere seksuelle afvigelser som homoseksualitet, “transseksualitet” mv.

Lobbyorganisationen udvælger hvert år en europæisk by, hvor den mener, at staten bør arrangere en stor pride parade»«. I år trak Serbien det korteste strå.

»Europride« skulle have været afholdt i hovedstaden Beograd mellem 12. og 18. september, men nu meddeler præsident Aleksandar Vucic, at arrangementet er aflyst.

– Pride-paraden, eller hvad man nu kalder det, som ville have været afholdt i september, bliver udskudt eller aflyst, siger Vucic.

Præsidenten henviser til, at Serbien kæmper med vigtigere problemer som urolighederne i Kosovo og økonomiske vanskeligheder, dette samtidig med, at den folkelige modstand mod begivenheden er enorm i Serbien.

Så sent som i sidste weekend blev der afholdt store demonstrationer med tusindvis af deltagere i Beograd, der protesterede mod begivenheden. Tidligere år er det såkaldte »pride-tog« også blevet angrebet.

Marko Mihailović, som er koordinator for Europride, hævder via Twitter at forsøge at gennemføre arrangementet uden statsstøtte.


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

// //