Der findes ingen psykiske lidelser blandt medlemmer i Modstandsbevægelsen
KOMMENTAR: Fredrik Vejdeland skriver her om forrædernes forsøg på at forbinde al opposition til psykisk sygdom og vold.
Efter knivoverfaldet i Almedalen i onsdags har mainstream-medierne helt sluppet grebet og ladet folkefjendtlige journalister forsøge at koble ugerningen til Den Nordiske Modstandsbevægelse, på forskellige fantasifulde måder. Den Nordiske Modstandsbevægelses officielle udtalelse i sagen har dog vist, at det ikke stemmer overens med virkeligheden.
Sømmet i kisten burde have været, da disse professionelle løgnere ikke lykkedes med at tilskynde politi og anklagere til at efterforske ikke-eksisterende »politiske motiver« vedrørende denne hændelse. I stedet har retsvæsenet foretaget en korrekt vurdering, hvor de mener, at motivet har at gøre med mandens syn på psykiatrien, hvilket han også har erkendt i afhøring.
– Grunden til, at vi udtaler os om NMR, er, fordi det er de her påstande, der er kommet frem i medierne – at der har været spekulationer i medierne og så videre. Og det er ikke noget, vi har set. På den anden side har vi set den psykiske sygdom. Det er det, vi betragter som et motiv nu, kommenterede anklager Petra Götell, inden hun for femte gang understregede dette over for journalisterne.
Anklageren vil således efterforske forbrydelsen i fred og nævner modvilligt Den Nordiske Modstandsbevægelse på grund af mediernes spekulationer. I stedet for at opdigte »politiske motiver« for en psykisk syges individuelle handlinger, som gavner deres egen dagsorden, burde medierne hellere fokusere på, hvorfor det ser ud, som det gør i samfundet i dag. Hvorfor har folk det værre, og hvem er ansvarlig for det? Meget få journalister har gjort dette.
Blev denne besked fra retsvæsenet dengang accepteret af propagandaapparatet? Nej slet ikke. Fortællingen sidder fast i de løgnagtige medier, som kun har foretaget visse justeringer.
I stedet for at hævde, at han er »medlem af« eller »tilknyttet« Den Nordiske Modstandsbevægelse, fremsættes nu tesen om, at Den Nordiske Modstandsbevægelse er en »voldelig organisation«, der tiltrækker psykisk syge og også dyrker psykisk sygdom inden for sit eget »miljø«. Med andre ord: Selvom den pågældende aldrig har været medlem, er knivoverfaldet i Almedalen på en eller anden måde stadig knyttet til Den Nordiske Modstandsbevægelse i medierne øjne, fordi han sympatiserede med organisationen for flere år siden.
Mainstream medier – løgne, stråmænd og cirkelbevis
En af de artikler, der spreder dette narrativ, er skrevet af Göteborgs-Postens kulturchef Björn Werner. Artiklen går under den provokerende overskrift: Politiet tager fejl – nazisme er galskab. Interessant nok er propagandaen så dårlig, at avisens egne læsere vender sig mod deres beskrivelse af hændelsen.
For at underbygge sin påstand om, at »gal og nazist« er det samme, præsenterer Werner en række løgne, stråmænd og cirkelbeviser, sidstnævnte når han refererer til en »analyse« fra en person, der er dybt fjendtlig og hadefuld over for alle nationalister og indvandringskritikere: »Nøjagtig som Expressens David Baas skriver i sin analyse (7/7), er det tværtimod meget almindeligt med psykiske lidelser inden for den nazistiske bevægelse«.
Når journalister laver såkaldte analyser, hvor de forsøger at koble en politisk organisation til alvorlige hændelser, forventer jeg i hvert fald, at man faktisk fremlægger en vis støtte for sine påstande. Har David Baas og Björn Werner nogen form for beviser – overhovedet – for at det er »meget almindeligt med psykisk sygdom inden for den nazistiske bevægelse«? Er psykiske lidelser mere almindelige i den »nazistiske bevægelse« end i samfundet generelt og hvordan ved disse journalister det? Bare at udbryde, at noget, man ikke kan lide, må være »galskab«, og så frit spekulere over resten, hører måske til under en højlydt diskussion på værtshuset, men ikke i en avis, der skal være seriøs.
