Er Rusland den egentlige grund til NATO-ansøgning?

KOMMENTAR: Svenske Marcus Hansson præsenterer her en teori om, at der måske findes andre grunde til at Socialdemokraterne i Sverige har ombestemt sig, når det kommer til medlemskab i NATO.

Magdalena Andersson (S). Foto: Anders Löwdin/Flickr/Socialdemokraterna (CC BY-NC-ND 2.0).

Efter en udsendelse fra Radio Nordfront begyndte jeg at tænke på, hvorfor Socialdemokraterne er så ivrige efter at køre over deres egne medlemmer over. At man så stærkt modarbejder sin egen ideologiske fornuft og taber masken, vidner om, at medlemskabet af NATO ikke må fejle. Socialdemokraterne risikerer også intern splittelse og illoyalitet fra dem, der anser sig selv for overkørt af NATO-forkæmperne. NATO-modstandere vil for den sags skyld ikke have tillid til, at Socialdemokraterne vil virkeliggøre, hvad de påstår de vil. Så bliver spørgsmålet, er de så bange for at blive militært erobret af Rusland?

Rusland ser ud til at bevæge sig hen imod en økonomisk model, hvor de bliver mere selvforsynende og dermed reducerer de hensyn, de må tage til, hvad andre lande mener om deres politik, herunder militært. Men Rusland er optaget af Ukraine, og det ser ud til, at det bliver en dyr krig for dem. Rusland er samtidigt verdens største land og har i princippet ingen etnisk population i Sverige. Hvis Rusland alene skulle angribe Sverige og overtage landet, ville de have hele Østersøen i vejen, når de skulle etablere et brohoved for sådan en invasion. Dette brohoved vil så være omringet af NATO-lande, som du kan se på billedet nedenfor. Hvis de skal angribe Sverige fra nord, skal de enten gennem NATO-landet Norge, eller Finland, som også søger om NATO-medlemskab. EU ville også hjælpe medlemslandene i tilfælde af et angreb, ellers risikerer unionen at bryde sammen, noget liberale og socialister i Europa bestemt ikke ønsker. Dette er endnu en grund til, at NATO-medlemskab ikke er nødvendigt.

Illustrasjon: Seryo93 (CC BY-SA 2.5).

Jeg ser en større chance for, at der kommer en total krig, hvor Rusland således angriber (efter vestlig provokation) flere lande på samme tid, hvor Sverige er et af dem. Men der var ingen atomkrig under den kolde krig, så jeg tror heller ikke rigtigt, at der kommer en det i de næste par årtier, så længe ingen af ​​siderne bliver ramt af et stadig højere hovmod. Det er muligt, at Vesten vil begynde at ruste sig til at angribe Rusland i fremtiden, men som sagt tror jeg ikke, at nogen side ønsker en atomkrig.

Socialdemokraternes begrundelse for at gå med i NATO

Socialdemokraternes partileder Magdalena Andersson offentliggjorde søndag grundene til, at hun vil med i NATO. Den eneste grund, som jeg ser som legitim, er, at Sverige har haft et langvarigt militært samarbejde med Finland, og når de søger, vil Sverige også automatisk søge. Men de andre grunde er egentlig kun politisk propaganda til fordel for den nuværende verdensorden. Statsminister Magdalena Andersson påpeger, at Rusland kraftigt har overtrådt international lov fastsat af FN-konventionerne, da de invaderer et andet land. Hvad hun ikke siger i samme åndedrag er, at hendes parti vil slutte sig til en krigsalliance, hvor den, der holder stafetten (USA), har overtrådt FN-reglerne på samme måde. Det gjorde da de angreb Irak, hvilket blev kritiseret af den daværende socialdemokratiske statsminister Göran Persson i Riksdagen. Hun peger på, at Rusland gennemfører indflydelsesoperationer i Sverige. En adfærd som Sverige også selv sysler med, allerede før invasionen af ​​Ukraine. Noget der så pinligt blev afsløret af to russiske radiokomikere, der formåede at få det ud ved at kontakte vores inkompetente udenrigsminister Ann Linde.

