Vores politiske mål: Punkt 7

Indføre et nationalsocialistisk samfund hvor ressourcerne fordeles på en sådan måde, at man tager hånd om hele folket, stærke såvel som svage, og alle får mulighed for at opnå deres fulde potentiale. Et socialt sikkerhedsnet skal give statsborgere rettigheder, men også pligter. Staten skal styre grundlæggende infrastruktur af almennyttig interesse, da dette kræver mere ansvar end hvad et privat selskab kan håndtere. Samtidigt skal der opmuntres til forretningsliv og innovationsånd.

Den nationale socialisme som Den Nordiske Modstandsbevægelse er fortaler for, adskiller sig markant fra den internationale og marxistiske socialisme som kommunismen og socialdemokratiske kræfter har indført i Norden. Vores socialisme er national og har sit fundament i folkefælleskabet, i modsætning til marxismens klassekamp. I vores samfund vil både intellektuelle og veluddannede, så vel som håndværkere og fabriksarbejdere, og de svageste og mest udsatte, så vel som de fra samfundets elite, arbejde for folkets fælles mål.

Folkefælleskab skal også erstatte den materialisme og individualisme som i dag hersker blandt folket. «Hvad er bedst for folket» må erstatte liberalismens «Hvad er bedst for mig», og marxismens «Hvad er bedst for min samfundsgruppe». Alle mennesker har en rolle at spille. Et samfund uden mekanikere eller bønder ville være mindst lige så ubrugeligt som et samfund uden civilingeniører eller nationaløkonomer.

Den nationale socialisme handler ikke om at sænke alle til samme laveste fællesnævner, som man ser det i dagens samfund, men snarere om at indse, at alle mennesker er forskellige, og om at tage vare på alles unikke færdigheder på bedst mulige måde. Den Nordiske Modstandsbevægelse stræber altså efter en revolutionær ændring af den måde folket tænker på. En forudsætning for dette folkefælleskab afhænger af, at det nuværende, såkaldte multikulturelle samfund, som er en blanding af forskellige racer og kulturer som skaber deres egne samfundsgrupper med etniske særinteresser, afvikles.

Arbejdspolitik
Det er både en ret og en pligt at arbejde. Et arbejde handler om mere end bare at tjene penge. Det handler også om at få sine sociale goder, og ikke mindst om at føle sig værdifuld gennem sin indsats for samfundet og folket. Intet arbejdsdueligt menneske skal kunne udnytte andres arbejde, og det er statens ansvar at se til at ingen går uden arbejde. Staten skal efter behov også kunne uddanne og omskole individer så de kan udføre nye opgaver. For eksempel skal en nedslidt fabriksarbejder kunne omskoles til en anden passende stilling. Der skal naturligvis også findes arbejde til personer med fysiske så vel som psykiske handicap. Den som af dovenskab eller uvilje ikke arbejder, vil stå udenfor samfundets sociale sikkerhedsnet.

Denne mentale indstilling, hvor alle bidrager efter evne, sammen med den teknologiske udvikling, kan muliggøre kortere arbejdsdage. Kortere arbejdsdage vil medføre at statsborgere får mere tid til at engagere sig i foreningslivet, være sammen med familien, skabe kultur, osv. Dette vil øge folkets velfærd, hvilket naturligvis vil komme hele samfundet til gode.

Der må opnås en enighed mellem arbejdstagere og arbejdsgivere gennem lovbestemte rettigheder og pligter. Det vil erstatte eksisterende branchespecifikke og arbejdsgiverorganisations- eller fagforeningsspecifikke løsninger. Hvad er bedst for folket, skal være rettesnoren, og ikke hvad som er bedst for den individuelle gruppe. Der skal på hver arbejdsplads være en tillidsudvalgt repræsentant for arbejdstagerne, som i samarbejde med arbejdsgiveren, arbejder for at opnå størst mulig fælleskab på arbejdspladsen. En myndighed, som kan indtræde ved interessekonflikter, oprettes til støtte og beskyttelse af arbejderens, men også arbejdsgiverens, rettigheder. Arbejderens rettigheder skal være omfattende.

