Ukrainekonflikten kan blive Vestens største maveplasker nogensinde

KOMMENTAR: Rusland ser ikke bare ud til at vinde krigen i Ukraine, men også den økonomiske krig mod vesten. Dette takket være den ene idiotiske beslutning efter den anden af følelsesstyrede nykonservative.

T.v. Joe Biden. T.h. Vladimir Putin. Foto: Gage Skidmore, (CC BY-SA 2.0) /Kremlin.ru (CC BY-SA 4.0).

I går var den sidste dag, Rusland accepterer betaling i euro eller dollars for sin gas, som er så værdifuld for Europa. Efter 1. april vil kun rubler gælde for lande, der er udpeget som »uvenlige« af den russiske præsident, Vladimir Putin, og som stadig ønsker at købe gas.

Det gælder mange europæiske lande, der er afhængige af russisk gas, frem for alt Tyskland. Sidste år kom 55 procent af den gas, der blev brugt af tyske hjem og industrier, direkte fra Rusland.

Tyskland og Europa har dog sagt nej til at betale i rubler. I stedet har de klaget højlydt over »kontraktbrud«, samtidig med at de selv har valgt at bryde alle mulige kontrakter med Rusland, ikke mindst ved at lukke ned for Nord Stream 2. Hvis Rusland ikke bluffer, bliver kranen lukket. ned på fredag, hvilket vil kaste hele den vestlige verden ud i en ekstremt vanskelig økonomisk situation, som også kommer til at påvirke USA, hvor præsident Joe Biden allerede har rekordlav opbakning.

Men intet tyder på, at Putins plan om rubler for gas er den eneste store aprilsnar. For hvorfor i alverden ville Rusland acceptere betaling i andet end rubler? Den vestlige verden valgte for nylig at »beslaglægge« uanede mængder af dollar og euro fra den russiske centralbanks aktiver som led i sanktioner mod landet. Bare det at tage valuta fra et andet lands centralbank er forkert, useriøst og svært at forstå i sig selv, men hvorfor skulle Rusland acceptere penge i en valuta, som valutaens hjemland føler de har ret til at stjæle til enhver tid?

Og selv hvis det ikke var sådan, hvad skal Rusland så gøre med euro eller dollars? Det er ikke ligefrem sådan, at de kan handle med Vesten længere. I den nuværende situation er det kun rubler, eller visse valuta fra mindre fjendtlige lande, der kan være interessant for Rusland.

Formålet med sanktionerne har naturligvis været at knuse Ruslands økonomi og svække rublen. Forhåbentlig også styrke dollaren. Men hvilket land vil nu vove at købe dollars som reservevaluta, hvis USA bare beslaglægger den, så snart man ikke danser efter deres fløjte?

Rublen er dog ikke styrtet så hårdt, som man havde håbet, og hvis lande begynder at købe rubler for at købe russisk gas, vil valutaen ikke kun styrkes direkte, den vil naturligvis også være eftertragtet som handelsvaluta på samme måde som dollaren engang blev stærk gennem sin status som en valuta at handle olie med.

Det forlyder nu, at Putin er»blødt op« i spørgsmålet, og at han eventuelt vil acceptere, at lande som Tyskland køber gas med euroen og betaler til en russisk bank, der ikke har modtaget sanktioner, som så veksler til rubler. Men selvom det er tilfældet, vil rublen naturligvis blive styrket, hvilket gør effekten af ​​sanktionerne mod Rusland endnu mere irrelevant i det lange løb.

Selvom Europa nu nægter at købe rubler, kan jeg garantere, at der på sigt vil være mængder af lande, der er villige til at købe den gas, som Europa nægter at købe. Rusland vinder alligevel.

Den vestlige globalisme sætter sig selv i en blindgyde

Desuden har vi spørgsmålet om mad. »Fødevaremangel? Det er noget, Europa må leve med«, sagde Biden for nylig med et vagt løfte om, at USA og Canada vil »forsøge« at øge deres fødevareproduktion for at erstatte al russisk mad som Europa går glip af.

Dette vil selvfølgelig ikke virke. Hverken USA eller noget andet vestligt land har styret sin økonomi i retning af selvforsyning, især når det kommer til fødevarer. Hele den vestliberale idé har som bekendt været total globalisme, hvor hele verden skal være afhængig af hinanden.

Dette internationalistiske dogme er dog ikke blevet delt på samme måde af lande som Kina, eller frem for alt Rusland, som ikke har været i stand til at hengive sig til den »luksus« fra begyndelsen af på grund af tidligere sanktioner.

Vestens totalt følelsesdrevne og uplanlagte adfærd risikerer at kaste hele den vestlige verden ud i årtiers værste økonomiske recession med frodige priser på både fødevarer og energi, mens Rusland i stedet kun lader sin olie og gas strømme mod syd og øst i stedet for vest og tæller sine rubler.

I krigens indledende fase troede jeg, at USA frem for alt skulle komme ud af konflikten som den store vinder. Min analyse var baseret på, at USA havde iscenesat krigen og brugt Ukraine som en brik i spillet om at komme videre i en nykonservativ plan m det totale opgør  med Rusland. Alt det er selvfølgelig klart, men en måned inde i sanktionerne må man i stedet drage den konklusion, at USA og dets allierede ikke vil gavne det mindste, men snarere det modsatte.

/Simon Holmqvist