Statsministeren beklagede sig over, at det russiske militær massevoldtager ukrainske kvinder. Jeg vil lade det være usagt, om det er sandt. Men selvom det skulle stemme, siden hvornår begyndte Socialdemokraterne at bekymre sig om massevoldtægter? De er en af ​​Europas største sponsorer af dem i Sverige! Statsministeren sagde også, at Rusland udfører en fuldskala invasion. Dette er for ikke at bruge russisk sprogbrug som »militær operation«. Man kan diskutere, hvad en fuldskala invasion egentlig betyder. Historisk set har USA og andre vestlige lande brugt lignende udtryk. Rusland bruger også langt fra store dele af sin hær i Ukraine. Hvis vi stadig siger, at de gør, ja, så har vi nok ikke meget at bekymre os om i betragtning af, at Rusland ikke engang kan slå Ukraine med sit militær. Den røde tråd, der går igen i de begrundelser, som Socialdemokraterne giver os, er – det er okay, når vores side gør det.

Den fremtidige multikulturelle trussel

Trods en lang introduktion må jeg vende om og påbegynde den pointe, jeg vil fremføre med min artikel. Svenske politikere er dumme, de er dumme nok til at have skabt dagens Sverige, men de er ikke så dumme, at de lever efter, hvordan de selv lærer. De taler varmt om, hvordan indvandring vil skabe et multikulturelt og »bedre« Sverige. Hvis de virkelig troede på det, ville de vel gerne leve midt i denne multikulturalisme, som de roser så højt de kan, men det gør de ikke. Tag Miljöpartiets partileder Märtha Stenevik, hun bor i Malmø, men hun bor i den hvideste del af Malmø. Statsminister Magdalena Andersson bor i Nacka, i et område, der ser ud til at være over 90 procent hvidt. Men det er ikke kun svenske politikere, der overvejende vælger hvide områder. Fjolsen Johan Lindeberg, der er modedesigner, skrev følgende i Expressen:

Det er tydeligt, at bandekrigen handler om tilhørsforhold og en stor protest mod segregation i Sverige. Vi har to muligheder. Enten er vi alle med til at skabe en ny inkluderende energi og blive en klar international reference for et nyt fællesskab hinsides kulturer. Ellers ender vi i en borgerkrig. Det er allerede begyndt.

– Det er på tide: Vær stolt af det nye Sverige

Lindeberg bor i nærheden af ​​den lille skånske by Torekov, men kun i nærheden af ​​denne lille by, fordi han vil slippe for andre mennesker. Disse mennesker vælger ikke at bosætte sig i de multikulturelle ghettoer Rinkeby, Angered eller Rosengård, på trods af at de hylder multikulturalismen. Integrationen skal varetaget af andre, og Sverigedemokraterne er helt enige på dette punkt. Dette faktum får mig til at betragte dem som mere egocentrisk onde end dumme. De tilpasser sig, hvad den globale magt siger om dem. De handler efter hvad de selv eller hvad deres eget laug tjener på. Ikke hvad befolkningen som helhed har gavn af.

At beholde magten i Sverige

Dette er en alternativ teori om, hvorfor de ledende socialdemokrater og de andre svenske politikere virkelig ønsker et NATO-medlemskab. Jeg anvender ikke samme teori på Finland eller Sverigedemokraterne, da de har deres egne grunde til at blive medlem af NATO. Politikernes utopiske fortælling om den multietniske multikulturalisme sprækker mere og mere i fugerne. Den ændrede indvandrerdemografi truer os ikke kun ud fra et racemæssigt perspektiv, men den truer også den liberalisme og det såkaldte demokrati, som politikerne selv tjener. Der er nu så mange indvandrere, og de er stigende i antal, at der er en reel risiko for, at der ikke er nok liberale svenskere til at integrere eller assimilere de ikke-europæiske indvandrere. Tidligere assimileredes eksempelvis adopterede, og en neger kunne tale rigtig groft skånsk eller nordlandsk, men det sker ikke i dag.

Da ikke-europæere ikke er liberale hverken på racemæssigt eller kulturelt, risikerer de liberale selv at miste magten, da de er for få. Al magt udøves i sidste ende med vold eller trussel om det, og antallet er en væsentlig faktor i dette. Socialdemokraterne er retorisk begyndt at indtage en fjendtlig holdning til de muslimer, der truer deres magtposition. Det muslimske parti Nyanse ses som en trussel af justits- og indenrigsminister Morgan Johansson. De, der har magten, har historisk set ikke ønsket at våbentræne sine fjender. Derfor er militær uddannelse historisk set blevet nægtet kommunister og nationalsocialister.

Ikke-europæiske indvandrere som militære soldater

At våbentræne de ikke-europæiske indvandrere i stor skala, tror jeg ikke, vores magthavere er parate til at gøre. En sådan våbentræning burde sammen med en karriere i militæret indebære en risiko for en væbnet magtovertagelse, eller at der findes en politisk opinion til det, i takt med at indvandrere bliver mere og mere krævende. Hvis min teori har noget grundlag, vil forsvaret i fremtiden primært bestå af hvide svenskere sammen med en vis procentdel af indvandrere.

