Den nationalsocialistiske livsstil

NATIONALSOCIALISME: Nordfront præsenterer en dansk oversættelse af teksten »Den nationalsocialistiske livsstil« af Dr. Walter Gross, chef for NSDAP’s racepolitiske bureau.

Teksten, der er over 75 år gammel, er skrevet før krigen og med det tyske folk og det nationalsocialistiske rige i tankerne. Det er stadig lige så, hvis ikke mere, relevant i dag, som den var dengang.

Nationalsocialismen som politisk bevægelse vil have nået sit mål, når Det Tredje Rige har sikret sin retmæssige position blandt de andre nationer. Nationalsocialismen som verdensanskuelse vil først have fuldført sin historiske opgave, når den hersker blandt alle klasser i Tyskland og dermed forener nationen i en ny karakter. Den politiske realisering af nationalsocialismen vil være nået i et mægtigt rige og et nyt habitat. Det nationalsocialistiske verdensbillede må dog materialisere sig i vores nations og dens indbyggeres holdning og livsstil.

I det nationalsocialistiske Tyskland vil livet være meget anderledes end det plejede at være, samtidig vil mange af de evige værdier fra vores historiske fortid fortsat være gældende for fremtiden. På nogle områder vil den fremherskende holdning i det tyske liv dog være væsentlig anderledes end den traditionelle livsstil på grund af den nye triumferende verdensanskuelse. Den nationalsocialistiske verdensanskuelse og dens praktiske virkning på den tyske livsstil bygger på to hovedsøjler:

Først gives personligheden en chance for at udfolde sig, og individet modtager en uddannelse, der er nærmest perfekt til dette. Individet gøres herefter klar til at bidrage til samfundets velfærd. Det er de to poler, der genererer det nationalsocialistiske Tysklands produktive potentiale.

Udviklingen og formningen af ​​individets evner gør det lykkeligt og bevidst, og det er en forudsætning for, at nationen kan modtage dets genuine indsats, som er af størst værdi for samfundet. Kun denne indsats for samfundet giver mening og endelig ære til individets personlighed og udvikling. I sygelige tider bliver personlighed og samfund modsætninger, men for os er de i en fuldt harmonisk akkord – hvor livets individuelle strenge spiller sammen.

For en tysk nationalsocialist er det vigtigste lykke og livsglæde. Vi taler ikke her om en flad og overfladisk holdning; som ikke kender livet eller som forsøger at undgå alvor og smerte i livet, men derimod en sund stærk mands ånd og indstilling, hvor livet i sig selv betyder lykke og er fuld af skønhed, ligesom et uhæmmet barn, der muntert elsker sin eksistens. For det voksende og modne menneske vil forhindringer og udfordringer, hårde og svære perioder i livet, kun betyde en chance for ham for at bevise sin magt, og efterlader ham derfor med en ophøjet eksistens og en følelse af indre glæde. Derfor sværger den nationalsocialistiske livsstil til alt, hvad der øger lykke. Vores tilgang til livet udelukker kun alle destruktive og nedværdigende påvirkninger såsom misbrug af fysiske og mentale ressourcer, forfald af individuelle evner gennem vanvittigt forbrug af stimulerende stoffer, uagtsom forurening af den enkeltes liv og helbred, som ikke kun tilhører individet, men også nationen. Hvad end der genererer styrke og lykke er godt og kræves derfor af den nye tyske livsstil på samme måde, som alle destruktive og giftige påvirkninger, hvad enten de rammer nationen eller individet, må ekskluderes.

Udsagnet ovenfor gælder for begge sider af vores eksistens, både for kroppen og dens udvikling, såvel som for sindet og sjælen. En trænet og kontrolleret kraftfuld krop er lige så vigtig i sport, som et modent sind med forhøjede tænkeevner og med en bred vifte af åndelige oplevelser er inden for kunst. Begge sider er forenet i det fuldstændige og udviklede menneske, og kun denne mand er egnet til at tjene vor nations fremtid.

På begge områder, fysisk og mentalt, er individet begrænset i sine muligheder og trækkes mod visse særlige evner. Længe før vores egen bevidsthed vågner, sidder vi allerede fast i denne rute på grund af de ubarmhjertige og ubrydelige arvelove. Det er disse love, vi skylder alle variationer og forskelle mellem individer, såvel som den rige mængde talenter og evner blandt fællesskabet i vores nation. Dette er grunden til, at den nationalsocialistiske livsstil ikke byder på illusionen om ligestilling eller obligatoriske standarder for alle. Det nationalsocialistiske ideal er ingen dum tendens og ikke en standardiseret mennesketype. Tværtimod er vores mål en række individuelle personligheder, alle uddannet og trænet i henhold til deres talenter. Det er kun denne variation, der giver en harmoni og som løfter individet og fylder nationen med historisk kraft og skønhed.

Sammen med lykke er det at være modig også en dominerende værdi for den nye tyske mand. Nationalsocialismen skabte den heroiske holdning, der bedst vises i den vidunderlige militærtradition i Tyskland, landets pligt og ideal. Mod viser sig bedst i krigstid. I fredelige tider må vi også ledes på en modig og heroisk manér, et krav der gælder både mænd og kvinder.