Den Nordiske Modstandsbevægelse vil:
• Give alle arbejdsduelige mennesker et arbejde.
• Oprette en ny myndighed som udelukkende fokuserer på at finde passende arbejde til folk.
• Skabe fleksible løsninger og muligheder til personer som må videreuddannes eller omskoles.
• Lovgive om pligter og rettigheder for arbejdstagere og arbejdsgivere i stedet for at lade forskellige branchespecifikke fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer forhandle om forskellige individuelle vilkår.
• Oprette en myndighed som sikrer samarbejde mellem arbejdstagere og arbejdsgivere, samt værner om deres rettigheder og pligter.
• Stræbe efter at indføre en 6 timers arbejdsdag.

Socialt sikkerhedsnet og almen velfærd
Akkurat som staten har et ansvar for at kunne tilbyde jobs til alle arbejdsduelige, skal staten også kunne tage hånd om dem som ikke er i stand til at arbejde. Personer som er syge eller alvorligt skadet så de ikke har mulighed for at arbejde, skal støttes af samfundet sådan, at de har mulighed for at leve et værdigt og anstændigt liv.

Velfærden og det sociale sikkerhedsnet skal aldrig blive et spørgsmål om klasse, men skal gælde for hele folket, uafhængig af indtægt. Der afsættes tillige et stort budget for at holde idræt, sundhed, pleje og omsorg på et højest muligt niveau.

Den Nordiske Modstandsbevægelse vil:
• Give alle statsborgere som ikke er arbejdsduelige og ikke kan omskoles, kortsigtet eller langsigtet, et bidrag som gør, at de kan have en livskvalitet på samme niveau som dem som arbejder.
• Indføre gratis sundhedsvæsen og tandpleje for alle statsborgere. Regelmæssige grundlæggende sundhedstjek skal tilbydes for at fremme sundheden og forebygge sygdomme.
• Sikre at fritids- og idrætstilbud, som anses for at være positive for folkesundheden, folkefælleskabstanken eller folkets uddannelse, er tilgængelige for folket og tilbydes til overkommelige priser.

Almennyttige interesser
Indenfor visse brancher er det ganske fornuftigt og udviklende at have konkurrence og frit entreprenørskab, men inden for mange andre områder som anses for værende almennyttige, må profit aldrig stå før etik, kvalitet og humane faktorer. En stat, hvis opgave det er at tjene folket, kan have en markant anderledes ansvarsfølelse og fremtidsperspektiv, end for eksempel et privat foretagende med større fokus på profit. Eksempelvis skulle en statsejet bank kunne tilbyde rentefri lån, og et statsejet busselskab kunne have ruter på mere øde strækninger, som et privatejet selskab ikke ville anse som værende lukrative nok. Endvidere sikrer det statslige ejerskab at eksempelvis sundhed, skole og omsorg bliver tilgængeligt for hele folket, uafhængig af klasse og indtægt.

Den Nordiske Modstandsbevægelse vil:
• Give staten magtet over almennyttige interesser, fremfor at lade det hvile i hænderne på profitsultne investorer.

Privat næringsliv
Selv om staten i de fleste tilfælde kan anses for at være en garanti for langsigtet tankegang og ansvar, findes der brancher som staten ikke bør blande sig i, hvor det i stedet er langt mere fordelsagtigt for folket med fri konkurrence. Den Nordiske Modstandsbevægelse ser gerne en stærk forretnings- og innovationsånd i Norden, og at så meget produktion og handel som muligt holdes indenfor Nordens grænser. Små og lokale virksomheder skal opmuntres og støttes.

Den Nordiske Modstandsbevægelse vil:
• Indføre toldafgifter på ikke-nordiske varer som kan produceres i Norden.
• Subsidiere økologiske, lokalproducerede og miljøvenlige varer.
• Indføre skattelettelser og gennemføre andre tiltag for at gøre det enklere for små, lokale entreprenører og virksomheder at konkurrere med større selskaber.
• Gøre det økonomisk mærkbart for virksomheder som vælger at flytte sin produktion udenfor Nordens grænser.
• Sikre at stat og kommune altid støtter lokale nordiske virksomheder med sunde holdninger.

