Stine er tvunget til at gå med mundbind og spise i en anden kantine, fordi hun ikke vil vaccineres: – Jeg er knækket

ARBEJDERRETTIGHEDER: Faerch har indført særlige corona-regler, som udelukkende gælder ikke vaccinerede medarbejdere. Produktionsarbejderen Stine fortæller: “Jeg brød sammen i gråd og græd uafbrudt i halvanden time, hvoraf de første tre kvarter stadig var i arbejdstiden. Jeg føler mig så dårligt behandlet, udstillet og diskrimineret.”

Privatfoto/Johan Gadegaard

Plast-frabrikken har indført en række restriktioner for de ansatte, der ikke er vaccinerede. De skal gå med mundbind, spise i en anden kantine og må ikke rejse eller holde fysiske møder.

“Jeg er glad for mit arbejde hos Faerch, så mit håb er, at den smule larm, jeg kan lave, kan føre til ændringer.

Jeg ved godt, at ved at jeg nu stiller mig frem, så kan det være, at det ender med en fyring eller andet, men jeg er knækket, og sådan skal det ikke være at gå på arbejde.”

Sådan udtalte Stine Lindgaard Andersen fra Holstebro, som er mor til fire og ansat hos Faerch til Dagbladet Holstebro Struer.

Stine troede først, at en negativ corona-test var nok, men nej. Hun skal være vaccineret for at slippe for mundbind og andre regler på sin arbejdsplads, Faerch, hvor hun har weekendvagter.

Hun stiftede første gang kendskab med de nye regler forrige fredag.

“Jeg møder på arbejde og ifører mig ansigtsvisir som påbudt, og alle andre medarbejdere kan nu se, at jeg ikke er vaccineret. Det er meget ubehageligt og grænseoverskridende at være ufrivilligt stemplet på den måde. Jeg kunne lige så godt have haft et neonskilt i panden med teksten: IKKE VACCINERET, sådan føltes det. I pauserne har jeg ikke adgang til kantinen, i stedet må jeg bruge en ”chauffør” kantine, som ligger i en anden bygning. Det tager 4-5 min at gå derhen. Jeg bliver ikke tilbudt længere pause, så jeg må bruge min pausetid på at gå derhen. Kantinen er også væsentligt dårligere udstyret end den kantine de vaccinerede medarbejdere benytter.”

“Hvorfor er du ikke vaccineret?” spørger dagbla

“Det ville også være den nemme løsning, men jeg synes, at der er så mange nuancer i det her. Man hører om, at nogle er døde af vaccinen. Jeg er ikke tryg ved den, og så er tvang ikke vejen frem. Jeg synes, at når jeg ser på tallene, så har 90 procent af dem, der er døde af COVID-19, enten haft en underliggende sygdom, eller de er ældre – her kan jeg ikke undgå at få tanken, om de ikke alligevel vil være døde af en influenza. Og så synes jeg heller ikke, at vaccinen er effektiv nok.” siger Stine Lindgaard Andersen.

Hun vurderer, at der på hendes weekendvagt var omkring syv kolleger, der som hende også måtte bære mundbind.

“Jeg har en kollega, der er bange for vaccinen – men også bange for at miste jobbet, så måske vil vedkommende blive tvunget til at lade sig vaccinere. Sådan burde det ikke være. Man burde have sit frie valg. Jeg er glad for mit arbejde hos Faerch, så mit håb er, at den smule larm, jeg kan lave, kan føre til ændringer.”

Faerch-direktøren Lars Gade Hansen vil dog ikke lave om i reglerne medmindre der sker en lovændring.

“Det her er et dilemma, men vi prøver at beskytte over 400 medarbejdere. Hun er ked af beslutningen, og det bliver jeg også ked af at høre, men det er ikke noget, vi kommer til at lave om. Man skal også huske, at vi ikke har lovhjemmel til at tjekke vore medarbejdere, og det vil jeg heller ikke. Vi lader det være op til den enkelte medarbejders samvittighed, siger Lars Gade Hansen. Nu håber jeg bare, at der kommer ny lovgivning på området i morgen (fredag, red.). Jeg ved, at man (politikerne og sundhedsmyndighederne, red.) sidder og arbejder med det nu, og kommer de regler, så retter vi ind efter dem. Det er manglende regler på området, der har bevirket, at vi har måttet famle efter vores egne:” siger Lars Gade Hansen.

Han tilføjer, at der vel er omkring en håndfuld medarbejdere, der har udtrykt deres utilfredshed med reglerne.

KILDE:
Dagbladet Holstebro Struer


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.

  • Fuldstændig sindssygt!
    Jeg kan ikke lade være med at tænke om “magthaverne” joker lidt med det hele (i deres syge verden), når Østrig tilsyneladende bliver valgt ud i medierne som dét land hvor de uvaccinerede bliver passet op af politiet for at deres offentlige ærinde skal godkendes. (Job, motion, eller indkøb)
    Folks automatreaktion på de sociale medier er naturligvis “er vi i 1939 igen?” eller “nå ja, det er jo landet med den stygge maler, så forstår man det godt”, osv. osv. Og det er jo de folk, der tager AFSTAND fra vaccinehysteriet.

    Mange af dem der ER stukket, synes jo bare det er en god idé. 🙁


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

// //