Hvide mennesker lever længere – nu ved forskere hvorfor

VIDENSKAB: En ny evolutionsmodel introducerer metrikker for at estimere ældres bidrag til familiens reproduktive succes.

Gennemsnitlig forventet levetid i 2020 ifølge Verdenssundhedsorganisationen efter land. Grafik: Worldlifeexpectancy.com.

En forskningsrapport udarbejdet af antropologiprofessor Michael Gurven og befolkningsøkolog Raziel Davison ved University of California fastslår, at overførsel af ressourcer og information på tværs af generationer og andre bidrag, der sker efter den reproduktive alder, resulterer i et selektionspres for lang levetid. Fordelen ved de indirekte bidrag skønnes at svare til at få flere børn efter det fyldte 50. år.

Modellen præsenteret i rapporten giver et estimat af potentialet for at øge reproduktiv succes via fødeoverførsel mellem individer i forskellige aldre givet aldersprofiler for produktion, kaloriebehov, frugtbarhed og overlevelse. Modellen producerer tre målinger: indirekte bidrag via produktionsoverførsler, nytteelasticiteter med hensyn til produktion og forventet resterende nyttebidrag fra fremtidige produktionsoverførsler.

Ifølge Gurven går der op til 20 år fra fødslen, før man begynder at producere mere mad, end man indtager. Når det kommer til fødevareproduktion, er den indirekte fordel højest hos dem i den fødedygtige alder, men overskuddet af mad fra ældre voksne bidrager også til positiv selektion for deres overlevelse. I midten af ​​70’erne ender både jæger-samlere og landmænd dog med at indtage mere mad, end de producerer, og de fleste af deres børnebørn er også blevet voksne og kan klare sig selv, så kredsen af ​​nære pårørende, der kan få gavn af deres hjælp er lille, siger Gurven til universitetets presseorgan, The Current.

Færdighedsbaserede overlevelsesstrategier viser sig at have et større potentiale for indirekte bidrag til reproduktiv succes, da børnene er afhængige af deres forældre i længere tid, og overskuddet fra produktionen senere i livet er større. I gennemsnit overstiger gennemsnitsalderen for fødevareproduktion hos mennesker reproduktionsalderen med over 10 år, i modsætning til chimpanser, der lever i habitater, hvor de har let adgang til føde og samler føde allerede fra 5-års alderen, og hvor det meste af fødevareproduktionen finder sted før den reproduktive alder.

Forfatterne fandt også, at produktionsgevinsten ved oplæring er større for aktiviteter med høje færdighedskrav, og at den samlede produktion maksimeres, når børn oplæres af ældre mennesker, da voksne i deres bedste alder vil miste mere af deres produktionskapacitet ved at oplære.

Modellen kan forklare, hvorfor den forventede levetid er høj blandt mennesker, der historisk har haft hårde overlevelsesforhold, mens den er lav i Afrika. Den højeste forventede levetid findes i Hong Kong, Japan, Macao, Vesteuropa, Nordamerika og Australien. Landene med den laveste forventede levetid er Centralafrika, Tchad, Lesotho, Nigeria, Sierra Leone og Somalia.

Læs også:
Mennesket kommer fra Europa, fastslår ny forskning