Der findes ingen psykiske lidelser blandt medlemmer af Modstandsbevægelsen
Ligesom Björn Werner har jeg valgt en provokerende overskrift. Måske skulle artiklen have overskriften: »Psykisk sygdom er så ubetydelig inden for Den Nordiske Modstandsbevægelse, at den ikke er værd at nævne«. Faktisk er psykisk sygdom – den der er diagnosticeret med den – langt mindre udbredt inden for Den Nordiske Modstandsbevægelse end blandt alle andre partier og næsten alle foreninger, organisationer eller arbejdspladser i hele Norden.
Det skyldes, at vi som organisation stræber efter det sunde og naturlige, og at vi derfor har klare regler, der gør det umuligt for mennesker med alvorlige psykiske problemer at komme ind i organisationen. Det er noget, der afklares ved hvert rekrutteringsmøde, og som vi holder meget fast ved. Sådanne regler har vi også, når det kommer til stofmisbrug og steroider. »Håndbogen for aktivister i Modstandsbevægelsen« præciserer her, hvad der gælder for aktivister og medlemmer af organisationen.
Enhver, der er intellektuelt hæderlig, forstår nok, at en organisation med disse krav har medlemmer, som i langt mindre omfang end i samfundet generelt lider af psykiske lidelser. Eksempelvis tager omkring hver tiende person i Sverige antidepressiv medicin, såkaldte lykkepiller, mens Den Nordiske Modstandsbevægelse ikke accepterer dette i det hele taget.
Håndbogen indeholder en række forskellige retningslinjer og regler, hvor målet er at forme aktivister og medlemmer af organisationen til at blive individer, der er sunde i krop og sjæl. Det er også en af grundene til, at Den Nordiske Modstandsbevægelse bruger meget tid på træning, vandreture og sunde aktiviteter, for at forme den enkelte til at blive den bedste udgave af sig selv. Det skal her nævnes, at store dele af den nationalistiske bevægelse anvender en sund kultur med fokus på ting som træning, studier og selvudvikling. Min erfaring er, at psykisk sygdom er meget ualmindeligt inden for det nationalistiske miljø generelt, og især inden for Den Nordiske Modstandsbevægelse.
Et unaturligt liv fører til både fysiske og psykiske sygdomme. Man kan faktisk sige, at hele systemet vi lever i er sygt, og at alle mennesker i det er mere eller mindre syge, både fysisk og psykisk.
De kommende generationer, vores rekrutter, er forgiftede i både i krop og sjæl. I overensstemmelse med vores helhedssyn indser vi, at åndelig og kropslig regeneration er afhængig af hinanden. Man kan ikke være nationalsocialist i tankerne alene. Ideologien må implementeres på alle niveauer – nationalsocialisme skal leves. Er revolutionen mulig uden en åndelig og kropslig fornyelse? Nej, da et fysisk og åndeligt svagt folk ikke kan befri sig, uanset hvor meget ”ret” det end har.Uddrag fra Aktivisthåndbogen
Den anden anledning er mere praktisk end ideologisk. Det handler om, at Den Nordiske Modstandsbevægelse er en kamporganisation, der er udsat for et stort pres udefra fra systemet. Vi kan derfor ikke have medlemmer, der på grund af psykisk sygdom, eller præparater, der påvirker psyken, ikke er psykisk stabile. I en gruppe, der skal udholde megen undertrykkelse, udgør disse mennesker altid en sikkerhedsrisiko og en usikkerhedsfaktor. Blandt andet fremgår det om steroider, at det er forbudt som følge af disse grunde:
Brug af anabolske steroider har direkte bivirkninger. Ikke kun kroppen bliver beskadiget, men også psyken, i form af personlighedsændringer. Disse ændringer i personlighed og psyke er ofte permanente, og er af en sådan karakter, at vi absolut ikke ønsker dem hos vores aktivister.
