Nej til mere EU!

EU-DIKTATUR: Den 1. juni 2022 skal danskerne stemme ja eller nej til, om Danmark skal deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet.

Hvis Danmark stemmer ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet, betyder det, at »vi kan være fuldt med« i EU’s fælles sikkerheds- og forsvarssamarbejde og at vi lægger os på en rute længere ind i EU med suverænitetsafgivelse og ensretning som følge.

Hvis Danmark stemmer nej, består forsvarsforbeholdet, og Danmark vil fortsat ikke kunne deltage fuldt ud i EU’s sikkerheds- og forsvarssamarbejde. Danske myndigheder kan så ikke deltage i de fælles EU-initiativer inden for forsvarssamarbejdet og danske soldater skånes for deltagelse i globalisternes krige ført af en ny EU-hær.

Den Nordiske Modstandsbevægelse vil ikke opfordre nogen til at deltage i den moderne verdens skindemokrati, men siger klart NEJ til mere EU og globalistiske drømme om et Europas Forenede Stater!

Aktivismen er begyndt!

Det danske folk har ikke brug for mere EU og mere diktatur og tyranni.
Til kamp mod globalisternes implementering af Europas Forende Stater!

Se flere billeder fra aktionerne her.

Europas Forenede Stater

EU’s visioner og praktiske gennemførelse afslører, at unionen ikke handler helt så meget om handelssamarbejde mellem nationer, som den handler om dannelsen af Europas Forenede Stater og ødelæggelse af nationerne og alle europæiske værdier.

Den officielle forklaring på EU-dannelsen er, at unionen skulle være et europæisk handelssamarbejde. Oprindeligt en kul- og stålunion for at skabe en balance mellem øst og vest under den kolde krig, og i dag en »modvægt« til USA og noget, som skal styrke »europæiske værdier«. Det lyder godt udefra, samarbejde mellem nationerne kan jo ikke være en dårlig ting.

EU har imidlertid en mørk historie, og EU’s visioner og praktiske gennemførelse afslører, at man mere end et handelssamarbejde mellem nationer, er interesseret i et »Europas Forenede Stater« som skal ødelægge nationerne og alle europæiske værdier.

Besøger man EU’s hjemmeside finder man en række hyldestartikler om den tidligere britiske premierminister Winston Churchill. Han regnes som en af ​​EU’s tre »åndelige fædre« og er beskrevet af EU som et godt eksempel, hvis mål er et europæisk samarbejde for at udbrede fred mellem nationerne. Den ikke-dømte massemorder og krigsherre Churchill, som under Anden Verdenskrig var ansvarlig for, at England med vilje bombede tyske civile, uskyldige kvinder og børn i hundredtusinder, blev båret frem af EU som et ideal for fred. Churchill hyldes for en tale i Zürich i 1946, hvor han proklamerede et »Europas Forenede Stater« som skal frigøre Europa fra »ondskabsfuld nationalisme«.

Idéen var imidlertid ikke Churchills, men kom fra grev Richard Coudenhove Kalergi, som også regnes som en af ​​EU’s tre åndelige fædre. Kalergi var den, der lagde det ideologiske fundament for EU.

I sin bog Praktischer Idealismus (praktisk idealisme) fra 1925 beskriver Kalergi befolkningen i det fremtidige »Europas Forenede Stater« som en rodløs masse, raceblandet med sorte og asiater. Den »Eurasisk-Negroide race«, som han kaldte den, vil ifølge ham minde om de gamle egyptere og blive styret af et jødisk aristokrati.

Jøderne vil tage de ledende stillinger, for jødernes gode forsyn har skænket Europa en ny åndeligt højtstående ædelrace.

Praktischer Idealismus

Det bemærkelsesværdige i denne sammenhæng er, at Kalergis idéer om en raceblandet underklasse, der styres af en jødisk herskerklasse, blev finansieret af bankmanden Max Warburg og finansmanden Bernard Baruch på vegne af bankmanden Louis de Rothschild. Samtlige med jødisk baggrund og ekstremt indflydelse.

Den tredje af Europas åndelige fædre var forretningsmanden Jean Monnet. Hvis Kalergi var den visionære, som gav de ideologiske forudsætninger for et Europas Forenede Stater, og Churchill var den, som populariserede budskabet, var Monnet organisatoren. Hans bidrag til Europas Forenede Stater blev det, som i dag kaldes Schuman-erklæringen.

