Ivar Kreuger – ingeniøren, der udfordrede finanseliten

DAGENS DATO 12. MARTS: I dag er det 90 år siden, at ingeniøren Ivar Kreuger døde. En mand, der dengang havde skabt et imperium, der chokerede verden og samtidig udfordrede den finansielle elite.

Ivar Kreuger blev født den 2. marts 1880 i Kalmar. Der tog han sin studentereksamen, da han var 16 år gammel. Kun tre år senere dimitterede han fra Det Kongelige Tekniske Institut. Han var civilingeniør i maskinteknik.

Derefter drog han ud i verden for at udvide sin horisont og tilegne sig ny viden. I USA arbejdede han som projektleder hos nogle af de dengang førende amerikanske byggefirmaer. Her stiftede han bekendtskab med den dengang nye teknologi med jernbeton.

Tilbage i Sverige dannede Ivar Kreuger sammen med sin barndomsven Paul Toll byggefirmaet Kreuger & Toll. Året var 1908. Inden for et år eller deromkring var Kreuger & Toll et af Sveriges førende byggefirmaer.

Sideløbende med byggefirmaet arbejdede Kreuger med at udvikle et ejendomsselskab og det firma, han blev mest kendt for, nemlig et, der senere blev verdens største tændstikfirma. Gruppen omfattede senere virksomheder som Boliden Gruv AB, Svenska Cellulosa AB, Telefon AB og LM Ericsson. Som alle havde datterselskaber rundt om i verden.

Drivkraften bag Ivar Kreugers tilsyneladende rastløse forretninger var næppe privat pengeophobning eller jagten på magt og ære. Han var civilingeniør, og hans tankegang var en ingeniørs.

På trods af sin position i verden, selv da den var på sit højeste, holdt han aldrig op med at kalde sig selv »Ingeniør Kreuger.«

Tændstikimperiet
Kreuger-familien ejede og drev et par mindre tændstikfirmaer. En fusion fandt sted med nogle andre lignende tændstikfirmaer i 1913, og det nye firma fik navnet »De Forenede Svenske Tændstikfabrikker.«

Ivar Kreuger blev dets nye administrerende direktør.

Firmaet voksede hurtigt og kunne i 1917 sammen med Jönköping Vulcan AB danne Svenska Tändsticksbolaget AB (STAB).

Ivar Kreuger blev ikke uventet det nye selskabs administrerende direktør.

Ivar Kreuger

Kreugers geniale forretningskoncept
Efter Første Verdenskrig led Europa under mangel på kapital. Samtidig var der masser af kapital i USA. Dette gjorde penge billige at låne i USA og dyre i Europa.

Kreuger lånte penge til lande med behov for kapital mod, at hans tændstikfirma fik eneret til at sælge og fremstille tændstikker i det pågældende land. På den måde kunne han tilbyde lavere renter end de store banker. 

Han skaffede også kapital ved at sælge noget, han kaldte deltagende gældsbreve, hvor de kombinerede sikkerheden i obligationen med, at de alligevel fik andel i selskabets udbytte.

Økonomisk angreb
De store banker kunne selvfølgelig ikke bare stå med hænderne i lommen og lade Kreugers virksomheder overtage deres markeder.

De startede et hemmeligt internationalt bearish-konsortium, der solgte aktier og gældsbreve gennem såkaldt »nøgen-blanking.« Det vil sige, at man sælger værdipapirer som man ikke ejer eller har til låns for siden at købe dem tilbage. Dette efterfulgtes af smædekampagner gennem de mediekanaler som de store banker kontrollerede.

Dette ville så bidrage til et kraftigt fald i værdien af ​​Kreugers virksomheds værdipapirer. Så konsortiet kunne købe dets værdipapirer meget billigere.

Ivar Kreuger havde dog lugtet lunten og sad på meget mere kapital, end hans fjender havde forventet.

