Gerningen i livet bliver åndens endelige dom

IDEOLOGI: Svenske redechef Daniel Gerdås skriver om vigtigheden af at kæmpe for den hvide races overlevelse og hvordan dine gerninger i livet kan give genlyd i evigheden.

De, der ønsker at leve, lad dem kæmpe, og de, der ikke ønsker at kæmpe i denne verden af ​​evig kamp, ​​fortjener ikke at leve.

Adolf Hitler

Naturens love er er hårde. Hele livet er en kamp for overlevelse. Det ser vi i alt levende. Hvordan hver dag handler om kampen for føde. Kampen for ikke selv t ende som føde. Kampen om reproduktion. Kampen for at overleve og føre generne videre.

Fra den mindste levende organisme til de største pattedyr og træer. For de svage findes der ingen frelse og de bukker under for kampen. Kun de stærkeste overlever og kun de stærkeste får lov til at føre deres gener videre. Det, der giver alt levende en mening og et formål i livet, er at fortsætte deres egen race.

Det moderne menneske har stillet sig over naturens love. Livet er ikke længere en kamp for at overleve. Fødevarer er i overskud. Vi lever beskyttet mod naturens elementer. Vi mangler naturlige fjender. Beskyttelsen vores egen person har vi lagt over til en tredjepart. Reproduktion er ikke længere noget centralt, da selvrealisering og karriere skal prioriteres. Vi lever i en materiel overflod, hvor livet er bekvemt og beskyttet.

På sigt vil mennesket dog ikke være i stand til at bedrage de evige naturlove. Før eller siden vil det korthus, vi har bygget, blive revet ned, og naturlovene vil ubønhørligt ramme os!

Men ved at stille sig over naturens love bedrager vi ikke kun vores egen natur, men vi mister også meningen med vores liv. Vi lever et tomt og meningsløst liv, der ender med døden. En død lige så meningsløs som livet selv. Da livet ikke længere er en kamp for overlevelse, har vi frigivet alle højere idealer, som folk tidligere fandt i ideologier og religioner. Vi tror ikke længere på noget, men følger kun strømmen.

Når karriere og selvrealisering er blevet det vigtigste at leve for, har vi fuldstændig mistet familiebåndet og slægtskabet. Børn skal anbringes i statens varetægt og opdrages af andre, indtil de er voksne og kan investere i sig selv. Vores ældre bliver anbragt på alderdomshjem, hvor de efterlades alene for at dø, for ikke at være en belastning for deres børn. Blodsbånd betyder intet andet end hvem, der måtte blive inviteret til bryllupper og andre store begivenheder.

Uden at skulle kæmpe for vores sikkerhed bliver vi til svage individer. Psykiske problemer og depression tager over. Det eneste, der fylder livet med lykke og en eller anden form for mening, er jagten på materiel rigdom og købte oplevelser. Rigdom, der pludselig ikke betyder noget den dag, hvor døden indhenter dig. Hvad betyder din pool, din fine bil, dit dyre tv, alle de Netflix-serier du har set eller hvilken position nåede du på arbejdet, når du ligger der alene på dødslejet? Døden bliver en grusom og brat afslutning og lige så meningsløs som livet selv har været. Døden, der virkelig er en lige så smuk og naturlig del af livet som fødslen.

Hvad kan så give liv og død mening? En tilbagevenden til naturens love. At igen leve ifølge disse evige love, der styrer alt levende, inklusive os selv. I disse finder vi formålet og meningen med vores liv, og vi finder vejen til at leve evigt. Hvor vores blod, vores race og vores navn lever for evigt.

Dette opnås for det første gennem direkte blodlinje. Ved at få børn og lade dit blod leve videre i dem og så give det videre til dine børnebørn, dine oldebørn og så videre. På samme måde som dine forfædre, i ubrudt linje helt tilbage til vort folks begyndelse, lever videre i dig, vil du også leve i dine efterkommere. For de fleste er deres forfædre ukendte navne blot efter nogle generationer tilbage, men deres blod, deres karakteristika, deres arv er inden i dig. Så længe dine efterkommere i nedstigende linje lever videre, lever du også videre.

Du kan enten ære dine forfædre ved måden du lever på eller på samme måde vanære dem. Men vores historie er også fuld af mænd, der er faldet, før de har fået noget afkom, der kan føre deres arv videre. Vi kommer her ind på den anden måde at leve for evigt på, og det er gennem dit folk. Du er ikke et isoleret væsen, men en del af noget meget større. Et slægtskab, der binder dig sammen med hele vort folk. Et fællesskab gennem blod og arv. Det er vort folk, der skal leve videre. Det er det, der er det centrale og vigtige. Ikke enkeltpersoner.