I hverdagen er der mange muligheder for at sætte os selv på prøve. Som aldrig at undgå vanskeligheder, at vælge den rette vej – selvom der er nemmere og mere bekvemme veje at gå. At sætte et mål højere end sin egen ladhed. At kræve så meget som muligt af sig selv og ignorere ladhedens ønsker. At adlyde den store nations love i stedet for at dyrke sin egoisme. At følge sin egen samvittighed i seriøse personlige beslutninger og tage ansvar i stedet for at gemme sig bag billige undskyldninger og fej underdanighed. Alt dette er mod og en nødvendig del af livsstilen for den nye tyske mand, der er uddannet af nationalsocialismen. Mentalt mod, striden og kampen med store nye ideer hører også til her. I sidste ende er det kun de overbevisninger og værdier, der er opnået gennem ærlig indsats, og ikke dem, der er opnået gennem dovne gentagelser eller hvad man har hørt fra andre, der er af værdi for nationen og for individet.

At være modig betyder også at kunne lide af indre og ydre sår og smerter uden at blive deprimeret. Utilfredshed og pessimisme, håbløshed og fortvivlelse beviser dybest set kun svaghed og kan ikke sameksistere med den modige holdning hos den nye generation af tyskere.

Ud over ens eget liv, ud over kampe og sejre for individet og nationen, vil der være en evig fremtid for tyskerne i denne verden. Vi vil sikre vores fremtid gennem de nye generationer, der er børn i dag, mænd i morgen, forfædre til en ny generation næste dag, som uløseligt forbinder os med fortiden og fremtiden. Nationalsocialismen anser disse bånd og derfor familie og børn for at være væsentlige elementer i den nationalsocialistiske livsstil. At være et familiemedlem er en særlig opfyldelse i enhver mands liv. At føde mange børn og opdrage dem er det højeste mål for en kvinde. Familie er nødvendig for alle, medmindre han skødesløst ønsker at afvise de stærkeste kræfter i menneskelivet. Desuden er familie og børn den eneste garanti for en nations evige eksistens, og derfor et krav fra vores nationale fremtid til den nuværende generation. Det stigende tyske rige, enormt kraftigt og beskyttet af sværdet, vil nu og i de kommende årtier få brug for familier med utallige børn af det fineste tyske blod for at udfylde de mellemrum, vi åbner op, og for permanent at sikre, hvad nutidens generationers mod vinder for os.

Kombinationen af det private liv og samfundstjeneste kommer perfekt til udtryk i nationalsocialismens optimistiske storfamilier. Det er i familien, at kærlighedens mest intime kraft og den stærke spænding mellem kønnene fører til en fuldstændig opfyldelse af privatlivet og til et meningsfuldt bidrag til udviklingen af ​​hele nationen. Vi modsætter os negative og unaturlige holdninger på samme måde, som vi modsætter os selviskheden hos dem, der ikke ønsker at forpligte sig. På denne måde vil familier og børn vokse op som landets mest værdifulde handelsvare, da de kombinerer individuel lykke med fortjeneste og gevinster for samfundet.

Med denne holdning er stolthed over sin race en naturlig sag for både mænd og kvinder. Når det kommer til opførsel over for udlændinge, er den tyske holdning at vise respekt, kammeratskab og samarbejde, foruden urokkelig selvtillid og en racestolthed, der identificerer synden mod sit blod som nationens dødeligste synd.

Det er denne holdning, der sætter den nationalsocialistiske livsstil på den afgørende historiske prøve. Skæbnen vil altid nægte nogen af os den fuldstændige opfyldelse af livet. De, der bliver nægtet opfyldelse, er af lige værdi, og de vil arbejde dobbelt så hårdt, så deres indsats kompenserer for, hvad de ikke fik bevilget på et andet felt. Vi kan ikke tale om en ægte nationalsocialistisk holdning, hvis det ikke betyder længslen efter familie og børn kombineret med viden om, at en nation velsignet med børn betyder lykke og pligt. For det er kun gennem børn, at vi deltager i det evige tyske liv, og kun en overfladisk eller ængstelig mand føler ikke behovet for en sådan deltagelse. Alle, der lever deres liv i gode og dårlige dage i overensstemmelse med disse principper, vil møde døden med fred. Han vil ikke ønske eller uforvarende søge sin egen død, fordi selv i hans mørkeste timer er hans liv meningsfuldt og værd at leve. Han frygter hverken enden eller flygter fra den, for døden er en del af livet, lige så naturlig og uundgåelig som en fødsel. Som alle universelle naturlove er døden tilgivende i sin medfølelse. Hvad kommer efter døden? Det ved ingen. Derfor bør den enkelte følge sin egen viden eller instinkt i, hvad han vil mene og tro om livet efter døden. Under alle omstændigheder er et lykkeligt og modigt liv – en modig og tryg død. For et liv, der har været godt og meningsfuldt, vil fremtidige generationer fortsætte og fuldføre arbejdet for den person, som døden tog ud af vores hænder.

Kilde:
The National Socialist Way of Life