Memel-landet bliver en del af det Tredje Rige

DAGENS DATO 22 MARTS: På denne dag i 1939 bliver Memel-landet atter en del af Tyskland.

I Versailles-diktatet fra 1919 afstod det tyske rige alle krav på den landstribe i det nordøstlige Østpreussen, som efter havnebyen Memel blev kaldt Memel-området. Memel, som på litauisk kaldes Klaipeda, havde på det tidspunkt omkring 140.000 indbyggere, hvoraf langt de fleste var tyskere. Memel havde været tysk siden middelalderen.

I januar 1920 blev Memel sat under fransk besættelse og administration og i december 1922 anerkendte stormagterne Litauen som en selvstændig nation og Memel-området blev overdraget til den nye litauiske republik. Overgivelsen af ​​det besatte Memel-område blev dog forsinket. I Memel ønskede mange at nå en position svarende til den tyske fristad Danzig.

Frygt for tyske befrielsesbestræbelser og polske krigstrusler førte til et litauisk ledet militærkup i januar 1923. En »revolutionær« litauisk regering tog magten i Memel med det litauiske Kovno-regimes billigelse, men uden dets aktive deltagelse. Kovno var på det tidspunkt landets største by, kendt for sin høje andel af jøder og som et centrum for jødedom. Stormagterne afstod fra at genoprette status quo med våbenmagt, og en ambassadørkonference besluttede den 16. februar 1923 at give Litauen suverænitet over Memel-området under visse nærmere angivne betingelser. Herefter godkendte sejrsmagterne besættelsen af ​​tysk territorium. Memel-besættelsen var en stridshandske, der blev kastet mod et Tyskland, som dog på det tidspunkt var for svagt til at tage kampen op med det samme.

Efter halvandet årti med besættelse blev håbet genoplivet, da nationalsocialisterne vandt det tyske folks tillid og derefter begyndte at generobre stjålne områder. Til at hjælpe i Memel havde Hitler de Memel-tyske nationalsocialister under ledelse af Dr. Ernst Neumann og Willy Bertuleit. Udfaldet af valget til Memels Landdag i december 1938, hvor tyskerne fik 25 ud af 29 mandater, førte til en stigende aktivitet fra Memel-tyskerne for områdets genforening med Tyskland. Hitler havde tidligere erklæret »at Tyskland ikke længere havde til hensigt at kræve yderligere landområde«. Det betød naturligvis ikke, at Tyskland ikke kunne imødekomme ønsker om yderligere gentilslutninger af tyske landområder, der stadig var under fremmed besættelse.

Den fuldstændig dominerende tyske indflydelse efter valget tvang den 9. januar 1939 den litauiske Memel-guvernør Gailius til at udpege den tyske leder i Memel, Willy Bertuleit, som præsident for styret. Memel-tyskarnes leder dr. Ernst Neumann gav samtidig ordre om  dannelsen af ​​et Memel tysk SA-korps på 20.000 mand og oprettelsen af ​​flere andre nationalsocialistiske organisationer.

Begivenhederne i Tjekkoslovakiet i 1938 havde øget tysk aktivitet i Memel og fremkaldte en voldsom kampagne mod den litauiske regering og demonstrationer for en »Anschluss« også dér. Den 19. marts blev der stillet krav fra Tyskland om øjeblikkelig overgivelse af Memel-området til Tyskland. Et formelt notat fra den tyske udenrigsminister von Ribbentrop foreslog, at de tyske krav skulle opfyldes gennem retslige skridt, og at en fælles tysk-litauisk kommission varetager den tekniske side af sagen. Det fremgik af notatet, at Tyskland anerkendte Litauens interesser i Memels havn og derfor ville tage dem i betragtning. Om aftenen samme dag besluttede den litauiske regering at give efter for tyske ønsker.

Den 22. marts 1939 blev der erklæret en belejringstilstand i Litauen for at opretholde orden og forhindre vold mod det tyske folk der. Den følgende dag, den 23. marts 1939, ankom Hitler selv med en flådeeskadrille til havnen i Memel, mens motoriserede tyske troppeenheder rykkede ind  fra Østpreussen. Hitler hilste i en jubelmodtaget tale Memel-tyskerne velkommen tilbage til det tyske rige. Det blev også annonceret, at Memel ville blive udvidet til en flådehavn.

Dette var Adolf Hitlers sidste korrektion af det uretfærdige Versailles-diktaturs skammelige grusomheder mod det tyske folk, før Storbritannien og Frankrig, i deres søgen efter øget verdensherredømme, begyndte deres anden og endnu mere ødelæggende verdenskrig mod Tyskland. Denne krig ville til sidst ramme Memel-tyskerne meget hårdt. I slutningen af ​​Anden Verdenskrig udbrød der voldsomme kampe i Memel, og da Den Røde Hær rykkede ind i Memel, fandt etnisk udrensning af den tyske befolkning sted. Det lykkedes dog nogle af dem at flygte til andre dele af Tyskland.