Forskning, innovationsånd, kunst og kulturelt arbejde
Forskning, innovationer og højtstående kulturelle værker er noget som den nordiske race historisk set virkelig har udmærket sig indenfor, sammenlignet med andre folkeslag og racer. Uden vores egen og andre vestlige landvindinger og genialiteter inden for disse områder, havde menneskehedens historie og udvikling set betragtelig anderledes ud. Denne skaberkraft må staten tage vare på og opmuntre til i fremtiden.

De store opfindere, opdagelsesrejsende, videnskabsmændene, kunstnerne, forfatterne, poeterne og komponisterne har ikke først og fremmest været drevet af profit, men snarer af højere værdier og visioner, og et ønske om at gøre verden til et bedre sted, samt at forbedre livet for folket og højne deres bevidsthed og kundskabsniveau. Vi må atter finde tilbage til denne ånd for virkelig at kunne blive fremgangsrige på disse områder igen.

Den Nordiske Modstandsbevægelse vil:
• Satse stort på forskning som har til hensigt at forbedre folkesundheden, miljøet, forsvaret, samt på kriminologi som har til hensigt at forebygge kriminalitet. Desuden skal der opmuntres til forskning som bidrager til en øget forståelse af naturen og universet.
• Uddele stipendier eller andre former for bidrag til personer som på eget initiativ skubber den almennyttige forskning fremad.
• Skabe et forsknings- og innovationscenter hvor staten, universiteter og virksomheder går sammen om at uddanne og skabe en grobund for driftige og intelligente medborgere som kan bidrage til at drive udviklingen fremad.
• Udbetale borgerløn til lovende kunstnere, forfattere, komponister, musikere, filmskabere, og så videre.

Skole og uddannelse
Læreplanen i dagens skole, og i særdeleshed i folkeskolen og på gymnasiet, er efter vores opfattelse alt for bred og omfattende. Den lægger desuden vægt på meget unødvendig viden, samtidig med at den nedprioriterer og negligerer ufattelig vigtig og nødvendig videnskab. Utrolig meget af det som undervises i i skolen er allerede glemt når man er blevet voksen, med mindre det er viden man faktisk har nytte af gennem ens liv. De som faktisk har brug for specialviden indenfor bestemte områder kan tilegne sig denne viden på et senere tidspunkt efter en mere individuel tilpasning af læreplanen.

Et af skolens mål må være at give alle elever en grundlæggende almenuddannelse og nødvendig viden. Næsten lige så vigtig som dette, er skolens rolle som en karakterformende institution. Skolen skal fostre de yngre generationer i folkefælleskabstanken og støbe fundamentet for voksenlivet i det nationalsocialistiske samfund. Eleverne skal lære at blive beslutsomme, ansvarlige og viljestærke, samt at få en god forståelse af naturen og naturens love.

Vort folk bliver i dagens samfund stadig mere slappe og uvirksomme, og det begynder allerede i en tidlig alder, da TV og computer udgør en stor del af de unges fritid. Skolen skal som modvægt til dette, skemalægge endnu flere undervisningstimer som idræt og aktiviteter udendørs, samt lave studieture til skov og land.

Et andet problem ved skolen i dag er manglen på disciplin og orden. Lærerne mangler autoritet og eleverne kan i stadigt højere grad bestemme hvordan undervisningen udføres. Dette leder til et uholdbart skolemiljø, og skaber slappe, karakterløse og egocentriske individer. Disciplinen må genindføres i klasselokalet, og lærernes autoritet må styrkes. I tråd med dette må der også genindføres ordenskarakterer fra 1. klasse, for at skabe elever som følger ordensregler, er gode klassekammerater, er til stede både fysisk og mentalt og er samarbejdsvillige. Disciplin og ordenskarakterer i skolen vil også resultere i et mere stressfrit studiemiljø, hvilket er en forudsætning for at eleverne kan nå deres fulde potentiale.

Alle elever må tilbydes de ressourcer og den hjælp som kræves for at de kan udvikle sig, i henhold til deres individuelle forudsætninger. Både elever som har det vanskeligt, og de som er særligt begavede, skal kunne udvikle sig ud fra deres kvalifikationer med tilrettelagt undervisning.

