Opråb til sofanazisterne og skrivebordskrigerne

Modstandsbevægelsen kommer her med et opråb til alle de som kigger med fra sidelinjen, men intet gør, for at redde vort land og vort folk.

Hver dag ser man flere og flere racefremmede på de danske gader og stræder. Man ser store araberfamilier indtage bordbænkesættene i parkerne. Og man ser unge somaliske drenge gå i grupper på fem i tusmørket, klædt i mærketøj, højrøstede med cigaretter i mundvigen. Det er snart ikke muligt at få en bid mad på en restaurant eller købe ind i en kiosk, med mindre man skal lægge sine penge hos en indvandrer.  Danmark er ved at blive overtaget af racefremmede, og alligevel findes der modstandere af denne udvikling, som ikke løfter en finger.

Fra tid til anden, med ikke ret store mellemrum, kommer tiltag fra den inkompetente regering, som er direkte folkefjendtlige og yderst skadelige for det danske folk. Eksempelvis vil Miljøministeren nu indskrænke den beskyttedes naturs areal. Og med ligestillingsministeren i spidsen vil regeringen bruge 25 millioner af vores allesammens penge på at forbedre forholdene for de homofile, transkønnede og dem ”uden køn”. Alt imens vores ældre medborgere lærer at vaske sig med vådservietter fordi der ”ikke er penge nok” til ordentlig pleje. Danmarks velfærdssystem er ved at forvandle sig til en støtteordning for det vulgære, hvor de værdigt trængende må vige for de unaturlige perversiteter. På trods af dette findes der modstandere af denne udvikling, som ikke løfter en finger.

Af og til bliver det synligt, at politikken som føres i Danmark, ikke stammer fra dette land. Med udspring i den fremmede tradition, at omskære helt og aldeles sunde drengebørn, samlede folket underskrifter for at få politikerne til at lovgive på området og forbyde denne sadistiske skik. Politikerne tog debatten, løgnepressen dækkede cirkusset, men det blev aldrig til andet end en elitær politikerdebat, hvilket peger på, at de danske politikere er for store kujoner og folkeforrædere til at turde lægge sig ud med den amerikanske og jødiske omverden. Vi ledes af uduelige politikere som ikke tjener det danske folk og dansk kultur, og alligevel findes der modstandere af dette, som ikke løfter en finger.

Man ser i vore nabolande hvordan vores kvinder bliver voldtaget af de racefremmede. Hvordan vores børn og unge mennesker underkues af den invaderende skare af såkaldte flygtninge.
Man ser naturen omkring os blive sat i anden række efter profit for de internationale virksomheder.
Man ser Danmark ledet af karrierepolitikere som frit kan forvalte vores fælles aktiver på værst tænkelige måde i denne tid, hvor ingen behøver stå til ansvar for deres ageren.

Provokerer Danmarks frie fald ned i fordærv og opløsning nogen, aktiveres den løftede finger højest til en snes tastaturanslag, hvor ens misfornøjethed kan få afløb på diverse kommentarspor.

Hvilken pacificerende indoktrinering er disse mennesker påvirket af? Mennesker som hellere ser deres eget folk og land blive udplyndret, voldtaget, afviklet og udslettet, end at tage kampen op og aktivt yde for at vende denne udvikling.

Det er dig vi taler om her, kære sofanazist og skrivebordskriger.

Vi ved at du læser vores artikler og føler vores kamprapporter. Og vi ved at du bakker op om kampen. Men du formår ikke at lette dig fra sofaens behagelige hjørne.

Vi læser dine forslag til hvordan vi kunne nå ud til en bredere befolkning og hvordan vi burde bestyre vores organisation. Men ingen burde rette os eller komme med forslag, når de ikke engang formår at løsrive sig fra skærmen.

Kære sofanazist og skrivebordskriger, spørger du nogensinde dig selv om, hvad din undskyldning vil være, den dag din egen datter skal hentes grædende, forslået og voldtaget af en racefremmed på politistationen? Vil din skrivebordsaktivisme og dine blogindlæg have været kamp nok for vort folk og for din datter? Vil din datter kunne forstå din prioritering?

Hvordan vil du forklare dine forældre, at du gjorde hvad du kunne, for at de ikke skulle vaske sig med en vådserviet, mens den mørke kvinde i niqab klargører Halalretten til aftensmad?

Vil du til dine børn eller børnebørn retfærdiggøre, når de sidste rene naturarealer er solgt til internationale virksomheder, at du i sandhed kæmpede imod dette – ved at læse artikler på Nordfront, og i øvrigt rette på og kritiserer de som virkeligt kæmpede for Danmark?

Kære sofanazist og skrivebordskriger, det er tid til at stille op i geleddet, indtage sin plads i Modstandsbevægelsen, og kæmpe for alt det du allerede nu ved er værd at kæmpe for. Kampen behøver fanatiske kæmpere, som tør stå ved deres online-meninger, også ude i den virkelige verden.

Meld dig ind i Den Nordiske Modstandsbevægelse i dag!