Social dumping – et EU-middel

Der har siden d. 1. maj været en arbejdsblokade på en af landets største byggepladser, HOFOR BIO4, der skal levere energivenlig varme til København. Blokaden er på baggrund af social dumping i form af ansættelse af underbetalte stilladsarbejdere fra Litauen.

HOFOR er et kommunalt forsyningsselskab, som er ejet af de storkøbenhavnske kommuner og leverer vand og fjernvarme til de københavnske borgere. Konflikten er ikke organiseret af fagforeninger eller politikere – nej det er folket selv der stiller op døgnet rundt og blokerer byggepladsen, for at de underbetalte litauiske stilladsarbejdere, og alle andre, ikke kan komme ind på området. Det er de danske stilladsarbejdere på byggepladsen som har startet blokaden, og andre håndværkere er trådt til i konflikten.

De litauiske stilladsarbejdere får under 60 kr. i timen, og har hverken uddannelse eller de certifikater som danske arbejdere kræves at have. Desuden får de ikke pension og overtidsbetaling.

Frank Jensen der er overborgmester i København, erklærer, at der ikke foregår social dumping i hans kommune, men han som alle andre politikere lyver, og snyder sig til stadig mere magt.

Københavns kommune skriver på deres egen hjemmeside, at de er nummer 1 i kampen mod social dumping.

Fra Københavns kommunes hjemmeside:

”Vores indsats mod social dumping har en klar virkning. Vi har rettet op på en række konkrete uacceptable forhold og samtidig sendt et klart signal om, at alle, der arbejder for Københavns Kommune, skal have ordentlige løn- og arbejdsforhold – uanset om det er på byggepladser eller i private daginstitutioner.”

Fagbevægelsen

Fagbevægelsen, som engang måske var en folkebevægelse, men i dag udelukkende er en virksomhed der skal genere et overskud, og folkene bag fagforeningen er, ligesom politikere, kun med for egen vinding skyld.

Fagbevægelsen er ikke en del af denne konflikt, da det er en ulovlig konflikt, men står gladeligt klar på sidelinjen for at hverve nye medlemmer, hvis blot østarbejderne tegner overenskomst, til en løn der er 100 kr. i timen lavere end den danske arbejders normale løn, og selvfølgelig også betaler den nette sum af 1100 kr. om måneden til fagbevægelsen. Fagbevægelsen, som gladeligt sender store summer penge til de folkefjendtlige politikere hvert år.

Schengen-aftalen

Schengen-aftalen, der startede som et mellemstatsligt samarbejde mellem EU-landene i 1985, da Belgien, Holland, Luxembourg, Frankrig og Vesttyskland i den luxembourgske by Schengen, indgik en aftale om fri bevægelighed, dvs. ophævelse af grænsekontrollen, for personer der krydser landegrænser mellem Schengenlande eller rejser mellem luft- og søhavne i lande der er medlemmer af samarbejdet.

Senere kom flere lande til som Sverige, Danmark og Finland i 1996. Norge og Island er underskrivere, men ikke en del af aftalen.

Den Fri bevægelighed inden for EU skulle gavne virksomheder, der kunne færdes på tværs af Europa uden at skulle vise pas én eneste gang. Dette viste sig dog at have det kedelige resultat, at billig arbejdskraft kommer op til norden og gladeligt, eller af nød, tager et arbejde med løn til langt under halvdelen af hvad en dansk mand knapt nok kan leve for.

Her viser EU-kommunismen sit sande ansigt. Man flytter penge fra de lande der har mere, til de lande der har mindre, og flytter den billige arbejdskraft mod nord, for til sidst at gøre hele Europa lige fattig, mens politikere, embedsmænd og korporationer dræner landene for penge.

Vi, i modstandsbevægelsen, har stor sympati for disse fattige mennesker, og håber med tiden, at vore racefæller i Europa, kan kopiere det nye Norden og blive vores samarbejdspartnere.

Schengen-aftalen lovede også at forstærke de ydre grænser til Europa, men dette har også vist sig at have den stik modsatte effekt. Horder af afrikanere og arabere har de seneste årtier, bogstavelig talt, kunne spadsere lige op til de nordiske lande, hvor velfærdsydelserne er størst. Hvor de folkeforræderiske politikere har taget imod dem med åbne arme, på bekostning af vore egne ældre, syge og børn som rammes særdeles hårdt af de nedskæringer som er en direkte konsekvens af denne folkefjendtlige politik.

Nye tal viser, at indvandrerne koster det danske samfund 33 milliarder koner om året. Dertil skal selvfølgelig lægges udgifterne oveni til de af indvandrerne der er født i Danmark, eller på anden måde har fået dansk pas.

Den massive indvandring bringer også mere direkte folkeskadelige konsekvenser med sig, som den almindelige dansker risikerer at mærke på egen krop hver dag, blandt andet i form af øget kriminalitet, kultursammenstød og forskydning af etniske danskere.

Kalergiplanen

Richard Coudenhove Kalergi der i dag anses som den Europæiske unions ”åndelige fader”, og som sammen med Jean Monnet og Winston Churchill, var den paneuropæiske unions første ledere, skrev om sin idé om et forenet Europa i bøger, tidsskrifter og manifester. Et af de mindre kendte værker er hans bog ”Praktischer Idealismus”, som kun delvist er oversat til engelsk.

I ”Praktischer Idealismus” beskriver Kalergi befolkningen i det fremtidige ”Europas forenede stater”, som en rodløs masse bestående af raceblandede mennesker med negroide og asiatiske træk; Den ”eurasisk-negroide race” som han kaldte den.

Udførelsen af Kalergis plan ses hver dag i samfundet. Og i takt med at befolkningen bliver udskiftet hurtigere og hurtigere, bliver globalisternes plan mere og mere tydelig.

Den Nordiske Modstandsbevægelse står som den eneste reelle modstand mod dette iværksatte folkemord og behandler problemet i vores politiske manifest, Vores Vej.

Læs Vores Vej, Punkt 2 for vores syn på disse globalister.

Læs Vores Vej, Punkt 3 for vores syn på EU.

Læs Vores Vej, Punkt 7 for vores syn på arbejdspolitik.