I 1950 fremlagde Robert Schuman, Frankrigs udenrigsminister, Monnets forslag til et europæisk kul- og stålfællesskab, nu kendt som Schumann-erklæringen, og som anses for at være en af ​​EU’s to søjler. Planen var trinvist, eller via »de små trins princip« som Monnet selv kaldte det, at indlede en europæisk superstat uden at europæerne ville forstå, hvad der sker. Kul- og stålunionen blev beskrevet som et strengt økonomisk samarbejde, men i erklæringen fremgår det tydeligt, at det reelle formål med den økonomiske politik er at udgøre »et første skridt i retning af en europæisk føderation«. Altså et Europas Forenede Stater uden frie nationer.

Schuman-planen var et alternativ til den forpurrede Morgenthau-plan, udfærdiget af den jødiske finansminister Henry Morgenthau, som indebar masseudsultning af tyske civile efter krigen. Ud over den bevidste sultepolitik handlede Morgenthau-planen også om at besætte Tyskland ved at opdele, neutralisere og demilitarisere landet. Tyskland tillods ikke at have nogen egen industri og skulle derfor være helt i hænderne på de sejrsmagterne. Det er denne del og hersk-strategi, som EU bruger i dag mod hele Europas folk, og som Schuman-planen står model for.

EU’s vej til føderationen handler om at opdele og neutralisere nationerne ved at knuse deres nationale samhørighed, gøre dem afhængige og udpine dem. Blandt andet skal nationalstaterne erstattes af regioner. Det ideelle for EU ville være, hvis regionerne består af flere forskellige folkegrupper, så regionens indbyggere ikke kan føle nogen ægte samhørighed med hinanden.

EU er endvidere et system som bygger på de deltagende folks svagheder. Tanken er, at hvert medlemsland kun bør have evnen til at producere et fåtal våbensystemer og dermed være afhængig af de andre medlemslande for deres forsvar. For eksempel skulle Danmark producere artilleri, Tyskland kampvogne, Frankrig fly osv. Ingen nation skulle derfor om nødvendigt kunne opbygge en effektiv forsvarsstyrke til forsvar af sine nationale interesser. Det samme gælder for fødevareproduktion, industri og andet som er nødvendigt for at en nation kan hævde sine nationale interesser.

EU ønsker, at Europas Forenede Stater skal have sin egen grundlov, præsident, nationalsang, hær og så videre. Parlamentet har stort set ingen indflydelse, da det er ikke-folkevalgte kommissærer og globalister, som står bag kulisserne. At man skulle være for »europæiske værdier« er ikke sandt. EU er nemlig ikke et europæisk projekt, men et globalistisk projekt.

Europas Forenede Stater handler således om at »frigøre« Europa fra nationalisme (Churchill), etnisk blanding af Europa og at gøre befolkningen til en multikulturel slaverace under jødiske herskere (Kalergi) og danne en globalistisk superstat, hvor alle europæiske nationer udviskes (Monnet).

Dette er anledningen til at EU censurerer internettet og begår valgfusk, sådan at ingen nationale ytringer eller kritik af EU kan blive spredt. Det er derfor EU propaganderer for masseindvandring og gennemfører økonomiske sanktioner over for medlemslande, som modsætter sig dette folkemord. Og det er derfor at EU sikrer, at Europa-Parlamentet ikke har nogen indflydelse samtidig med, at man udpiner medlemslandene, så de ikke kan klare sig selv og være i stand til at forsvare deres nationale interesser.

Europas Forenede Stater, som præsenteret af EU’s tre åndelige fædre, og ligeledes gennemføres i praksis, udgør en alvorlig trussel mod folkets overlevelse og alle europæiske landes nationale suverænitet. Systemet er en generalplan for diktatur og tyranni, helt i hænderne på globalister og den jødiske herskerklasse, som Kalergi profeterede skulle herske over vores allesammens liv.

Det Forenede Norden

Stem nej d. 1. juni eller stem slet ikke og kæmp i stedet for det frie nationalsocialistiske forenede Norden.

Verden bliver mere og mere bundet af globalisternes lænker, og de unikke forskelle mellem lande synes at være aftagende. Kosmopolitter får stadig større magt, og de multinationale virksomheder bliver stadig flere. Verdensomspændende netværk som EU, FN og NATO kræver hele tiden større indflydelse.

Dette leder nordboere til en korsvej. Enten lader vi os skubbe ned i afgrunden, mister vor identitet og blive en farveløs del af den globaliserede verden – eller vi gør hvad vi kan for at stå fast og bevare vores suverænitet og sikre overlevelsen af vort unikke folk, nationer og kulturer. Derigennem vil vi også stå frem som et godt eksempel for andre nationer, som selv ønsker sig fri for at opnå deres fulde potentiale.

