Forskel i fødselsvægt mellem forskellige racer

RACEVIDENSKAB: Et studie fra Stockholms Universitet viste, at svenske børns og ikke-europæiske børns fødselsvægt adskiller sig markant.

Forskere fra Stockholm Universitet har undersøgt forskelle i fødselsvægt hos børn i grupperne »børn med svensk baggrund« og børn med »ikke-europæisk baggrund«, født i Sverige.

Undersøgelsen viste, at børnenes fødselsvægt var meget forskellig, og at forskellene mellem de etniske grupper blev større, efterhånden som flere generationer gik.

Ikke-europæiske børn havde ofte en lavere fødselsvægt end svenske børn, og risikoen for at barnet fik en for lav fødselsvægt (under 2500 gram) var højere blandt ikke-europæere.

Efter tre generationer var fødselsvægten for ikke-europæere omkring 147 gram under de svenske børn.

Forskerne kunne dog ikke finde de samme forskelle, når de sammenlignede svenskere og andre udenlandske grupper, altså andre europæere.

Forskellene består trods justeringer

– Resultaterne er overraskende i betragtning af den svenske kontekst, hvor alle borgere har adgang til universel sundhedspleje og uddannelse og især i betragtning af, at disse mennesker ofte flygtede fra lande i konflikt. De har generelt fået det bedre i Sverige, når det kommer til sikkerhed og måske økonomiske ressourcer, siger Sol Juárez, universitetslektor og docent ved Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Stockholms Universitet og medforfatter til studiet.

Forskerne tog også andre faktorer i betragtning. De justerede resultaterne under hensyntagen til moderens BMI, højde, graviditetslængde, alder ved fødslen, rygning under graviditeten, uddannelse og indkomst. På trods af dette var der forskelle på omkring 80 gram mellem grupperne af børn.

Skyder skylden på svenskerne

Ud fra den forudsætning, at der ikke er biologiske forskelle mellem etniske grupper, kunne forskerne ikke finde nogen konkret forklaring på, hvorfor vægten er forskellig.

Juárez mener, at det kan være svenskernes skyld, at ikke-europæere ofte har en for lav fødselsvægt.

– Anden generation af indvandrere er født og opvokset i Sverige, og har fået børn i Sverige. Tidligere undersøgelser viser, at diskrimination kan påvirke menneskers sundhed negativt, hvilket kunne være en forklaring. Også oplevelsen af ​​at blive set som »en anden« i samfundet, og hvordan det påvirker ens helbred, siger hun og fortsætter:

– Hvis vi ser, at tredjegenerationsindvandrere fra ikke-vestlige lande får dårlige skoleresultater, skal vi også huske på, at vi er født ulige. Og da det kun gælder for denne gruppe, hvor flertallet kan ses som ikke-hvide, kan man tale om racemæssig ulighed. Hvis vi ignorerer disse tegn nu, vil dette være et problem i fremtiden.