Antisemitisk populistisk parti tager plads i Japans parlament

JAPAN: Efter søndagens valg står det klart, at det nye Sanseito-parti får en plads i det japanske parlaments overhus. Partiets ledere er blevet beskyldt for både antisemitisme og populisme.

Sohei Kamiya, leder for det nye japanske parti Sanseito. Skærmdump: Youtube.

Søndagens parlamentsvalg i Japan blev en stor sejr for det regerende konservative liberal-demokratiske parti, hvis tidligere partileder Shinzo Abe blev myrdet i sidste uge.

Et andet parti, der gjorde fremskridt, var det nystiftede parti Sanseito, hvis 44-årige karismatiske leder Sohei Kamiya få dage før valget holdt en brandtale om, at han ikke havde tænkt sig at sælge Japan ud for »jødisk kapital«.

Sanseito vandt én plads i parlamentets overhus, som Kamiya selv vil tage, skriver The Algemeiner.

Partiet er også blevet anklaget for populisme og ifølge Kamiya blev Sanseito dannet, fordi der ikke var gode alternativer at stemme på. Partiet siger, at de står for »god uddannelse til børn«, »mad og sundhed«, »miljøbeskyttelse« og »beskyttelse af nationen«, skriver The Algemeiner.

Andre fremtrædende repræsentanter for det nye parti er Akao Yumi, barnebarn af en legendarisk nationalistisk leder før og under Anden Verdenskrig ved navn Akao Bin. Yumi er blevet beskrevet som »en af ​​de mest berømte ultranationalister i japansk efterkrigshistorie«.

Derudover er en tidligere japansk diplomat ved navn Mabuchi Mutsuo blevet rekrutteret til partiet,  som skal have skrevet en bog, der siger, at de øgede spændinger mellem USA og Kina er begyndelsen på et »opgør mellem japanerne og den jødisk-kristne civilisation«.

Mutsuo er også blevet anklaget for at sprede »antisemitiske og pro-russiske konspirationsteorier«.

Læs også:
Japansk udenrigsminister ønsker at »transformere Japan til et mangfoldigt multietnisk samfund«


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.

  • Asbjørn says:

    Den jødiske verdensorden falder stille og roligt fra hinanden. 10-20 år mere af amerikansk inkompetence, jødisk hybris, katastrofal økonomisk politik og kinesiske udvikling og så ser hele verdenen radikalt anderledes ud.


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

// //