For virkelig at kunne yde den hjælp som kræves for dem som har det svært i skolen, og samtidig tage vare på mere begavede elevers potentiale, må man allerede i folkeskolens 7. klasse inddele eleverne efter kundskabsniveau. Inddelingen kan naturligvis ændres afhængig af elevernes fremtidige resultat og udvikling. Mobning og lignende vil drastisk reduceres i et samfund baseret på folkefælleskab. De mere begavede elever må lære, at de har et ekstra ansvar overfor de øvrige.

Som led i folkefælleskabstanken bør også en frivillig arbejdstjeneste indføres efter værnepligten er gennemført. I denne skal mænd og kvinder arbejde hårdt i minimum seks måneder i folkets tjeneste. Dette kan være opgaver som at bygge veje, arbejde i skoven, jordbrugsarbejde og så videre. Hensigten med dette er blandt andet at give alle, uafhængig af baggrund, viden om hvordan det er at udføre hårdt fysisk arbejde. At have gennemført arbejdstjeneste bliver kravet for at kunne søge optagelse på landets videregående uddannelser og universiteter, samt kravet for at kunne blive statsansat. Den som arbejder intellektuelt må have forståelse og respekt for andre menneskers opgaver og levevilkår. Arbejdstjenesten vil modarbejde den klasseforagt som i dag findes mellem håndens og hovedets arbejdere.

Den Nordiske Modstandsbevægelse vil:
• Skifte skolens ’demokratiske’ indoktrinering ud med et nationalsocialistisk værdigrundlag, hvor karakterdannelse, folkefælleskabstanken og stor respekt for naturen og dens love implementeres fra en tidlig alder.
• Lægge flere undervisningstimer i idræt og friluftsliv, samt lægge flere undervisningstimer ude i det fri.
• Indføre en opdeling efter kundskabsniveau allerede i folkeskolens 7. klasse.
• Genindføre ordenskarakterer allerede fra 1. klasse, og styrke lærernes autoritet.
• Sørge for at uddannelsen allerede efter folkeskolen bliver mere fag- og individorienteret ved at øge arbejdspraktik og kontakt med studievejleder.
• Indføre en frivillig arbejdstjeneste på minimum seks måneder med hårdt fysisk arbejde. For at få adgang til landets videregående uddannelser og universiteter, samt for at kunne blive statsansat, er gennemført arbejdstjeneste et krav.

Familiepolitik
Det liberale demokrati i dag propaganderer for et overdrevet stort fokus på karriere, hvorved mænd såvel som kvinder tvinges til store ofre. I kvindernes tilfælde gælder det om at give afkald på både børn og familie. Mange kvinder, som ønsker at være hjemme med sine børn, tvinges meget tidligt ud på arbejdsmarkedet. Andre får slet ikke børn, da de føler de må vælge mellem enten familie eller karriere.

Dette overdrevne fokus på karriere, på bekostning af familie og børn, har sit udspring, blandt andet, i kulturmarxismen, som gennem feminismen propaganderer for kamp mellem kønnene og påtvungen, såkaldt, ligestilling. En unaturlig og folkefjendtlig idéstrømning, som truer folkefælleskabet og forsøger at splitte nationen.

Modstandsbevægelsen har et naturligt syn på kønnene, og vil give både kvinden og manden frihed og mulighed for selv at vælge hvad de ønsker – om det så er et traditionelt familieliv, karriere, eller en kombination. Staten i det nye Norden skal naturligvis lægge op til, og opmuntre til, at nordiske mænd og kvinder stifter familie og får børn. Den traditionelle familie skal ophøjes, i både ord og handling, som det ideelle og naturlige, og selve fundamentet under et sundt og rask samfund. Dette er specielt vigtigt eftersom kernefamilien har været udsat for omfattende tilsværtning gennem de sidste årtier. Moderrollens status i samfundet skal styrkes. At være en hjemmegående mor skal anses for værende mindst ligeså værdifuldt og vigtigt som andre traditionelle erhverv.