Et eksempel er en meget vigtig og stor tysk mand, der viede sit liv til kampen for sit folk og til sidst også døde for sit folk uden at efterlade sig nogen efterkommere. Gennem sit folk lever han videre i vores blod og vores sjæl. Så længe vort folk eksisterer, lever han videre i vores blod og i vores sjæl.

Fordi vi adskiller os fra alt andet levende gennem vores tale og skriftsprog, er der en tredje måde at leve evigt på, og det er gennem dine gerninger. Ved at udføre store gerninger bliver dit navn kendt og lever videre. Se på kong Leonidas og hans 300 mænd.

De faldt alle i slaget ved Thermopyle. Spartanerne levede i et par hundrede år mere, men er i dag så blandet sammen med andre folkeslag, at deres blodlinje er ophørt. Men deres gerninger overlever, fordi spartanerne var en del af vort folk. 2500 år senere huskes de stadig. Kong Leonidas er kendt og hyldet gennem sit navn, men de fleste af navnene på hans 300 ledsagere er for længst glemt. Men deres store gerninger huskes. Så de lever også videre. Ligesom alle de tusinder, der faldt under vikingetogter, under Trediveårskrigen eller på Østfronten under Anden Verdenskrig.

Men det er ikke kun helte, der huskes for deres gerninger, men også dem, der gennem deres mangel på ære og stolthed har begået grusomheder. Efialtes, Brutus, Carl Olof Cronstedt er nogle berygtede navne, som aldrig vil blive glemt. Navne, der for altid er forbundet med forræderi og skam.

»Gerningen i livet bliver åndens endelige dom« – som Raubtier synger i »En helts vej« eller »Fæ dør, frænder dør, man selv dør på samme vis, ét ved jeg, som aldrig dør, dommen over hver en død« – Den højes vise. Dette gælder på godt og ondt. Det er de gerninger, du udfører i livet, du vil blive kendt for. Du kan hædre dig selv og leve evigt i ære, gøre ingenting og blive glemt for altid eller begå ondskab for altid og for evigt blive rullet i skidtet.

Gennem din direkte blodlinje, gennem dit folk og gennem dine gerninger, kan du leve for evigt. Dette gælder dog kun, så længe vort folk eksisterer. Når din blodlinje stopper, gør du det også. Når dit folk holder op med at eksistere, gør din eksistens også. Når vort folk dør ud, dør mindet om alle helte og heltegerninger også ud.

Truslen mod vort folk har aldrig været større, end den er i dag. Vi bliver i dag angrebet fra alle sider. Der er ikke længere et sted, hvor hvide kan trække sig tilbage i sikkerhed. Der er ikke længere noget tilbagetog. Vores lande er oversvømmet med fremmede elementer.

Gennem degeneration svækkes folket, for hver raceblanding, der fører til afkom, dør en gren af ​​vort folk ud, gennem historieforfalskning forsvinder vores helte, gennem voldshandlinger bliver dele af vort folk dræbt. Der kræves ikke mange generationer af multikulturalisme, før folket er biologisk udslettet, og den eneste rest, der er tilbage, er nogle få personer, der fødes med blå øjne eller blond hår eller fordrejede historier om vores præstationer overtaget af et andet folk. Det er der desværre masser af eksempler på.

Det er derfor i dag ikke nok bare at føde børn. Din overlevelse er meget usikker. Faktisk er dette en meget egoistisk handling. Du overlader det til dine børn at kæmpe for deres overlevelse eller at dø ud gennem raceblanding. Men selv du forsvinder gennem dette. Det samme gælder, når dit folk er forsvundet gennem raceblanding. Din blodlinje, dit folk og dit navn er uddød. Det er kun ved at finde tilbage til naturens love, at man på sigt kan overleve og leve videre. Gennem konstant kamp for overlevelse. Ved at kæmpe for dit blod og dit folk. Stræb efter store gerninger og ære. Kæmp for din overlevelse, og du vil leve for evigt!

Du er et produkt af tusinder af generationers kamp for overlevelse. En kamp de vandt for at du kunne eksistere. Vil du være begyndelsen på enden for denne blodlinje, for dette folk og for alle de helte, der levede før dig, eller vil du i denne skæbnesvangre kamp for overlevelse, føre din arv videre og udføre store gerninger? Hvis du tvivler på din egen formåen, så husk, at det samme blod, der strømmede gennem kong Leonidas, Ragnar Lodbrok, karolinerne og Horst Wessel, også strømmer gennem dig. Vil du leve, så kæmp og lev for evigt!