Til Nørrebro Pride: Hvide og heteroseksuelle skal gå bagerst

HOMOLOBBYEN: I lørdags blev Nørrebro Pride afholdt. En demonstration for »minoriteters« rettigheder, hvor hvide og heteroseksuelle skulle gå bagest.

Foto: Twitter.

»Move straights! Get out of the way! Get out of the way straights! Get out of the way!« lyder slagordene fra den farverige flok med regnbueflag.

»Fuck the police. Fuck, fuck the Police. Fuck the Police. Fuck, fuck the police,« runger det ned gennem Nørrebrograde.

»Free. Free Palestine. Free. Free Palestine,« begynder en gruppe at råbe i takt til tunge, trommerytmer længere fremme i rækken.

Berlingske var lørdag til stede ved Nørrebro Pride og har rapporteret om begivenheden.

Pride-paraden fra Nørrebro, som ikke har noget med den officielle Copenhagen Pride at gøre, har gennem den seneste uge været udsat for massiv kritik.

Sidste lørdag kunne Berlingske fortælle, at folkene bag Nørrebro Pride afholdt en fest, hvor hvide og heteroseksuelle ikke måtte deltage, ligesom deltagerne fik at vide, at de ikke måtte ringe til politiet, hvis de så noget ulovligt. Det fik Socialdemokratiets ligestillingsordfører, Lars Aslan, til at kritisere Nørrebro Pride, ligesom chefkonsulent fra Institut for Menneskerettigheder Nanna Margrethe Krusaa mente, at »det lugter lidt af diskrimination«.

Berlingske er taget med til »demonstrationen« (som Nørrebro Pride kalder det) for at spørge nogle af deltagerne, hvad de mener om kritikken, og for at finde ud af, hvad arrangementet egentlig går ud på.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Nbro Pride (@nbropride)

Det lilla sikkerhedspoliti

Nørrebro Pride er inddelt i sektioner eller blokke med cirka 50 mennesker i hver. I den forreste blok er det kun »QTIBIPOC« (Queer, Trans, Black, Indigenous, People of Color, red.), som må gå med, mens den anden blok kun må bestå af »Afro Dane Youth« og så fremdeles. Bagest må de hvide, heteroseksuelle »supporters« gå for at støtte op om Nørrebro Pride.

Berlingskes journalist hører til den bageste gruppe.

Rundt omkring demonstrationen ser man mennesker iført lilla veste. De er »security«. Det er primært unge, hvide kvinder, som går rundt og holder øje med, at man ikke overtræder nogen retningslinjer. At der ikke er nogen, som går op i en blok, som de ikke tilhører og dermed tager plads fra en potentiel minoritet. Ligesom vagterne også holder øje med journalister og fotografer.

Det kan Berlingskes fotograf mærke. Han har det svært.

Flere gange bliver han af de lillaklædte sikkerhedsvagter bedt om at gå, også selvom han har spurgt personen, han vil fotografere, om lov. Flere gange tager han personer i at filme ham, mens han udfører sit arbejde.

Længere nede i rækken forsøger vi at få nogle af deltagerne i tale. Nogle vil gerne snakke. Andre vil ikke. De, der ikke vil, har »ikke lyst til at udtale sig« heller ikke om hvorfor, de ikke vil udtale sig.

 

Minoriteterne skal have plads

Demonstrationen begynder ved Nørrebro Station. Til at begynde med er der ikke andre til stede end lilla veste og en håndfuld romaer, som sidder på jorden og sælger gamle tasker og potter og pander.

Men lige pludselig vrimler det med mennesker. Mennesker iført regnbueflag og med glimmer på øjnene. To kvinder holder et lilla banner med ordene: »Support your local sex worker«. En kvinde med kort og kridhvidt hår er kun iført en hvid netkjole med store huller, så man kan se hendes bryster gennem den. Brystvorterne er malet med prideflag.

Ved siden af står en gruppe unge mennesker. Alle med brun hud. Og de vil gerne tale med Berlingske.

De er her for at støtte op om arrangementet, »fordi der er plads til minoriteter.«

Hvad siger I så til den kritik, der har været i forhold til festen lørdag, hvor hvide og heteroseksuelle ikke måtte komme med?

»Det er vigtigt med hvide allierede, men det er vigtigt, at der også er et safe space for minoriteterne. Der findes jo også kvindefester, kun for kvinder. Det siger man ikke noget til,« lyder det fra en person i gruppen.

En brun kvinde med sorte læderstøvler og oversize læderjakke nikker anerkendende. Hun tilføjer, at det vigtigt at lade minoriteterne få plads, da det stadig er dem, hadkriminalitet går mest ud over. Hun refererer til en hadforbrydelse mod en række brune queer-personer onsdag nat, som instagrammeren Mica Oh har omtalt.

»Det viser netop, at der er brug for at give det brune mindretal mere plads – specielt en dag som i dag. For at sætte fokus på problemerne, de oplever,« siger hun.

 

Hvem er festen for?

»Move straights! Get out of the way! Get out of the way straights! Get out of the way!« råber alle deltagerne i kor. Både brune, hvide, queer og heteroseksuelle. De står i en cirkel, mens en række af arrangørerne står i midten og råber slagsangene ud til folket. Inderst i cirklen står de brune, og yderst står de hvide børnefamilier, med Christianiacykler og æblejuicebrikker.

Selvom paraden er til for at sætte fokus på minoriteter, ser det ud til, at langt størstedelen af de cirka 800 deltagere er hvide cispersoner. Der er en stemning af vrede og indignation. I virkeligheden er det ikke særlig festligt, men det skal det måske heller ikke være.

En gruppe unge mennesker bestående af fire kvinder og en mand sidder i en rundkreds og venter på, at paraden skal gå i gang. De synes, kritikken af lørdagens fest er »lidt latterlig«, fordi der er fester hele tiden, hvor der er gæsteliste og kun bestemte personer må komme med. I dag er de til Nørrebro Pride for at støtte sagen.

»Det bedste ville være, hvis det ikke var nødvendigt at dele os op sådan, at vi alle bare kunne være lige og feste sammen. Det forholder sig bare sådan, at alle ikke er lige. Derfor er det vigtigt, at hvide mennesker støtter op og giver plads til minoriteten. Det kan ikke være diskrimination,« siger en af kvinderne.

Midt i samtalen begynder folk at rejse sig op. Stiller sig klar i deres respektive blokke. Alle de brune forrest. De hvide bagest.

Med slagsangene går gruppen af mennesker ned ad Nørrebrogade. De går i fællesskab. I en bevægelse. Med håbet om at bevæge sig fremad mod en tid, hvor minoriteter kan få en større stemme i samfundet. Hvor hudfarve ikke betyder noget. Hudfarven skal kun diktere, hvor i paraden man må gå.

Kilde:
Berlingske

Læs også:


  • Kommentarerne er modereret.. For at deltage i diskussionen – læs vore regler her.

  • Total klovne verden


  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

// //