Den britiske hær havde i sin tid før imperialismen til opgave gennem angrebskrig at tilegne eliten i landet flere ressourcer. Dette er den amerikanske hærs opgave i dag. Den svenske hær adskiller sig fra dette koncept, da den kun er en livsforsikring. Militæret i Sverige koster og giver altså meget lidt tilbage, mest i form af at det lykkes at sælge ammunition til andre nationer. Den tjener også som opdragelse af mennesker på den måde, magten ønsker eller holder et vist niveau af mennesker beskæftiget. For at overholde NATO-reglerne skal Sverige øge sit militærbudget med mere end 50 milliarder SEK, næsten en fordobling. Det svenske retsvæsen og vores EU-skat koster i dag omkring 50 milliarder hver. Det betyder, at militæret for det meste er et sort hul, og sådanne huller er ikke noget, dagens Sverige har råd til. Spørgsmålet er, om Sverige vil være i stand til at opfylde kravene fra NATO om militærudgifter. Da pengene skal tages et andet sted fra.

At tage pengene fra andre grupper er en risiko. Pengene bruges i dag til at »bestikke« folket, så de forbliver tilfredse, dette skal gøres af enhver hersker uanset ideologi, hvis man ikke vil holde folk som slaver, men så skal man stadig bestikke administratorerne af dette slaveri .

Det samme problem findes hos politiet

Færre og færre hvide svenskere bliver politifolk, og jeg har tidligere skrevet, at det politiske etablissement må have mere politi ind, men færre og færre ønsker at blive betjente, da de skal udøve bløde vurderinger. Så skal etablissementet vælge mellem færre politi med bløde vurderinger og et endnu mere tabt monopol på vold i bandekriminalitet. Eller at ansætte flere, der vil svinge med kniplen for at bevare voldsmonopolet og dermed opgive deres bløde vurderinger.

Optøjerne i påsken viser, at de ikke-europæiske indvandrere i dag er væsentligt mere voldelige end nordboerne, det afspejler sig også i fængslerne. Hvis man læser svensk historie, fandtes der lignende optøjer, der blev udført af svenskere mod magten i lyset af utilfredshed. Johan Lindeberg har ret i, at der er mulighed for borgerkrig i Sverige. Hans svar på dette er, at svenskerne igen vil lægge sig fladt ned, men det er ikke noget, jeg vil, og der er flere end mig, og ingen helbreder en indvandrerfanatiker bedre end indvandrerne selv. På sigt risikerer flere at tænke på samme måde som jeg. Hvis dette er tilfældet, risikerer en kombination af etniske og ideologiske konflikter at spekulere i det allerede skadede sammenhold. Selv i dag er kriminaliteten ude af kontrol.

Behovet for NATO

De mulige scenarier, jeg maler, kan komme inden for et par årtier, men at bygge strukturer og samarbejde tager tid. Det virkelige arbejde med at forme EU begyndte for over 70 år siden. Skulle der opstå en borgerkrig eller noget lignende i fremtiden, kan Sverige anmode om hjælp og bistand fra NATO til at slå ned på sådanne konflikter. Et andet problem er, at Sverige absolut har gjort sig selv til en fjende af Rusland under den igangværende konflikt. Sverige er således en fjende og har måske ikke kapacitet til at holde russisk sponsorering af grupper tilbage, der går imod forskellige hold og dermed splitter nationen. Samfundet kan propagandistisk måske sige, at alle former for samarbejde med Rusland er forkerte, men i dagligdagen er det anderledes. Det er ikke russerne, der kalder mig en slavehore på gaden, mener svenskeren, og det er ikke Rusland, der modarbejder mine islamistiske værdier, mener muslimen. Det er ikke russeren, der står i vejen for mine ambitioner, tænker den ikke-europæiske indvandrer måske. Måske begynder Rusland at sende mængder af narko til Sverige. Og så bliver det på samme måde der; det er russeren, der forsyner mig med stoffer (svarende til opiumshandlen i Kina), mener forbryderen.

At andre lande, og også Sverige, giver politiske oppositioner støtte i lande, de anser for fjendtlige, er ældre end Bibelen. Her bør NATO kunne bistå Sverige med ekspertise og bistand til at modvirke sådanne scenarier. Det er heller ikke ulogisk, at Sikkerhedspolitiet efterforsker og bekymrer sig om, at Rusland sponsorerer oppositionsgrupper i Sverige, givet at Sverige sponsorerer oppositionen i Rusland.

