Over 4000 navne er forbudt at skrive på Facebook viser lækket liste

YTRINGSFRIHED: Der er over 4000 navne, du ikke må skrive på Facebook, heriblandt flere danske, viser de interne dokumenter. Den Nordiske Modstandsbevægelse, der er aktiv i flere lande i Norden, er ifølge listen også forbudt.

Illustrationsbillede.

Facebook har i årevis haft en liste med navne, som er bandlyst på det sociale medie.

Listen omfatter organisationer, grupper, netværk og enkeltpersoner, som ikke er velkomne på Facebook, og som det heller ikke er tilladt for andre brugere at omtale.

I hvert fald ikke i en form, der indikerer støtte eller hyldest.

Overtræder du forbuddet, bliver dit opslag slettet, og i yderste konsekvens kan brugere blive udelukket fra det sociale medie.

Men som bruger kan du ikke med sikkerhed vide, hvem der figurerer på listen.

For listen over Facebooks udpegede »farlige personer og organisationer« er holdt hemmelig for offentligheden.

I hvert fald indtil nu.

For i denne uge kunne det amerikanske medie The Intercept offentliggøre en lækket udgave af Facebooks hemmelige liste.

Den fylder 100 sider og tæller over 4000 personer og grupper.

Hvem er på listen?
Den lækkede liste er præget af terrorister, nynazister, gangstere, diktatorer, højreradikale, militser, politiske partier og terrorgrupper.

Der er både kendte og mindre kendte navne. Både levende og afdøde personer. Både eksisterende og nedlagte grupper.

Fra Adolf Hitler, Mussolini og Osama bin Laden til den højreorienterede britiske aktivist Tommy Robinson.

At netop Robinsons navn optrådte på listen, vidste vi allerede.

I 2019 trak det nemlig overskrifter, da adskillige Facebook-brugere fik opslag slettet eller deres profil lukket, fordi de havde nævnt Tommy Robinson.

Briten var tidligere på året blevet smidt ud af Facebook og Instagram med begrundelsen om, at han spredte had og opfordrede til vold mod muslimer.

Til Berlingske forklarede Facebook dengang, at du gerne må skrive, at »Tommy Robinson er en skidt fyr«, men ikke »Tommy Robinson« uden kontekst.

– Vi forventer, at brugerne er opmærksomme på reglerne og overholder dem. Derfor kræver vi også, at hvis man vil bruge hans navn til at problematisere et eller andet, så skriver man også konteksten med. Hvis vi ikke kan se det, piller vi det ned, sagde Peter Münster, daværende kommunikationschef for Facebook i Norden.

Nogle brugere kunne dog fremvise eksempler på, at selv opslag, der tydeligvis ikke henviste til briten, blev slettet, alene fordi der var navnesammenfald.

Danske navne på listen
TV 2s gennemgang af listen viser, at der optræder mindst 11 navne med direkte forbindelse til Danmark.

Et af dem er terroristen Basil Hassan, der ifølge USA’s udenrigsministerium har haft en ledende rolle hos Islamisk Stat.

Dansk-libaneseren er mistænkt for at stå bag attentatforsøget på forfatteren Lars Hedegaard i 2013 og har siden været efterlyst internationalt. Han blev i 2017 rapporteret dræbt, men det er aldrig blevet bekræftet fra officielt hold.

Den »nynazistiske« organisation Den Nordiske Modstandsbevægelse, der er aktiv i flere lande i Norden, er også forbudt.

Derudover indeholder listen navnene på ni nynazistiske danske bands, hvoraf ingen af dem synes at være aktive i dag.

Opfordret til at gøre liste offentlig
I Facebooks egen politik bliver de »farlige personer og organisationer« defineret som nogle, der »erklærer at have en voldelig mission eller er involveret i vold«.

De er opdelt i tre forskellige grader, som afgør, hvor omfattende Facebook håndhæver forbuddet, hvor 1. grad er mest alvorlig.

