Rådgiver for Irans forhandlingsgruppe stiller sig undrende over for »underlige nyheder« fra USA

UDLAND: Lige før forhandlingerne om en ny atomaftale med USA begynder der at dukke »underlige nyheder« op, ifølge en repræsentant for Irans forhandlingsgruppe.

Mohammad Marandi. Skærmdump: CCTV / Youtube.

De seneste dages vestlige nyheder har været præget af rapporter om et angreb på Salman Rushdie i New York, den indiskfødte forfatter til den kritiske bog »De Sataniske Vers«, som udkom i 1988 og retter sig mod islam.

IRNA rapporterer, at en af ​​rådgiverne i den iranske forhandlingsgruppe, professor Mohammad Marandi, er overrasket over, at knivangrebet på Rushdie finder sted så tæt på de kommende forhandlinger om en ny atomaftale mellem Iran og USA.

Ligesom amerikanske spekulationer om et muligt kommende iransk angreb på amerikanske statsmænd, som blandt andre den tidligere amerikanske sikkerhedsrådgiver og berygtede sabelrasler John Bolton, kalder Marandi for »underlige nyheder« og lagde denne udtalelse på sin Twitter-profil:

Jeg vil ikke fælde tårer for en forfatter, der udspyder endeløst had og foragt for muslimer og islam. Et stykke af et imperium, der poserer som en postkolonial romanforfatter

Men er det ikke mærkeligt, at når vi nærmer os en potentiel atomaftale, fremsætter USA påstande om et angreb på Bolton… og så sker dette?

Til Fox News udtalte Bolton, at han mener, at den trussel, som Iran udgør mod USA, er »blusset op over tid«, og at den er på sit højeste nu, og mener, at præsident Joe Biden må droppe atomforhandlingerne med den iranske nation.

John Bolton tordnede videre, at det »ikke kun er ham«, der er et iransk mål, men at deres mål er »at dræbe amerikanere på amerikansk jord samt tidligere embedsmænd«.

Bolton nævner ikke meget for Fox News om henrettelsen af ​​lederen af ​​den iranske revolutionsgardes elitestyrke, general Qasem Soleimani, som Donald Trump var øverste ansvarlig for, den 3. januar 2020. »Krigshøgen« Bolton var tidligere ansat som Trumps sikkerhedsrådgiver mellem 2018-2019.

Iran har på den anden side opfordret Interpol til at arrestere Trump og 47 andre for drabet på sin general Soleimani.


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

// //