Derfor findes der ingen afrikanske hippier

IDEOLOGI: Et højere konfliktniveau betyder, at afrikanere gør sig bedre gældende i tilfælde af fysisk vold. Det mangler vi skandinaver, fordi liberalismen fokuserer på fred og harmoni og løsningen er igen mere nationalsocialisme.

Hippier er et meget vestligt fænomen, som kun kunne opstå, fordi en person voksede op i et miljø så beskyttet fra konflikter, at deres hjerner degenererede. Hippien kan unde sig selv at være ligeglad med samfundet, fordi samfundet er så velstruktureret, at hippien ikke sulter, selvom personen vælger ikke at arbejde. For at kompensere for dette har hippien udviklet ideer om fred på jorden og kærlighed til alle. Noget, de ynder at forkynde under en narkorus.

Men kan vi alle blive enige om, at fred på jorden og masser af kærlighed til medmennesker er gode ting? Forkert, jo flere mennesker, der omfavner sådanne ideer, jo større er risikoen for, at dit folk eller din race bliver ført til ruin. Årsagen er egentlig ret enkel, der er ingen pacifistiske samfund i hele verden, hvor mennesker lever i fred og kærlig harmoni. Hvis der har været, er de blevet udkonkurreret af samfund, der bruger voldelige metoder. Norden styres også med magt, enten gennem politiets håndhævelse af Folketingets love med vold eller gennem militæret som dræber på statens vegne.

Grunden til, at vi ikke ser afrikanske hippier, er, at afrikanere selv er den bedste modgift mod sådanne ideer. Dels fordi de har et mere naturligt verdenssyn, falder de ikke for abstrakte idealer, men også fordi der er konstante konflikter på kontinentet. Hippier fulde af fred og kærlighed bliver kureret ret hurtigt, når de befinder sig i afrikanske konflikter. Normalt bliver de først voldtaget, og hvis de ikke bliver skudt ihjel på stedet, minder den igangværende HIV-infektion dem for altid om, at pacifistiske samfund ikke vil fungere. Det er hårdt at leve i Afrikas konfliktområder, og dette konfliktniveau river deres samfund fra hinanden. De har et for stort konfliktniveau, men dette konfliktniveau gør dem også meget svære at dominere fysisk i modsætning til skandinaverne, der nu domineres fysisk. På den anden side kan de domineres monetært, men dette bliver skandinaverne også i dag af bankeliten, der kontrollerer finanserne.

Ideerne om fred og kærlighed har i stigende grad slået rod i det Nordiske folks bevidsthed, vores evne, eller mangel på samme, til at bruge eller ligefrem kræve fysisk modstand mod den igangværende racefremmede invasion viser dette. Og det er ikke kun gældende for invasionen. Skandinaverne handler heller ikke, når de bliver udsat for overdrevne umoralske overgreb fra disse racefremmede. Fædres reaktion, da Kaptajn Klänning [svensk jurist og tidligere politichef dømt for voldtægt. Red. anm.] fik en hestestald efter at han blev løsladt, hvor unge piger kunne komme, var, at de håbede, at der ikke ville ske noget med deres døtre, når de tog dertil.

Nationalsocialismens udgangspunkt er, at racen må overleve, det skandinaviske liberale demokratis udgangspunkt er, at mennesker skal leve i et fredeligt demokratisk samfund, hvor fysiske konflikter skal minimeres. Dette løber som en rød tråd, når magtoverdragelsen altid skal foregå så fredeligt som muligt og dette er med til at gøre folket passiviserede. Folk tænker ikke i termer af fysisk konflikt og dermed bliver de som regel passive tilskuere, der kun bjæffer sagte, når de føler sig utilfredse. De er ude af stand til at handle. De liberale bygger altså deres samfund op efter en model, hvor befolkningens overlevelse i landet ikke er førsteprioritet. Ironisk nok på grund af troen på, at man kan løse alt på en fredelig måde, hvor man overfører penge fra skandinaver til ikke-europæiske folk. Hvor der bygges fritidshjem i stedet for udvisningsfaciliteter. Det har i stedet fået de liberale til at svigte og freden i landet er aftagende og konflikterne tiltager.

Konflikter vil altid ske, så derfor må man forberede sig

Konflikt er noget, der er naturligt. De eksisterer, uanset om vi kan lide det eller ej. At gå imod naturens love betyder, at man i sidste ende vil tabe. I dette tilfælde, at du som menneske omfavner pacifistiske idealer i al for høj udstrækning. For at opbygge din krop og dit sind til konflikt, må du, som med alt andet i livet, øve dig. Derfor spørger du sikkert din hooligan-ven eller hvis du har en ven i militæret om hjælp, når der opstår en konflikt. Man går ikke til den 155 cm høje kvinde, der bruger sin fritid på at hækle.

Mange kan spontant føle, at det, hooligans gør, er slemt, men er det virkelig? Holiganerne lærer at tage et lag tæsk enten gennem andre hooligans eller politistyrken. Politiet bliver for det meste lært at uddele tæsk til større grupper. Denne praksis med konflikt forbereder begge parter til scenarier, når det virkelig er nødvendigt. Måske forsøger en større gruppe at angribe, men takket være træningen formår du at klare situationen. Det kan være det samme for hooliganen, der kan blive overfaldet i byen og her betyder træningen, at personen måske ikke bliver et offer.

Fra et større perspektiv ser man tydeligt, at jo mere afprøvet et helt folk er, jo sværere er det at erobre dem. Forskellen på skandinaver og ukrainere er enorm og jeg er overbevist om, at nutidens skandinaver ville blive knust, hvis Rusland eller en anden angreb os militært. Ser vi nøgternt på det i dag, så er skandinaverne ikke engang herrer i deres eget land, vi lever på nåde fra andre folkeslag som jøder og arabere.

Et folk, der er hærdet, har også større chance for at gøre oprør mod en dårlig statsmagt, der gør livet surt for befolkningen. Derfor er konflikt i samfundet godt, også under magtoverdragelsen, så længe den holdes på et niveau, der ikke fører til borgerkrig eller splittelse. Hvis vi ikke har andre at kæmpe med, så må vi kæmpe mod os selv. Ligesom de unge mænd gjorde tidligere, da de kæmpede landsby mod landsby. Den store udfordring er efter min mening at afgøre og følge det niveau af vold, der skal til for at opretholde, at folk frem for alt forstår konflikter og kan handle med fysisk magt, hvis det bliver nødvendigt i alt fra kampsport til guerillakrig. Det, skandinaverne skal gøre, er altså at afvise nutidens liberale idealer, hvor fred prioriteres frem for overlevelse. Fordi livet er en kamp for enhver organisme på denne jord, startende fra det første åndedrag til det sidste. Den, der vælger kun at være tilskuer, må det være en person, gruppe eller folk, de lever på andres nådegaver.

/ Marcus Hansson