Olof Aschberg – den røde bankmand

DAGENS DATO 22. JULI: På denne dag blev den jødiske bankmand Olof Aschberg født, som finansierede den jødisk-bolsjevikiske revolution i Rusland med stjålne penge.

Olof Aschberg finansierede Lenin og det kommunistiske terrorstyre.

En af anarkismens ledende skikkelser, Michail Bakunin, påpegede engang forbindelserne mellem de to jøder, Karl Marx og Rothschild, og hævdede, at de, på trods af at de tilsyneladende var antiteser, repræsenterede de samme interesser og ultimative mål – en jødisk ejet centralbank. Bakunin var død, da den jødisk-bolsjevikiske revolution fandt sted og lærte aldrig en af ​​dem at kende, der mest repræsenterede dette slægtskab, Olof Aschberg – eller »den røde bankmand«, som han blev kaldt. Aschberg kom til at at finansiere massemorderen Vladimir Lenin og det kommunistiske terrorregime med stjålet guld.

Olof Aschberg.

Olof Aschberg – eller Obadja Asch, som var hans oprindelige navn – blev født den 22. juli 1877 i Stockholm som søn af direktør Herman Asch og Rosa Schlossberg. I 1912 grundlagde han Nya Banken, senere Svenska Ekonomibolaget, en bank, der var tæt knyttet til de svenske socialdemokrater, og hvis midler var med til at finansiere den bolsjevikiske revolution i Rusland i 1917.

I 1917 mødte han gennem sine politiske sympatier og arbejde for marxisterne i Sverige den jødiske propagandist og bolsjevikiske spion Willi Münzenberg, som dengang var i Stockholm for at besøge en af ​​Internationalens kongresser. Det var Willi Münzenberg, der rekrutterede bankmanden Aschberg til at hvidvaske guld, værdigenstande, kunst og religiøse artefakter, som bolsjevikkerne stjal fra det russiske folk under revolutionen og borgerkrigen mod De Hvide.

Aschberg hjalp også med at formidle finansielle midler fra en anden jødisk bankmand, Jacob Schiff i New York. Det var blandt andre Jacob Schiff og JP Morgan, der allerede før revolutionen brød ud skaffede den »røde« revolution enorme økonomiske midler, der muliggjorde køb af våben, betaling af revolutionære og en massiv uddannelse og import af radikale jøder og kommunister til at udkæmpe revolutionen og magtovertagelsen i Rusland, da nationen var på sit svageste, lige efter dets tab til Tyskland i Første Verdenskrig.

Olof Aschberg fungerede som mellemmand for storbankmand og zionisten Jacob Schiff.

Jacob Schiff, en Rothschild, betragtes som en af ​​de vigtigste jødiske ledere fra 1880 til 1920 i det, der ville komme til at blive kendt som »Schiff-æraen«. Udover den jødiske bolsjevikiske revolution finansierede Schiff også den sorte borgerrettighedsbevægelse NAACP, der ville forene sorte mod hvide i USA.

Efter at den bolsjevikiske revolution i Rusland var afsluttet, var landet i finansielt kaos og også underlagt en handelsblokade. Bolsjevikkerne løste dette problem ved at plyndre brændte russiske kirker og klostre for værdigenstande, herunder meget værdifulde ikoner, og stjæle zaristiske juveler. Aschberg opkøbte derefter 500 tons stjålet guld, som blev omsmeltet i Stockholm og stemplet svensk i stedet for tsarrussisk for at forhindre sporing. Efterfølgende blev det solgt på det europæiske og amerikanske marked.

Aschbergs aktiviteter finansierede blandt andet våben, som bolsjevikkerne brugte mod den russiske befolkning. Nogle af de stjålne tsarjuveler blev opbevaret af Aschberg selv for at øge sin egen formue.

I artiklen »Sverige hvidvaskede Lenins blodpenge« kaldte den svenske doktor i økonomi og forsker Martin Kragh salget af zarguld for »et af de største organiserede tyverier i moderne historie«. Han skriver blandt andet:

Aschberg deltog senere i salget af tsarjuveler på europæiske auktionshuse, og hans egen samling af russiske ikoner var en af ​​verdens mest eksklusive (i dag på Nordisk Museum). Nogle af ikonerne kom helt sikkert fra nogle af de tusindvis af kirker, som kommunisterne plyndrede.

I bogen »History’s Greatest Heist: The Bolshevik Looting of Russia« har Yale-professor i internationale relationer Sean Mcmeekin skrevet mere detaljeret, hvordan denne handel fandt sted. Han beskriver Aschberg som en af ​​den bolsjevikiske revolutions vigtigste finansmænd og kommunisternes førende mellemmand. Bogen kan læses her.

Aschberg blev tilbagebetalt efter den bolsjevikiske revolution ved at få stor indflydelse på det russiske banksystem. I 1921 fik Aschberg lov til at stifte den russiske handelsbank i Moskva, med hvilken han skaffede kreditter til svensk handel med Sovjetunionen. Året efter blev han chef for Sovjetunionens første internationale bank, Ruskombank. I »Lenin og den nordiske arbejderbevægelse« (Rabén & Sjögren, 1970) skrives følgende om Aschbergs omgang med det nydannede Sovjetunionen.

Det svenske eksempel er bankmand Olof Aschberg, der nogle år tidligere startede AB Nya Banken sammen med førende socialdemokrater. Denne bank, som søgte tilknytning til socialdemokratiet og fagbevægelsen, havde haft ret mange forretninger i Rusland. Han rejste derover allerede den 10. november 1917, tre dage efter revolutionen, for at repræsentere bankens interesser hos den nye regering. […] Under den nye økonomiske politik ansøgte Aschberg om og modtog en koncession på private banking i Sovjetunionen. Den russiske handelsbank startede med en kapital på 5 millioner dollars, kontorer på hjørnet af to fornemme forretningsgader og 700 ansatte.

Under Anden Verdenskrig slog Olof Aschberg sig ned i Frankrig, men endte derefter i fangenskab i Vichy Frankrig. Efter sin løsladelse slog han sig derefter ned i USA, hvor han straks forpligtede sig selv og sine økonomiske ressourcer til organisationen Free World Association, som støttede kommunistiske og jødiske modstandsbevægelser i de tyskkontrollerede dele af Europa. Efter krigen vendte Olof Aschberg og hans familie tilbage til Sverige. Han døde i 1960.

Olof Aschberg er bedstefar til medieprofilen Robert Aschberg, grundlæggeren af ​​Strix Television, som i dag leder fonden Expo, hvis aktiviteter sigter mod at registrere meninger om svenskere, der er kritiske over for masseindvandring.