Systemet halter videre i Frankrig – endnu

FRANKRIG: Emmanuel Macron har overlevet endnu et valg, men til hvilken pris?

Emmanuel Macron. Foto: Rémi Jouan, CC BY 4.0, Wikimedia Commons.

Mens mange af os nok var skuffede over Emmanuel Macrons relativt komfortable sejr i søndags, viser en nærmere undersøgelse af den politiske situation i Frankrig, at der stadig er meget at glæde sig over.

Først og fremmest var det en uventet, men glædelig overraskelse, at jøden Éric Zemmours forsøg på at splitte den nationalistiske bevægelse i Frankrig, for at forhindre Marine Le Pen i at nå anden runde af præsidentvalget, endte med at blive en fuldstændig fiasko. Præcis hvad der forårsagede Zemmours kollaps i meningsmålingerne efter at have genvundet en dominerende stilling i flere måneder er svært at sige, men kan nok i høj grad tilskrives Zemmours nyliberale økonomiske tendenser i modsætning til Le Pen, hvis økonomiske platform er langt mere populistisk. Den økonomiske usikkerhed, der er kommet som følge af Covid- og Ukraine-krisen, ser således ud til at have reddet Le Pen, der i sin tid som leder af det tidligere »Front National» (nu »Rassemblement National») længe fremmedgjorde sine egne græsrødder takket være overdreven mådehold. Som tingene ser ud nu, ser det ud som om, at Zemmours forsøg på at erstatte den traditionelle nationalistiske bevægelse i Frankrig med en falsk Trump-lignende bevægelse ikke vil aftage.

Som et direkte resultat af Zemmours manglende evne til at forhindre Le Pen i at nå frem til anden runde af præsidentvalget, måtte den forankrede politiske elite gøre alt for at sikre sejr til systemkandidaten Macron. Dette omfattede ekstrem og til tider næsten hadefuld retorik rettet mod en generelt ret svag og moderat nationalist, inkluderede beskrivelsen af ​​Le Pen som en »nyfascist«, beskyldninger om loyalitet over for Vladimir Putin og Rusland, offentliggørelsen af ​​en bedrageriundersøgelse mod Le Pen af ​​et EU-agentur få dage før valget, og sidst men ikke mindst udtrykte støtte til Macron, ikke kun fra flertallet af de andre kandidater, men også CRIF, den største jødiske organisation i Frankrig.

Denne overvældende samlede front var i stand til at flytte vælgerbasen med højst ti procentpoint i Macrons retning, og stillede spørgsmålstegn ved, om Macron kunne have vundet over en smartere og mere karismatisk kandidat end Le Pen. Ved valgdagens udgang var 42 % af vælgerne stadig villige til at stemme på kandidaten, der nærmest beskrives som en nazist af de hysteriske massemedier. Dette viser enorme fremskridt i forhold til at udvide meningskorridoren for ideer øremærket til »det yderste højre« i Frankrig, ikke mindst takket være Zemmours mislykkede forsøg på sabotage, som efterfølgende giver indtryk af et jødisk selvmål.

Ydermere markerede valget den officielle bortgang for både republikanerne og socialisterne, hvoraf begge kandidater fra de to traditionelle hovedpartier, republikanerne og socialisterne, blev fuldstændig udslettet. Det skulle i dansk sammenhæng betyde et valg, hvor hverken Socialdemokraterne eller Venstre havde den mindste chance for at sikre sig statsministerposten.

Den femte franske republik er ligesom alle dens forgængere ved at dø. Selvom Macron sejrer for øjeblikket, er han stadig i en legitimitetskrise og kan ikke undslippe det faktum, at to tredjedele af hans vælgere stemte MOD Le Pen, ikke FOR ham. Som følge heraf er det usandsynligt, at han vil være i stand til at sikre mere end én pluralitet for sit parti ved det kommende parlamentsvalg, hvilket vil betyde en skrøbelig koalitionsregering i en tid med enestående kaos for Frankrig og EU.

Under disse omstændigheder er det langt fra sikkert, om Macron, der allerede i sin tid har været konfronteret med en række optøjer, kan overleve dette på længere sigt. Det, der kommer efter ham, er i hænderne på den nationalistiske bevægelse i Frankrig, som har et desperat behov for en ny leder.

Læs også:
Marine Le Pen har ødelagt Front National gennem moderation

Kilder:
Independent
NPR
PBS
Times of Israel