Uddrag fra Aktivisthåndbogen
Med andre ord: Er man på stoffer eller steroider, eller lider man af en psykisk sygdom, der gør dig ustabil og utilregnelig blandt dine kammerater eller andre, må du ikke være medlem af Den Nordiske Modstandsbevægelse. Det foretager vi meget seriøse vurderinger om på vores rekrutteringsmøder og alle grænsesager vedrørende disse problemstillinger ender på Rigsledelsens bord. Faktisk er Den Nordiske Modstandsbevægelse en af meget få politiske organisationer i Norden – hvis ikke den eneste – der stiller denne type krav til medlemmer.
»Min søn tog ansvaret for sit eget liv, da han meldte sig ind i Den Nordiske Modstandsbevægelse«
Den Nordiske Modstandsbevægelse har medlemmer, der eksempelvis tidligere i deres liv har kæmpet med stofmisbrug, men som det står i Aktivisthåndbogen siger Den Nordiske Modstandsbevægelse »totalt nej til narkotika« og kræver, at rekrutter skal gøre op med fortiden og være helt sund og rusfri i dag.
Den Nordiske Modstandsbevægelse kan pege på flere rigtig gode eksempler på, hvordan organisationen og det nationalsocialistiske verdensbillede har fået folk til at ændre livsstil totalt. En af disse mennesker, som i dag er et af vores mest produktive og konstruktive medlemmer, beskrev sin egen forandring som følger:
Hvis man vil falde til ro og bare forsvinde, så ryger du og spiller videospil. Hvis man ikke får nogen information og ikke ser noget håb, men kun ser det tomrum, der er vores samfund, som jeg afskyr mere end noget andet, så forstår jeg, at folk vil være høje, forsvinde og ikke tænke over det. Men når du finder løsningen på denne degeneration, så er det din pligt at kæmpe.
Faktum er, at Göteborgs-Posten selv bekræfter gennem et interview med moren til en person, der tidligere var hos os, men som senere forlod bevægelsen, at Den Nordiske Modstandsbevægelse er et stabilt sted at være.
Han virkede gladere og mere stabil. Han havde mere energi. Han flyttede hurtigt hjemmefra og begyndte at tage ansvar for sit liv.
Som forælder var jeg lettet over, at han havde det bedre. Samtidig er der sådanne ubehagelige meninger, det var meget svært at forholde sig til.
Det lykkedes således for Den Nordiske Modstandsbevægelse at få et ungt menneske til at »tage fat i sit liv« og gøre ham »gladere og mere stabil«. Spørgsmålet er, hvordan vores professionelle løgnere i medierne ville håndtere ham, hvis det viser sig, at han efter afhoppet er gået i den forkerte retning og derefter begår en forbrydelse? Vil samme medie skrive, at han har en »kobling« til Den Nordiske Modstandsbevægelse?
Der følges op på alle overtrædelser
Fjendtlige kræfter mod Modstandsbevægelsen, eller dem, der selv sidder fast i destruktivitet og føler sig ramt, når andre ikke kapitulerer for livet, hævder naturligvis, at vores organisation ikke følger de krav, vi stiller. Nogle gange lykkes det dem at afsige domme over medlemmer af organisationen (eller personer »med tilknytning til«), som kan være involveret i for eksempel narkotikaforbrydelser. Det eneste problem er, at dommene i næsten alle sager handler om tiden før eller efter de var medlemmer. Det har Den Nordiske Modstandsbevægelse absolut intet ansvar for. Når tidligere medlemmer ikke længere er en del af kampen, er de en del af systemet. Det er systemets ansvar at holde styr på sine egne.
Sager, der opstår, mens de er medlemmer, er yderst sjældne og har altid konsekvenser. Hvis man nogensinde har bemærket, at et berømt medlem på gaden, eller i en podcast eller som skribent, er blevet taget med stoffer, steroider eller psykofarmaka, som vi naturligvis ikke tillader, skal man ikke blive overrasket, hvis man ikke længere kan se den pågældende i vores kontekst i de næste halve eller hele år, eller måske aldrig igen (afhængigt af krænkelsens alvor). Det betyder ikke, at den pågældende arbejder »i skyggen«, men at det har været en ekskluderingssag. Overtrædelser af denne type har altid konsekvenser, men kommunikeres sjældent andet end internt.