Paris-protokollens artikel 5 giver andre NATO-lande ret til at bistå medlemslande i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 51 i FN-pagten. Artikel 51 er blevet brugt til at retfærdiggøre militære angreb på Serbien under Kosovo-krigen. I en artikel diskuterer Scott Ritter, hvordan USA har fordrejet artikel 51 for sine egne intentioner om at angribe Irak. Vladimir Putin bruger nu samme artikel til at retfærdiggøre sit angreb på Ukraine. Ritter behandler også, hvad der udgør krigsforbrydelser i anden del.

Historisk har der været tilfælde, hvor NATO har angrebet et andet land for at beskytte den gruppe, de mener bør beskyttes i en igangværende intern konflikt. Værtslandsaftalen, der blev godkendt i 2016, siger følgende:

Værtslandsstøtte er således en sammenfattende betegnelse for den civile og/eller militære støtte, der ydes i fred, krise eller krig af en nation til en anden nation eller organisation, som efter opfordring til at udøve aktiviteter, transit og/eller indsats befinder sig i værtslandets territorium.

– Vertlandsavtalen – min fremhævelse.

Som du kan se i citatet, er der en række scenarier, der opfylder denne tvetydige formulering. Artikel 5 i Paris-protokollen henviser til et »væbnet angreb«, og artikel 51 bruger samme sprog.

At anerkende sin fiasko er politisk selvmord

Hvis min lille hjemmelavede teori er korrekt, så er det noget, Socialdemokraterne ikke kan tale åbent om. Selvom det ville have lettet forståelsen for mange, hvorfor behovet for NATO eksisterer. At åbent erkende, at behovet for NATO-medlemskab skyldes mulig fremtidig hjemlig uro, burde skabe en større opvågnen blandt befolkningen, end da daværende statsminister Fredrik Reinfeldt gik ud og sagde, at folket skal åbne deres hjerter. Det skulle give nationalsocialister ret, det skulle give Sverigedemokraterna, der vil redde svensk liberalisme og demokrati, ret. Sådan noget ville være politisk selvmord, især nu forud for valget, og når den offentlige mening endelig tillader et medlemskab på grund af krigen i Ukraine. Det forklarer også, hvorfor ledelsen i Socialdemokraterne er indstillet på helt at køre deres egne medlemmer over med utilfredshed til følge. Det forklarer også, hvorfor de ikke ønsker at gøre det til et valgspørgsmål eller tillade en folkeafstemning om det, på trods af at valget nu ligger til efteråret, og dermed tilskynder til en form for debat om spørgsmålet.

Selvom vi ikke bryder os om NATO-medlemskab, kan det ses som en absolut nødvendighed af de socialliberale for at bevare magten. Magt, det er noget, ingen sande politikere ønsker at miste, hverken nu eller i fremtiden, til mennesker, der ikke deler deres værdier. Grunden til at islam og muslimer forsvares, er, at de socialliberale ønsker, at de ikke-europæiske indvandrere skal være lige så liberale som dem selv. De vil ikke acceptere, hvad de ser som fremmedfjendtlig retorik. Men de ønsker ikke rigtig et land styret af ikke-europæernes værdier selv. Men disse indvandrere slutter sig i stigende grad til parterne på trods af de to gruppers modstridende værdier, og i sidste ende vil de være for store til at håndtere. Dette har den syvkløveret indtil videre løst ved at sparke de indvandrere ud, der er lidt for åbne med deres meninger, men det lykkes dem ikke i længden.

Gættelege

Bare fordi jeg tror det, betyder det ikke, at det er derfor, Socialdemokraterne handler, som de gør, de tænker måske helt anderledes. Handlemåden bør også forklares med simpel russisk frygt, som er blevet indoktrineret i årtier i Sverige. Og som nu får lov til at blomstre helt. Andre alternative eller sammenhængende forklaringer på deres handlinger kan være, at USA har bedt Sverige om at tilslutte sig. Sverige er ikke i stand til at modsætte sig sådan noget. En anden sag kan være, at Socialdemokraterne ønsker at tilslutte sig den nyliberale verdensorden, mange af dem er blevet uddannet på universiteter i USA, statsminister Magdalena Andersson er en af ​​dem. Ellers kommer det fra information de har, men som de ikke kan dele eller som jeg ikke har hørt, uanset om den information er til deres fordel eller ulempe. Som privatperson kan jeg kun gætte, og man kan som læsere tage det for, hvad det er.