Kommunistisk kupforsøg i Estland

DAGENS DATO 1. DECEMBER: Den 1. december 1924 forsøgte kommunistiske agenter, sendt fra Sovjetunionen, at sprede verdensrevolutionen til Estland.

Da den bolsjevikiske revolution brød ud i oktober 1917, begyndte uafhængighedsbevægelsen i Estland at røre på sig. Der blev afholdt valg, og en provinsregering blev dannet. Bolsjevikkerne forbød og opløste forsamlingen og tvang uafhængighedsbevægelsen under jorden. Da den tyske hær i foråret 1918 rykkede ind i landet og drev de sovjetiske tropper mod øst, blev det igen muligt at operere i det fri.

I byen Pärnu udråbte Estland uafhængighed den 23. februar 1918, dagen efter blev den samme proklamation udsendt i Tallinn. Magten kunne dog ikke direkte tages fra landet, da den tyske hær ikke officielt gav nogen legitimitet til den nydannede nationalforsamling. Da Tyskland kapitulerede i Første Verdenskrig, blev den formelle magt overdraget til nationalforsamlingen.

Esterne proklamerer uafhængighed i Pärnu den 23. februar 1918.

Kort efter den tyske kapitulation indledte den blodtørstige Røde Hær en offensiv mod vest med det formål at indlemme Estland i Sovjetunionen. Dette var starten på den estiske uafhængighedskrig, som varede over 1 år. Tusindvis af finske og svenske frivillige sluttede sig til Broderfolkets Forsvar, inklusive den legendariske nationalsocialist Martin Ekström. Den 2. februar 1920 havde Estland vundet sin frihed og der blev underskrevet en fredsaftale med Sovjetunionen.

Den sovjetiske ledelse havde dog ikke opgivet planerne om at indlemme Estland i sit territorium. Man dannede det estiske kommunistparti og begyndte at engagere sig i undergravende aktiviteter i landet. Efter de mange kommunistiske kupforsøg i en række europæiske lande i begyndelsen af ​​1920’erne indså det estiske regime, at det ville gå en lignende skæbne i møde, hvis det ikke handlede. I foråret 1924 slog den estiske sikkerhedstjeneste til rundt omkring i landet og arresterede et stort antal kommunistiske revolutionære. 149 personer blev retsforfulgt og dømt til alt fra døden til et par års fængsel for landsforræderi.

I foråret 1924 sendte Sovjetunionen omkring 60 agenter ind i Estland. Disse havde til opgave at organisere et væbnet oprør i landet, vælte regeringen og erklære Estland for en sovjetrepublik. Takket være sikkerhedstjenestens indgriben samme forår kunne en række af oprørerne ryddes af vejen, inden de overhovedet nåede at komme i gang. Yderligere agenter fra Sovjetunionen ankom til Estland i løbet af sommeren med våben.

Efter at retssagen mod de 149 forrædere var afsluttet i november 1924, blev det besluttet i Moskva, at oprøret skulle starte den 1. december samme år. De kommunistiske oprørere samlede næsten 300 bevæbnede mænd og omkring halvtreds sympatisører. Det var planlagt at man skulle slå til flere steder på samme tid. Nogle af målene var Militærakademiet, Toompea-slottet (hvor regeringen sad) og forskellige militære installationer.

Klokken 05.00 om morgenen den 1. december marcherede de kommunistiske oprørere til stedet. Bevæbnede mænd angreb Militærakademiet, de kastede håndgranater og skød mod de sovende kadetter. Kadetterne kom sig dog hurtigt over overraskelsesangrebet og organiserede hurtigt modstand mod de angribende kommunister. Når først kadetterne bevæbnede sig, kunne man let besejre de angribende kommunister. Kommunister sendt for at hente våben fra militærskolen blev også taget til fange, dømt til døden og henrettet samme aften.

Kuppet gik dårligt de fleste steder, og de påtænkte mål blev enten ikke erobret, eller også formåede folk at undslippe attentatmændene. Det lykkedes dog kommunisterne at besætte en militær flyveplads, hvor en række soldater skiftede side. Også her blev kupmagerne hurtigt besejret, da der kom forstærkninger. Et antal forsøgte derefter at flygte med fly til Sovjetunionen. Efter fem timer var kupforsøget afværget, flertallet af kommunisterne blev dræbt eller taget til fange. I alt 125 kommunistiske oprørere blev dræbt, på den estiske side faldt 26 mennesker.

I de følgende dage blev en række kommunister arresteret rundt om i landet, men de førende kupmagere opgav deres kammerater og søgte tilflugt i Sovjetunionen.

Estland formåede at bevare sin frihed på denne dag. Det var først i 1940 at Sovjetunionen besatte landet. Esterne genvandt deres frihed den 20. august 1991.