At være »voldelig« er ikke ensbetydende med at være psykopat
Med alt dette sagt mener jeg, at jeg har fremført solide argumenter for, at psykisk sygdom inden for Den Nordiske Modstandsbevægelse er langt mindre udbredt end i samfundet som helhed, og at propagandaapparatets apologeter ikke har været i nærheden af at bevise det modsatte, selvom de hævder det stadig.
Tilbagestår en anden ubegrundet teori, som David Baas spreder – og som blandes hulter til bulter med »psykisk sygdom«-kortet – nemlig, at Den Nordiske Modstandsbevægelse skal være en »voldsforherligende« organisation og derfor skaber voldspsykopater. Jeg venter stadig på, at nogen er i stand til at definere, hvad dette orwellske ord rent faktisk betyder, og anser det, igen, som noget vrøvl at bruge et udtryk, der ikke er klart defineret.
Den vold, som Den Nordiske Modstandsbevægelse anvender, og træner på, er vold, der skal bruges i hændelser, hvor vi bliver udsat for angreb, altså i selvforsvar. Den Nordiske Modstandsbevægelse angriber ikke andres møder med vold, men bliver nogle gange fysisk angrebet under vores egne møder hvor vi forsvarer os med vold, som vi ellers har ret til ifølge loven om nødværge.
Når folk som Björn Werner skriver, at Den Nordiske Modstandsbevægelse »træner sine medlemmer i at håndtere knive«, handler det om at træne afvæbning af angribere, der bruger knive, men det er i Werners interesse ikke at nævne denne detalje, fordi hans formål er at vildlede læserne. Faktisk burde mange flere lære at afvæbne angribere der anvender knive, da det samfund, som Werner og Baas repræsenterer, er farligt for almindelige mennesker.
Når Baas skriver, at »vold bruges til at bringe modstandere til tavshed«, er det også vildledende. Vold i selvforsvar bruges til at beskytte sig mod angreb, hvilket sker meget sjældent og ofte på en forholdsmæssig måde. Det er også meget hyklerisk, at det netop er David Baas, der kommer med disse anklager, da han samarbejder med ledende personer inden for Antifascistisk Aktion, en organisation, hvis virke er at tie modstandere til tavshed med netop vold eller trusler om vold.
At være i et »miljø«, hvor vold nogle gange forekommer – uanset om det er offensivt eller defensivt – betyder heller ikke automatisk at man er psykopater, der begår kriminalitet. I så fald ville nok hver anden politimand – som har ret til at bruge offensiv vold og som formentlig oplever vold oftere, end noget medlem af Den Nordiske Modstandsbevægelse gør – gå rundt i sin fritid og stikke folk ned. Jeg tror heller ikke, det er specielt almindeligt, at for eksempel kampsportsudøvere går ud og stikker folk. Folk, der er fortrolige med vold, begår ikke altid ugerninger, nogle gange kan det være stik modsat.
Et sygt samfund avler syge mennesker
Afslutningsvis skal det nævnes, at Den Nordiske Modstandsbevægelse har præcis nul medlemmer, der har begået den type vanvid, som vi har set i Almedalen. Det er heller ikke kommet frem (og det vil det heller ikke), at noget politisk »miljø« har påvirket gerningsmanden i en bestemt retning i forbindelse med handlingen.
På den anden side er det rimeligt at antage, at gerningsmanden, og dermed også offeret, er offer for et sygt samfund, hvor psykisk sygdom har spredt sig overalt, samtidig med at den psykiatriske pleje, og omsorgen generelt, skæres ned for at dække omkostningerne ved masseindvandring. Det har Den Nordiske Modstandsbevægelse heller ikke noget ansvar for. Hvis journalister og politikere vil finde en, der er ansvarlig for det degenererede, voldelige og farlige samfund, vi lever i i dag, behøver de kun at se sig selv i spejlet.
Læs også:
Udtalelse angående mordmistænkt med påståede koblinger til Modstandsbevægelsen
Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.