Er det den første vej du ønsker at gå, er det blot at lukke øjnene og lade de mørke kræfter gøre resten. Hvis den anden vej føles mere attraktiv, må vi forene os med andre af vort folk, som vælger den samme vej. Danmark alene har ingen chance for at modsætte sig globalisternes jerngreb. Europa er en alt for stor og mangesidig region (med de mange forskellige etniske grupper og dermed mange forskellige kulturer og interesser) til at en forening kan blive gunstig.

Norden har brug for at finde enighed om ét folkebevarende regime. Hvis ikke, vil Norden og det nordiske folk til sidst ophøre med at eksistere.

Fordele ved et forenet Norden kontra et Danmark som står alene:

• Kan være total selvforsynende
• Spænder over et markant område, hvilket giver gode muligheder for tilvækst i fremtiden.
• Står med naturlige forsvarsgrænser.
• Er ressourcestærkt og konkurrencedygtig.

Fordele med en forenet Norden kontra et overstatsligt EU:

• Etnisk homogent.
• Kulturelt homogent.
• Tilpasning behøves kun at ske til andre højtstående stater.
• Nordiske nationalistiske interesser kan være rettesnor i stedet for globalistiske.

Norden består af Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. Lighederne i oprindelse, kultur, sprog, temperament og den geografiske beliggenhed er som skabt for en vellykket forening. Man kan sige, at de afvigelser, som skelner landene imellem, som helhed ikke er mere fremmede end for eksempel dem mellem Vestjylland og Hovedstadsområdet. På trods af eventuelle forskellige i dialekt, er dette ikke forskelle som skaber nogen negativ påvirkning. Det samme gælder for Nordens lande. At forene Norden ville ikke indebære nogen betydelige kollisioner, og selvfølgelig kunne de nationale sprog og oprindelige kulturer stadig eksistere. De nordiske lande har i historien enten været helt forenet, i alliancer med hinanden eller besat af hinanden – det er altså helt naturligt med et forenet Norden, også fra et historisk perspektiv. Selv i dag samarbejder de nordiske lande økonomisk og politisk såvel som militært.

Norden er rig på naturressourcer som skov, frugtbar agerjord, mineralforekomster, fiskevande, gas og olie. Norden ville derfor uden tvivl kunne have egen fuldt udviklede stålindustri, tekstilindustri, bilindustri, elektronikindustri mv. Norden kunne være en god handelspartner med hele verden, og givetvis ville vi også byde gode relationer globalt velkommen. Dette til trods, vil det være godt at vide, at vi kunne stå totalt selvforsynende, om så resten af ​​verden var fjendtlig over for os.

Når vi taler om fjendtlighed fra omverdenen, er det også nævneværdigt, at selvom vi undertiden har haft interne sammenstød, så har vores ydre grænser været intakte i næsten tusind år, med undtagelse af grænsen mellem Finland og Rusland, som har ændret sig lidt. De nordiske grænser udgør naturlige forsvarslinier. Forsvarslinjer, der skal beskyttes af et kraftigt oprustet nordisk militær – klar til enhver trussel, som kunne komme vor vej.

På denne måde skulle Norden også kunne udgøre en selvstændig frizone mellem øst og vest. Hvor de nordiske lande i dag er totalt USA-venlige, kunne Norden i stedet stå virkeligt neutralt med gode kontakter både til USA og Rusland.

Loven er i dag skrevet ganske ens i de nordiske lande, og en alnordisk forfatning, som garanterer visse generelle rettigheder for folket og forpligtelser for staten, ville være let at blive enige om. I øvrigt kunne visse regionale (i dag nationale) love forblive.

For at det forenede Norden skal nå sin fulde kraft og frihed fra globalisterne, må det herskende banksystem forlades. En Nordisk centralbank skal grundlægges, hvilken har eneret på at skabe nye penge til omløb inden for vores økonomiske system. Norden er garanteret at være et af de rigeste og mest velstående lande i verden og behøver ikke længere låne penge fra udlandet med renteslaveri som følge heraf.

Et forenet Norden ville sikre det nordiske folks selvstændighed og muliggør det nordiske folks racelige og kulturelle overlevelse. Et forenet nordisk forsvar ville også stå stærkt mod fjendtlige kræfter i verden. Et forenet Norden står som det sunde alternativ til globalisering og ensretning!