Stat og politi registrerer alt

MASSEOVERVÅGNING: Regeringen vil pålægge teleselskaber at fortsætte med at gemme oplysninger om vores alle sammens sms’er, telefonopkald og internetbesøg, hvilket placerer Danmark i toppen internationalt set af overvågningsramte lande.

Hvilke internetsider besøger du? Hvem ringer du til? Hvem har du sms’et med? Hvor ofte I har kontakt? Hvor længe taler I sammen, når I taler? Hvor du opholder dig, mens du gør det ene eller det andet? Og hvor tit befinder du dig dér?

Staten – i form af politiet – kan tilgå alle svarene. Oplysningerne om dig og alle danskere, der har en mobiltelefon, bliver registreret konstant.

Det er hvad, ordet datalogning dækker over, og den skal fortsætte, mener regeringen og modstanderne er magtesløse.

For de nye såkaldte logningsregler, som justitsminister Nick Hækkerup (S), har lagt frem, bliver ifølge støttepartierne med al sandsynlighed stemt igennem Folketinget med hjælp fra de borgerlige partier.

Derfor skruer støttepartierne nu gevaldigt op for retorikken.

– Det er ikke normalt, at alle jurister og eksperter siger: »Den holder ikke« og advarer om ulovlighed, og så fortsætter man bare, siger Eva Flyvholm, som er teleordfører for Enhedslisten.

SF’s retsordfører, Karina Lorentzen, tøver ikke med at kalde regeringens lovforslag for en blåstempling af »ulovlig masseovervågning«.

Sjældent skarpe formuleringer

Når det drejer sig om logning, er vi ude i en balancegang mellem politiets mulighed for at efterforske strafbare forhold og helt almindelige borgeres ret til privatliv, som for eksempel oplysninger om opkald, internetbesøg eller lokation.

Når teleselskaberne gemmer den slags data i dag, er det en krænkelse af retten til privatliv, har EU-domstolen afgjort, og derfor er regeringen nødt til at lave reglerne om.

Problemet er bare, at de reelt ikke bliver lavet så meget om med det lovforslag, regeringen har lagt frem.

Forslaget indeholder følgende:

Regeringen har lagt op til, at der fremover skulle gælde en todelt ordning for at bringe de danske regler i overensstemmelse med EU-retten:

Hvis der er en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed, vil der kunne logges generelt og udifferentieret, det vil sige logning af alle brugere over hele landet. Hvis truslen ændrer sig, vil der kun kunne logges målrettet mod bestemte personer og områder.

De sidste mange år har PET i sin årlige trusselsvurdering beskrevet truslerne mod den nationale sikkerhed som ‘alvorlige’.

Kilde: Justitsministeriet og PET

– Det her lovforslag tager den nuværende lov og sminker den om, men reelt har det fuldstændigt samme indhold. Hele befolkningen bliver registreret, forklarer direktør i IT-Politisk Forening Jesper Lund.

Louise Holck, der er direktør i Institut for Menneskerettigheder, mener, at Danmark går langt ud over det tilladelige.

– Regeringen lægger op til en model, som rækker ud over den ramme, som EU-domstolen har sat i forhold til balancen mellem kriminalitetsforebyggelsen og retten til privatliv, siger hun og tilføjer:

– Det er vores vurdering, at hvis man vedtager det her, så vil Danmark efter al sandsynlighed kunne blive dømt ved EU-domstolen for at gå for langt.

De to står ikke alene.

Justitsministeriets lovforslag udløste i efteråret en bølge af høringssvar med sjældent skarpe formuleringer.

Risikoen for »et uproportionalt overvågningssamfund« blev påpeget af Danske Advokater, mens tænketanken Justitia tolker forslaget som »en de facto udvidelse af den nuværende (ulovlige) logningsordning«.

Ingeniørernes fagforening, IDA, fandt det »uacceptabelt, at Justitsministeriet ikke arbejder for at sikre danske borgeres grundlæggende rettigheder« og Retspolitisk Forening vurderede, at »den foreslåede ordning ville placere Danmark i toppen internationalt set af overvågningsramte lande, uden at kriminalitetsstatistik eller terrortrusselsituationen kan siges at fordre det«.

Og så er vi tilbage ved støttepartiernes kritik.

Trækker tiden

– Det er en dybt bekymrende kurs at slå ind på, at man med åbne øjne går ind i at få en sagsanlæg på halsen, som man ser ud til at tabe med et brag, siger Karina Lorentzen fra SF.

Hun kalder regeringens ageren forkastelig.

– Man laver en lovgivning, som man dybest set godt ved ikke holder i retten og ikke kan stå i et gennemsyn, og så lever man højt på at kunne bevare det her system måske fem-seks år endnu.

De fem-seks år er hendes estimat for, hvor lang tid EU-domstolen skal bruge på at gå regeringens regler efter i sømmene. I den periode, kan logningen fortsætte.

Mistanken om, at regeringen reelt bare trækker tiden, har også slået rod hos Enhedslistens Eva Flyvholm.

– Man gør det alligevel, fordi man er så forhippet på at fortsætte, og man ved, at det kan tage tid, før den kommer igennem EU-domstolen, siger hun.

Ignoreret

Det har taget flere år for skiftende regeringer at tage tilløb til at ændre logningsreglerne.

Justitsministeriet oplyser, at lovforslaget efter ministeriets vurdering »ligger inden for rammerne af EU-retten«.

– Regeringen går så langt som muligt inden for rammerne af EU-retten for, at politiet får mulighed for at benytte loggede oplysninger som værktøj så meget som muligt. Derfor er regeringen også indstillet på at tage en såkaldt væsentlig procesrisiko på et punkt, hvor EU-retten ikke er helt klar, skriver Justitsministeriet i en mail til DR Nyheder.

Den indstilling gør IT-Politisk Forenings direktør, Jesper Lunds, frustration større.

– Det er meget problematisk, at Justitsministeriet ser domme om beskyttelse af ytringsfrihed, retten til privatliv – menneskerettigheder – som noget, man bare skal omgå, siger han.

Hele processen omkring lovforslaget har nærmest karakter af teater, mener han.

– Det er usædvanligt, at der er så stor enighed blandt hørringspartnerne, og at vi så bliver ignoreret.

– Jeg ser det lidt som en del af en generel tendens, hvor man strammer skruen og går længere end til grænsen, når det gælder vores frihedsrettigheder, fortsætter Jesper Lund.

Det store spørgsmål er, hvor det ender.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra justitsminister Nick Hækkerup (S), men han har tidligere udtalt, at det er »ærgerligt EU-Domstolen har besluttet, at politiet ikke længere i samme grad som i dag må bruge digitale spor i efterforskningen«, og at regeringen vil kæmpe for, »at politiet får de bedst mulige værktøjer i kampen mod de kriminelle«.

Kilder:
DR