Schweiz nægter at forbyde hagekorset

YTRINGSFRIHED: I en udtalelse fra det schweiziske Forbundsråd fastslår man, at hagekorset ikke kan forbydes i Schweiz. Ifølge rådet er det en uforsvarlig indskrænkning af ytringsfriheden, mens landets jøder er helt uforstående over beslutningen.

Det føderale palads i Bern som huser det schweiziske Forbundsråd.

De syv medlemmer af Forbundsrådet i Schweiz, der repræsenterer både regeringen og statsoverhovedet, har taget stilling til ikke mindre end tre forslag om at kriminalisere hagekorset, eller svastikaet, som symbolet også kaldes.

Selvom symbolet allerede er forbudt i en lang række lande, ønsker Forbundsrådet ikke at gå samme vej, hedder det i afgørelsen.

Forbundsrådet skriver videre, at selvom symbolet både er »chokerende« og »meget oprørende«, kan symboler, der vises offentligt, »kun indirekte påvirke den menneskelige værdighed og den offentlige orden«.

Der henvises også til en kendelse fra landets højeste domstol, som slår fast, at selv meninger, der anses for »stødende« for almenheden, må have en plads i samfundet.

Ifølge Forbundsrådet er »forebyggende arbejde« mod politiske dissidenter bedre end kriminalisering.

 

Jøder oprørt over nyheden

Måske ikke overraskende har budskabet ført til skarp kritik fra landets jødiske lobbygrupper. Den schweiziske føderation af israelske fællesskaber (SIG), som hævder at repræsentere landets 20.000 jøder, kaldte i en erklæring beslutningen »uforståelig«.

»Mennesker, der laver Hitler-hilsen offentligt eller anvender et hagekors, repræsenterer allerede en veletableret antisemitisk ideologi […] At tro, at disse kan bremses med forebyggende programmer, er en massiv fejlvurdering«, skrev SIG i erklæringen.

Samtidig med at schweiziske jøder kæmper for at »begribe« ytringsfriheden, bliver folk hvert år fængslet for deres holdninger i flere europæiske lande, herunder Schweiz’ naboer som Østrig, Tyskland og Frankrig.


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

// //