Forfølger Modstandsbevægelsen jøder eller andre folkegrupper?

MODSTANDSBEVÆGELSEN: I anledningen af medieskriverier og lovforslag udtaler Modstandsbevægelsens leder, Simon Lindberg, sig her om gældende spørgsmål.

Systemet har gennem årene gjort flere mislykkede forsøg på at forbyde Den Nordiske Modstandsbevægelse som organisation eller forskellige dele af vores virke. Forsøgene er slået fejl, fordi man betragtede bevægelsen som ulovlig, og vi har i stedet kunne fejre sejr efter sejr i retslokalerne.

Regeringen nedsatte derfor i 2019 en arbejdsgruppe, der skulle finde ud af, hvordan man bedst lykkes med at forbyde Modstandsbevægelsen, og sidste år fremlagde Udvalget for Forbud mod Racistiske Organisationer i Sverige sine resultater; et forslag om, at racistiske organisationer, der beskæftiger sig med »forfølgelse af etniske grupper baseret på etnisk oprindelse, hudfarve eller race«, skal forbydes, og at kontakt med dem skal give op til to års fængsel.

Eksperter fra både højre og venstre savede dog forslaget ned. Ifølge venner af ytringsfriheden var det ulovligt og ifølge fjender af ytringsfriheden var det for snævert, så ingen kunne blive dømt for dette alligevel. Der er nemlig ingen grupper aktive i Sverige, som beskæftiger sig med en sådan forfølgelse af nogen etniske grupper.

Men hvad sker der, hvis medierne sammen med en afhoppet forræder skaber sådan en stråmand? Kan det så lykkes at forbyde Den Nordiske Modstandsbevægelse?

For mig og mange andre føles det som om, at det er det, man forsøger at gøre, når man lader Jimmy Thunlind udtale sig om våben hist og her, at vi »på en måde« er terrorister, og at vi også burde være ansvarlige for tidligere handlinger fra forhenværende medlemmer, som da bomber blev anvendt mod et par flygtningeboliger i Gøteborg 2017. En sag, hvor selv anklageren var tydelig i præcisionen, at der ikke fandtes nogen forbindelser til os.

Citatet kommer fra en artikel i Dagens Nyheter, hvor man også oplyses om, at »Anna« er et opdigtet navn.

Jeg får lignende følelser, når Niklas Orrenius i DN skriver om en påstået anonym jødinde i Norrköping, der får lov til at konstatere, at Modstandsbevægelsen »hele tiden er ude efter os«, og at hun ni gange har fået sin bil vandaliseret på grund af, at »De hader mig . De hader mine børn. De vil gasse os«.

Hvordan ved hun, at det er Modstandsbevægelsen, der står bag, uden at organisationen på nogen måde tager ansvaret for det? Hvor hun får hadet og gassen fra, og hvorfor føler hun overhovedet, at hun må være anonym, hvis hendes påståede forfølgere allerede ved hvem hun er? Det er nok ting, som ingen andre end Orrenius kan svare på.

Men hvis:

• En åbenlys nationalsocialistisk (og dermed ideologisk racistisk ifølge etablissementet) organisation som Den Nordiske Modstandsbevægelse,
• er tungt bevæbnet, terroristisk og offensivt voldelig (ifølge Thunlind)
• og er efter og angriber enkelte jøder hele tiden alene, fordi de er en del af en jødegruppe (ifølge Norrköping-jøden i DN).

Er kriteriet for at kunne forbydes i henhold til Udvalget om forbud mod racistiske organisationer så ikke opfyldt?

Det er i hvert fald slet ikke et utænkeligt scenarie, at enhver anklager, der ønsker at gøre karriere ud af at prostituere sig for systemet, vil forsøge at hævde dette eller noget lignende i en fremtidig retssag.

Vedrørende de to første punkter har vi flere gange før, både i podcast- og artikelform, behandlet dette, hvorfor jeg i denne artikel i stedet vil fokusere på at svare på den sidste.

Bør Den Nordiske Modstandsbevægelse så forbydes? Forfølger vi jøder eller andre etniske grupper?

Nej, det skal vi selvfølgelig ikke, for det gør vi selvfølgelig ikke.

For at kunne blive anset for, at forfølge en etnisk gruppe, skal man have forfulgt individer fra gruppen. Den pågældende forfølgelse skal også omfatte vold og trusler på baggrund af gruppetilhørsforhold, ellers kan det umuligt regnes som racistisk forfølgelse af en etnisk gruppe.

For os er jøder, arabere, sorte eller hvilken som helst etnisk »minoritetsgruppe«, totalt uinteressante som individer. Det er i grupper, i titusindvis og endnu værre i millionvis, de udgør en trussel mod vores race, hvis de er inden for Nordens grænser. Vi hader intet individ alene på grund af, hvor han eller hun oprindeligt kommer fra – vi er dog ekstremt bekymrede over de konsekvenser, det kan få for det nordiske folks overlevelse, frihed og velfærd, når millioner af racefremmede invaderer vores grænser.

Disse fremmede kan også være farlige i noget mindre antal, hvis de er ressourcestærke (gennem f.eks. ejerskab af banker og medier) og organiserer sig med den klare intention, at bruge deres magt til at fremme sine egne ved at angribe og tage fra vort folk, men det drejer sig da stadig for det første om interesseorganiserede grupper og ikke tilfældige individer, der sammen danner en gruppe, og for det andet ikke om nogen uskyldig gruppe, men om dem, der således agerer imod os.

Enkeltpersoner bliver først vores fjender, når de har ageret fjendtligt over for os og vores sag, og i den situation spiller det absolut ingen rolle, om de er jødiske, sorte og homofile, kvinder eller asa-troende, hvide og heteroseksuelle mænd. Vi vil hade dem lige så meget på grund af deres ondsindede gerninger, ikke på grund af deres biologi.

Sorte pædofile er ikke værre end hvide, og jeg føler mig ekstremt meget mere hadefuld over for Jimmy Thunlind eller Niklas Orrenius, end jeg nogensinde ville være mod en tilfældig racefremmed eller homofil, der ikke har gjort mig eller hvad jeg tror på nogen skade.

Vi forfølger ikke nogen på grund af deres etniske oprindelse, hudfarve eller race. Ikke engang jødiske kvinder i Norrköping.