Klimaaktivister anholdt ved svenske lufthavne
SVERIGE: I Malmø og Stockholm er folk gået ind på landingsbanerne. Flere andre svenske lufthavne er også påvirket.
Klimaaktivister har søndag udført aktioner ved flere lufthavne i Sverige i forsøg på at stoppe flytrafikken. Flere personer er blevet anholdt.
Både i Malmø og lufthavnen Bromma i Stockholm lykkedes det folk at komme ind på landingsbanerne. Bromma var lukket for flytrafik i omkring en time.
Også Arlanda, Halmstad, Landvetter og Växjö har ifølge avisen Expressen været påvirket.
Aktionerne falder sammen med afslutningen på G20-topmødet og den officielle begyndelse på COP26-klimatopmødet.
Ifølge Swedavia, som ejer og driver ti svenske hovedlufthavne, har der ikke været forstyrrelser af flytrafikken i Malmø. Det siger Robert Pletzin, selskabets pressechef.
Politiet kategoriserer hændelserne som sabotage af luftfarten. I Malmø er en kvinde blevet anholdt.
Hun skal være gået ind på landingsbanen, siger talsperson for politiet Filip Annas.
Kilde:
BT
Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.