Schaffendes Volk

DAGENS DATO 8. MAJ: På denne dag i 1937 finder udstillingen »Schaffendes Volk« sted som en demonstration for det nationalsocialistiske syn på boligbyggeri, kunst og videnskab. Udstillingen bliver en stor succes med millioner af besøgende fra både Tyskland og udlandet.

Den 8. maj 1937 åbnede Hermann Göring »Reichsausstellung Schaffendes Volk« (Nationaludstilling for et skabende folk) med det formål at fremvise indenlandske præstationer og bestræbelser inden for boligbyggeri, kunst og videnskab mv. i løbet af de fire år af regimets eksistens. Udstillingen var en stor succes med syv millioner besøgende mellem maj og oktober.

Arbejdet med »Schaffendes Volk« begyndte i 1934, men var oprindeligt tænkt som en lille udstilling med lokale arkitekter for at fremvise den nye nordlige bydel af Düsseldorf. Det blev besluttet i Düsseldorf, at den nye bydel skulle få navnet Schlageterstadt efter den første nationalsocialistiske martyr Albert Leo Schlageter.

Efterhånden så det nationalsocialistiske regime muligheder i udstillingen og ønskede at gøre den meget mere omfattende for at demonstrere over for omverdenen, hvordan man bygger huse, der var tilpasset landskabet og kompatible med ideen om folkefællesskab og hvordan man producerer og anvender materialer i bestræbelsen mod at opnå økonomisk uafhængighed (som en del af fireårsplanen).

Messen var opdelt i fire hovedområder: industri og politik, arealanvendelse og byplanlægning, materielle fremskridt (syntetiske materialer mv.) og kunst og kultur. På messen blev der udstillet alt fra kunsthåndværk til boligbyggerier og ubåde. En af de mest besøgte udstillinger var den hos firmaet Henkel, som stadig er i Düsseldorf og er verdensførerne inden for vask og rengøring, skønhedsprodukter samt lim, tætning og overfladebehandling.

Nationalsocialisterne ønskede med messen at demonstrere »hvordan genereringen af ​​økonomisk rentabilitet og resultaterne af den mangfoldige teknologiske udvikling giver befolkningen, hvad de har brug for for at leve og samtidig forenes med folkets kulturelle fremgang til en harmonisk enhed«.

Rudolf Hess overværer håndværk på Schaffendes Volk.

Henkels pavillon på messen.

»Rheinbahn Lilliputbahn« for børn.

Ved åbningen af ​​messen forklarede Hermann Göring:

Målet med fireårsplanen er bevarelsen af ​​tysk ære og den tyske levevis. Schaffendes Volk-udstillingen i Düsseldorf tjener denne store indsats. Ved samvittighedsfuldt og omfattende at anvende tysk innovation og tysk teknologi, kombineret med det tyske temperaments organisatoriske færdigheder, på industrielle og råvareproblemer, vil vi ikke kun hjælpe os selv, men også vise verden nye økonomiske midler og mål.

Den svenske avis Tegel (organ for den svenske teglindustriforening) var til stede under udstillingen og var imponeret over den tyske ejerboligbevægelse, som blev demonstreret der, og som senere skulle bringes til Sverige og forbindes med Per Albin Hansson som symbol for folkehjemstanken. I rapporten »Tyske ejerboliger af mursten« skriver bladet bl.a.

Som aldrig før har byggebranchen i Tyskland fået fart på de seneste år. Både offentlige monumentale bygninger og private hjem skyder i vejret overalt. Kort sagt arbejder de fuld tid inden for alle områder af tysk nybyggeri. Ikke mindst ejerboligbevægelsen har fået et stort løft i dagens Tyskland. Rigspropagandaen har især været ivrig omkring og begunstiget de tyske småhjem, de såkaldte Kleinsiedlungen. Det er hovedsageligt opførelsen af ​​disse, der har bidraget til det store opsving i den tyske byggebevægelse. Sådanne »Kleinsiedlungen« blev bygget næsten overalt i landet.

Udstillingen i 1937 i Düsseldorf, kaldet »Schaffendes Volk« gav et billede af, hvordan man har tænkt sig at præge ejerboligbyggeriet – især den s.k. Kleinsiedlungen – i nær fremtid […] Husene er samlet omkring en åben eng og de er hver især et rummeligt område afgrænset fra naboen af ​​små hegn og trægrupper. En brønd i skyggen af ​​et træ omgivet af sofaer, danner byens hyggelige centrum, hvor indbyggerne kan samles om aftenen. Det centrale torv understreges yderligere af den der beliggende foreningsbygning, som ved sin størrelse adskiller sig fra de øvrige villaer, men alligevel danner en enhed med de øvrige bygninger. Alle disse »Kleinsiedlerstellen« er til deres ydre godt tilpasset landskabet.