Trudeau forsøger at gennemtvinge et våbenforbud i Canada
AFVÆBNING: Canadas premierminister har nu fremsat et nyt lovforslag, som indebærer et permanent stop af import, køb, salg og videreformidling af håndvåben.
I mandags fremlagde Canadas premierminister Justin Trudeau sammen med ministeren for offentlig sikkerhed Marco Mendicinom et nyt lovforslag.
På pressekonferencen i Ottawa deklarerede Trudeau:
– Det vil ikke længere være muligt at købe, sælge, videreformidle eller importere håndvåben nogen steder i Canada. Vi sætter med andre ord et loft på markedet for håndvåben.
– Når vi ser, at våbenvolden bliver ved med at stige, er det vores pligt fortsat at tage affære.
“It will no longer be possible to buy, sell, transfer or import handguns anywhere in Canada. In other words, we’re capping the market for handguns,” Prime Minister Justin Trudeau says at a news conference in Ottawa as he outlines government’s new gun control bill.#cdnpoli pic.twitter.com/cuexvvZ3mV
— CPAC (@CPAC_TV) May 30, 2022
Efter at have hævdet, at »det store flertal af canadiske våbenejere« er ansvarlige for denne tiltagende vold, tilføjede Trudeau:
– Udover at bruge skydevåben til sportsskydning og til jagt, er der ingen grund til, at nogen i Canada skulle have brug for et våben i deres hverdag.
Premierministeren forklarede, at mens regeringen tidligere havde overvejet »at arbejde med provinser, som ønsker at forbyde håndvåben fuldstændigt«, blev alle sådanne planer opgivet efter samtaler med »retshåndhævende embedsmænd og andre eksperter«.
Lovforslaget indeholder også en række andre foranstaltninger, der har til formål at bekæmpe ulovlig våbensmugling, samt en »rødt flag-paragraf«, der gør det muligt for lovhåndhævende myndigheder i Canada at tvinge våbenejere til at opgive deres skydevåben, »hvis de anses for at være en fare for sig selv eller andre«.
Alle magasiner til rifler og andre lange våben foreslås desuden ændret permanent, så de ikke kan rumme mere end fem patroner ad gangen. Magasiner med større kapacitet vil ifølge forslaget blive gjort ulovlige at sælge eller overdrage til anden part.
Ikke det første våbenforbud i landet
Lovforslaget vil, hvis det bliver vedtaget, være den anden store våbenbegrænsning, som Trudeau-regeringen har indført i de senere år, da den kommer i kølvandet på regeringens forbud i 2020 mod 1.500 forskellige skydevåben – inklusive rifler, som blev beskrevet som »automatrifler« af den tidligere udenrigsminister for offentlig sikkerhed, Bill Blair.
I 2020 udtalte Trudeau:
– Disse våben er designet med ét og kun ét formål: At dræbe det størst mulige antal mennesker på kortest tid.
Efter en kunstpause tilføjede han:
– Der er ingen brug for – og ingen plads til – sådanne våben i Canada.
Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.