Höss og Bormann dømmes for at have hævnet krigshelten Schlageter

DAGENS DATO 15. MAJ: På denne dag i 1924 blev Rudolf Höss idømt 10 års fængsel for drabet på en tyskfjendtlig forræder. Martin Bormann blev samme dag også idømt et års fængsel.

En væsentlig medvirkende årsag til at Tyskland tabte Første Verdenskrig var, at da de tyske soldater faldt ved fronten, organiserede socialdemokrater og kommunister en antikrigsfront derhjemme. Marxisternes mål var at komme til magten, vælte monarkiet og etablere en republik. Et sejrrigt Tyskland stod i vejen for deres planer.

Kurt Eisner, en av de jødiske kommunistledere.

Da de tyske soldater vendte tilbage til Tyskland, var deres hjemland fuldstændig degenereret. Blot få dage før Tyskland kapitulerede, var den tyske novemberrevolution, der begyndte som et mytteri inden for den tyske flåde, brudt ud. I Berlins gader marcherede spartakisterne – de tyske bolsjevikker – anført af Karl Liebknecht og Rosa Luxemburg, og i München havde Kurt Eisner etableret et kommunistisk rådsdiktatur.

Fra 1918 og frem, før NSDAP blev grundlagt og gav kampen en politisk arena, blev der organiseret frikorps (militære enheder på frivilligt grundlag) for at bekæmpe kommunistiske rådsrepublikker. Situationen i Tyskland var kaotisk og stort set lovløs. En del af disse frikorps engagerede sig i politisk motiverede mord på forrædere mod Tyskland. Mest kendt af disse fem mord var mordene på de jødiske kommunistiske ledere Karl Liebknecht, Rosa Luxemburg og Kurt Eisner, samt på Weimarrepublikkens finansminister Matthias Erzberger, som arbejdede for underskrivelsen af ​​Versaillestraktaten.

Det sidste af disse fem mord (som dog blev dømt som manddrab) fandt sted mod kommunisten og infiltratoren Walther Kadow i 1924. For mordet blev to frikorps-medlemmer, som senere skulle blive højtstående medlemmer af NSDAP, dømt, Rudolf Höss og Martin Bormann.

Efter Første Verdenskrig, hvor han bl.a. blev dekoreret med Jernkorset, havde Rudolf Höss været involveret i frikorpsene, der blandt andet bekæmpede den franske besættelsesmagt i Ruhr-området. Artilleristen fra 1. Verdenskrig, Martin Bormann, senere en af ​​de mægtigste mænd i Det Tredje Rige, var også medlem af Frikorpset. Rudolf Höss, og efter alt at dømme også Martin Bormann, tilhørte den hårdføre frikorps-enhed Rossbach, ledet af Gerhard Rossbach, der senere deltog i både Kappkuppet og Ølkælderkuppet.

Krigshelten og nationalsocialisten Albert Leo Schlageter.

Kadows død var en hævn for arkebuseringen (henrettelse ved skydning) af krigshelten fra Første Verdenskrig Albert Leo Schlageter. Frikorpsmedlemmet og NSDAP-medlemmet Schlageter havde udført sabotageaktioner mod den franske besættelsesmagt ved at ødelægge jernbanespor i Ruhr-området. Han blev forrådt og anmeldt af Walther Kadow og henrettet den 26. maj 1923.

Kadow, som tilhørte frikorpset, men i virkeligheden var en kommunistisk infiltrator, havde rapporteret til den franske besættelsesmagt om gruppens aktiviteter og var tidligere blevet kraftigt udspurgt inden for gruppen, for at underminere vigtigheden af ​​nationalisme og jødespørgsmålet. Han havde også stjålet fra gruppens pengebeholdning.

Kun fem dage efter Schlageters henrettelse blev Kadow slået ihjel i et skovområde af flere medlemmer af frikorpsenheden. Höss blev antaget for at være gruppens leder, men selvom han ikke var det, påtog han sig ansvaret. Höss blev idømt ti års fængsel, mens Bormann, der blev antaget at have haft en mindre rolle i henrettelsen, blev idømt et års fængsel. De blev dømt for manddrab, da handlingen ikke var forsætlig. Var de blevet dømt for mord, ville de formentlig have modtaget dødsstraf.

Höss blev betinget løsladt som følge af en generel amnesti efter seks år og meldte sig kort efter igen ind i partiet. Både Höss og Bormann skulle senere stige i graderne inden for partiet. Höss blev officer i SS og Bormann var leder af NSDAP’s partisekretariat og Hitlers privatsekretær. Albert Leo Schlageter blev en af ​​de første nationalsocialistiske martyrer og blev hyldet som »Det Tredje Riges første soldat«.