Ukraine truer med at afbryde eventuelle fredsforhandlinger
UKRAINEKONFLIKTEN: Hvis der afholdes folkeafstemninger om uafhængighed i de områder, Rusland har taget kontrol over, vil Ukraine afbryde fredsforhandlingerne, sagde Ukraines præsident lørdag.
Det var under en pressekonference i Kiev lørdag, at Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj gjorde det klart, at landet vil trække sig fra enhver forhandlingsproces med Rusland, hvis Ukraines befolkning dør i forbindelse med annonceringen af en »pseudo-folkeafstemning i nye pseudo-republikker«.
Han tilføjede også, at det helt sikkert ville forhindre en ende på krigen, hvis Rusland tog sådanne skridt.
Torsdag udtalte den russiske præsident Vladimir Putin, at Mariupol var blevet erobret med undtagelse af Azovstal-stålværket. Tusindvis af ukrainske soldater, mange af dem fra den berygtede Azov-bataljon, befinder sig i tunnelerne under stålværket.
Rusland har tilbudt soldaterne at kapitulere, hvilket de har nægtet at gøre.
Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.