Han lavede derfor en meget effektiv modoffensiv. Han opkøbte i al hemmelighed masser af sine egne værdipapirer og holdt dermed prisen høj. Dette skabte en katastrofal situation for de kræfter, der forsøgte at sænke ham. I finansverdenen kaldes denne operation for »et bjørneklem.«

Den fortjeneste, som angrebet ville have givet, bliver i stedet vendt til et kæmpe tab for de angribende. De, der angreb Kreuger (familien Wallenberg i samarbejde med det amerikanske bankhus JP Morgan), ville have lidt et enormt økonomisk tilbageslag, hvis ikke Kreuger havde «begået selvmord» lige efter modoffensiven mod dem.

Politiske fjender
De kommunistiske ledere i Rusland identificerede hurtigt Kreuger som en af ​​deres fjender og modsatte sig derfor. Ved at låne ud til stater med dårlige finanser gav han en række regeringer mulighed for at stabilisere deres finanser og overvinde deres arbejdsløshed. De vigtigste eksempler i 1920’erne var Polen, Rumænien, Ungarn, Frankrig og Tyskland.

Politisk stabilisering i Europa var med til at standse udbredelsen af ​​kommunismen. De samme kommunistiske leder havde også gode kontakter til bankhuse, der misbilligede Kreuger i både Tyskland og USA. Nya Banken, med Olof Aschberg som chef og med hovedkvarter i Stockholm, hvidvaskede også store pengebeløb for de bolsjevikiske revolutionære.

Ivar Kreuger blev fundet med en pistol i venstre hånd, selvom han var højrehåndet.

Drabet på Kreuger
Flere personer, der efterforskede Kreugers død, hævder, at han rent faktisk blev myrdet. Der er meget, der er mørklagt omkring hans død.

Faktum er, at han blev fundet i sit soveværelse i Paris skudt i brystet og med en pistol i venstre hånd. Pistolen blev fundet i Kreugers venstre hånd, men han var faktisk højrehåndet. Det er klart, at han ikke ville være i stand til at skyde sig selv i brystet med den ene hånd og så efter sin død holde pistolen.

Hans bror Torsten talte med ham dagen før og beskriver samtalen således: »Ivar Kreuger var rolig og optimistisk, da jeg talte med ham i telefonen dagen før dødsfaldet.« Efterfølgende økonomiske analyser af hans virksomhed viser, at han havde meget mere kapital at rejse, hvis han havde haft brug for det.

Virksomhedens økonomi var solid trods angrebene.

Kreuger havde booket et møde med Sveriges Rigsbankschef (svenske centralbank) få timer før hans død. Hvorfor skulle han booke et vigtigt møde, hvis han havde planer om at tage sit eget liv få timer senere?

Der er skrevet meget om omstændighederne omkring hans død. Kort sagt var der bestemt motiver til grund for drab. De tekniske beviser taler for mord og vitterligt intet taler for selvmord.

Eftervirkningerne
Efter Kreugers død den 12. marts 1932 var det først den 24. maj samme år, at Kreuger og Toll blev erklæret konkurs. Advokat Hugo Stenbeck blev udpeget som kurator, og han nedsatte et udvalg, hvori Jacob Wallenberg selv bestod. Disse plyndrede derefter systematisk virksomheden.

I Sverige har store dele af de såkaldte Wallenberg-, Handelsbank- og Stenbeck-sfærer deres udspring i Kreugers virksomhedsimperium.

Smædekampagnen er fortsat længe efter hans død; Kreuger er blevet kaldt en svindler og der er spredt falske fakta om ham som person. Kreugers bror, Torsten, forsøgte at sagsøge nogle af de franske bankfolk der udførte de beskidte økonomiske angreb (nøgen-blanking) på Kreuger-gruppen gennem en advokat.

På trods af at bankhusene tilbød ham millioner for at droppe det lod Torsten sig dog ikke bestikke. Bankerne henvendte sig i stedet til den advokat, som familien havde hyret (og bestak ham med to millioner kroner og flere aktieposter) og fik dermed droppet sagen.