Hans Christian Ørsted – nordisk fysiker og geni

DAGENS DATO 14. AUGUST: På denne dag i 1777 blev en af ​​den danske guldalders mest indflydelsesrige personligheder født, Hans Christian Ørsted, fysikeren, der blandt andet opdagede elektromagnetisme og fremstillede aluminium.

Under den såkaldte danske guldalder (1800-1850) oplevede Danmark et kulturelt opsving. Dette var en tid domineret af digterne Adam Oehlenschläger, B.S. Ingemann, N.F.S. Grundtvig, forfatteren H.C Andersen og billedhuggeren Bertel Thorvaldsen. En af de mest indflydelsesrige personer i denne guldalder var fysikeren Hans Christian Ørsted. Professor, sprogforsker, forsker, fysiker og filosof er blot nogle af de mange tilnavne, der kan anvendes på Ørsted.

Ørsted blev født den 14. august 1777 i Rudkøbing på Langeland som søn af den lokale apoteker. Han fik ikke meget undervisning i den tidlige barndom, kun gennem forskellige private lærere lærte han det nødvendige, men han var meget nysgerrig og spørgende. Da han var 12, begyndte han at arbejde på sin fars apotek. Han og hans senere lige så berømte bror, statsministeren (og også en af ​​guldalderens vigtigste skikkelser) Anders Sandøe Ørsted tog til København, som alle gjorde dengang, for at få en videregående uddannelse. Hans Christian skulle uddanne sig til farmaceut, men studerede samtidig fysik. Allerede som 22-årig fik han sin doktorgrad i filosofi efter et speciale om sit forbillede Immanuel Kants metafysik. Efter nogle års studier i udlandet vendte han tilbage til København og blev samtidig udnævnt til professor i fysik.

Familien Ørsteds hjem og apotek.

Det var indenfor fysikken, at han under et demonstrationseksperiment på universitetet i 1820 så, at kompasnålen bevægede sig, når han holdt en elektrisk ledning over kompasset. Således blev forbindelsen mellem elektricitet og magnetisme opdaget. Dette skete dog ikke tilfældigt, men efter mange års studie. Og som det var praksis på det tidspunkt, skrev han til alle 48 europæiske videnskabsmænd, som han havde kontakt med om sin opdagelse. Han skrev en fire-siders besked på latin. Opdagelsen havde stor indflydelse i videnskabelige kredse og blev begyndelsen på mange elektromagnetiske eventyr for at finde anvendelsesområder for denne nye opdagelse. Franskmanden Ampère (1755-1826) bekræftede Ørsteds opdagelse, englænderen Michael Faraday (1791-1867) foretog yderligere udviklinger og skotten James Maxwell (1831-1879) kompilerede en samlet beskrivelse af Ørsteds opdagelse.

Fælles for Ørsted og Faraday var, at de ikke havde en grundig naturvidenskabelig uddannelse (Ørsted havde jo først og fremmest ønsket at blive farmaceut og blev først professor i filosofi og ikke fysik). De lod sig ikke distrahere af fakta, men legede fordomsfrit med deres geniale impulser. Denne leg har ført til, at vi i dag har telefoner, transformere og generatorer som en naturlig del af hverdagen.

Ørsted ville gerne gøre noget for, at næste generation kunne fordybe sig i naturvidenskaben. I 1824 oprettede han derfor Selskabet for Naturvidenskabernes formidling. I 1829 kom så Polyteknisk Institut, som Ørsted ledede til sin død den 9. marts 1851. Denne skole, i dag Danmarks Tekniske Universitet, DTU, har uddannet tusindvis af ingeniører.

Den sidste del af sit liv brugte han på at udveksle breve med forskere i udlandet og deltage i nordiske videnskabelige møder. Han konstruerede et vigtigt værktøj kaldet et piezometer (trykmåler) og fremstillede metallet aluminium i 1825. Han opfandt også en række nye ord: autoritetstro, brugskunst, klangbund, mindretal, sammendrag, tidevand, brint og ilt. Ørsted overtog og spredte også disse ord fra andre sprog: alkundig (islandsk), efterbillede (tysk), fordampe (tysk), foretagsom (svensk) og retstavning (svensk). Et bevis på, at han var en stor tilhænger af nordisk sprogsamarbejde.

Om sproget og danskheden skrev Ørsted i 1836:

Men i og med at vi tydeligt ser, at vi bør udnytte det fremmede, vil vi også passe på ikke at glemme, at vi er danske. Dette sker kun, når vi glemmer vores egen natur og låner det, vi har bedre derhjemme, eller efterligner det, vi burde efterskabe. Eller endnu værre: når vi efterligner det, der ikke virker.

Det var dog videnskaben, der optog Ørsted mest. I 1850 udgav han bogen Aanden i Naturen, hvor han samlede sine tanker og erfaringer.

Ørsted var også en personlig ven med HC Andersen. H. C. Andersen besøgte Ørsted i København i 1821, da han selv kun var 16 år gammel. »Dine historier vil gøre dig udødelig«, sagde den ældre og faderlige Ørsted til Andersen til den unge forfatter. Andersen skrev et eventyr i 1845 med titlen Klokken til ære for Ørsted. Den handler om en fattig dreng og en prins, der finder vej fra hver deres side til naturens og poesiens store ur. Han udgav også en anden bog til ære for Ørsted, med titlen I Sverige, som handler om hans tre måneder lange rejse i landet.

Den tyske digter og forfatter Wolfgang Goethe gjorde efter at have besøgt Ørsted følgende vurdering af dette danske geni:

Med hr. Ørsted ville jeg gerne have talt endnu en dag […] Han står på et så højt niveau af videnskabelig og moralsk kultur, at det kun kræver et træk i gardinet for at gøre mine tanker helt klare for ham. Vi vil trods alt blive betragtet som ligeværdige, med denne værdige mand er det en simpel sag at regne ham for lige.