• 1. grad: Terrorisme, organiseret had, kriminalitet i stort omfang, masse- og seriemordere og krænkende voldelige begivenheder
• 2. grad: Voldelige, ikke-statslige aktører
• 3. grad: Militariserede sociale bevægelser, voldsfremkaldende konspirationsnetværk og personer og grupper, der er udelukket for at promovere had

Ifølge Facebooks regler kan det være tilladt for brugere at nævne organisationer og personer, der optræder på listen, men hensigten skal være tydelig. For eksempel ved en klar fordømmelse.

Men det er altså ikke oplyst, hvilke personer og organisationer der er tale om.

Både brugere og eksperter har kritiseret techgiganten for ikke at lægge det åbent frem, og Facebooks eget tilsynsråd har så sent som i august gentaget sin opfordring om at gøre listen offentlig og samtidig tydeliggøre, hvad der er tilladt og ikke tilladt.

– Facebook sætter brugerne i en næsten umulig situation ved at fortælle dem, at de ikke må lave opslag om farlige grupper og individer, og derefter nægte at identificere hvem, der betragtes som farlig, siger Faiza Patel, afdelingsleder ved Brennan Center for Justice på New York University, der har gennemgået det lækkede materiale for The Intercept.

Facebook forsvarer hemmeligholdelsen med, at en offentlig liste ville udsætte deres ansatte for fare og gøre det muligt for navne på listen at forsøge at omgå reglerne. Samt at det har til hensigt at beskytte samtlige brugere på det sociale medie.

Men en række eksperter, som har gennemgået det lækkede materiale for The Intercept, mener, at listen primært synes at afspejle personer og organisationer, der anses som fjender eller trusler for USA og landets allierede.

Facebook bekræfter læk
TV 2 har været i kontakt med Facebook, der henviser til en skriftlig kommentar fra Brian Fishman, som er Public Policy Director i virksomhedens afdeling for antiterrorisme og farlige organisationer.

Her bekræfter han, at en udgave af Facebooks interne liste over farlige organisationer og personer er blevet lækket.

Men listen er ikke fyldestgørende, da Facebook hele tiden opdaterer den, understreger Brian Fishman.

– Det er ekstremt svært at definere og identificere farlige organisationer globalt. Der er ikke nogen håndfaste definitioner, som alle er enige om, skriver han.

Politik er sort-hvid
TV 2 har også spurgt Facebook, hvordan de forlanger, at deres brugere skal navigere efter en forbudsliste, der ikke er lagt offentligt frem.

I et skriftligt svar henviser kommunikationschef for Facebook i Norden Camilla Nordsted til de offentligt tilgængelige definitioner på de forbudte grupper.

– Der er en række juridiske og sikkerhedsmæssige hensyn, der ligger til grund for, at vi ikke har offentliggjort den fulde liste, ligesom vi heller ikke ønsker at gøre det nemt for disse grupper at omgå vores regler, tilføjer hun.

En del af kritikken gennem årene har gået på, at Facebook med sin liste over forbudte navne og organisationer indskrænker brugernes ytringsfrihed. Hertil lyder svaret:

– Vi er med på, at vores politik er ret sort og hvid, men den er til for at beskytte vores brugere. Når det er sagt, kan vi godt forstå, at nogle gerne vil diskutere disse organisationer og individer på neutral vis for eksempelvis at gøre opmærksom på dem og deres aktiviteter. Det tillader vi, så længe folk er tydelige omkring deres intention.

Facebook erkender i sit svar til TV 2, at det kan være svært at vurdere hensigten i et givet opslag, og at der derfor kan opstå eksempler som med Tommy Robinson i 2019, hvor opslag blev slettet, selvom de ikke udtrykte støtte til hadprædikanten eller sågar handlede om ham.

– Det er derfor, vi kræver, at folk er tydelige omkring deres intention, når de diskuterer disse organisationer og individer. Hvis intentionen er uklar, risikerer opslaget at blive fjernet, lyder svaret fra Camilla Nordsted.

Kilde:
TV2