Den ovenfor nævnte køns- og ligestillingskamp har også fået fodfæste indenfor erhvervslivet. Dette har resulteret i en form for anti-meritokrati, hvor man negligerer de mest egnede til jobbet og kvoterer arbejdstagere efter hvilket køn de har, hvilken seksuel orientering eller hvilken etnicitet de har. Alt sammen for at opnå en unaturlig og påtvungen ’mangfoldighed’ og ’ligestilling’. Denne praksis skal øjeblikkeligt ophøre.

Et andet våben i kulturmarxismens folke- og familiefjendtlige arsenal er homolobbyen og dens kamp for, blandt andet, at knuse den såkaldte heteronorm – det vil sige den naturlige struktur i ethvert sundt og rask samfund. I kraft af den efterhånden svært indflydelsesrige homolobby er homoseksualitet efterhånden blevet relativt normaliseret i samfundet, og betragtes i mange tilfælde som noget attraktivt i debatklimaet i både kulturen og medierne. Et eksempel på dette er, at både politikere, såvel som kulturpersonligheder, deltager i offentlige ’pride-festivaller’. Andre eksempler kan ses ved lovændringer, som nu tillader såkaldte ægteskaber for homoseksuelle, eller retten for homoseksuelle til at adoptere børn. Modstandsbevægelsen mener at kun en mand og en kvinde kan indgå ægteskab og stifte familie, og at adoption skal være forbeholdt den naturlige familiekonstellation.

Den Nordiske Modstandsbevægelse vil:

• Styrke kvindes rolle i samfundet som den højest ansvarlige for familiens blomstring, uden for den sags skyld at skulle tvinge kvinder bort fra arbejdsmarkedet.
• Fordoble forældreydelsernes længde og forhøje laveste erstatningsniveau til 100 % af hvad kvinden havde tjent ved at arbejde i stedet.Alle krav om reservationsdage til faderen fjernes, så kvinden kan vælge at gå hjemme med barnet i hele perioden.
• Opmuntre og lægge op til at nordiske mænd og kvinder stifter familie og får børn. Dette hjælpes på vej gennem blandt andet økonomiske støtteordninger og skattefradrag for flerbørnsfamilier.
• Fremhæve og ophøje den traditionelle familie (kernefamilien), som det ideelle og naturlige.
• Styrke moderrolles status i samfundet. Rollen som hjemmegående mor skal anses som værende lige så værdifuld som et traditionelt arbejde.
• Tilbyde gratis børnehave ved behov. Børnehaverne skal i langt højere grad end nu fokusere på udendørsaktiviteter.
• Forbyde kvoteringer baseret på køn, etnicitet eller seksuel orientering.
• Forbyde homoseksuelle ægteskaber og adoption for homoseksuelle.
• Kriminalisere homolobbyen og anden folkefjendtlig propaganda som aktivt modarbejder og forsøger at bekæmpe den naturlige orden.
• Forbyde homoseksualitet i det offentlige rum.

Pension
I vores samfund i dag tvinges mange ældre til at arbejde, selvom de er både syge og svage, og når de til sidst går på pension starter en evig kamp for at få økonomien til at slå til. I mange tilfælde har arbejdsløse, såkaldte flygtninge, en langt bedre økonomi end de som har slidt og slæbt hele livet i Danmark.

At vi skal tage hånd om vores ældre og kunne give dem en værdig og anstændig alderdom – er en selvfølge. På hvilket tidspunkt personer skal kunne gå på pension, bliver individuelt og afhænger af både virke, sundhed og andre faktorer. En folkepension skal indføres som gør privat pensionsopsparing unødvendig.

For at kunne få folkepension kræves det at man er statsborger i Norden. For fuld pension kræves det at man er bosat i Norden.

Vi vil tillige etablere en statslig pensionsorganisation, hvor de som er gået på pension kan arbejde og gøre en indsats for samfundet. Ordningen skal være frivillig, og vil udover at give de ældre en mulighed for at arbejde for folket, også have et socialt aspekt, ved at de kommer ud af hjemmet og får mulighed for at tilbringe tid med andre mennesker.

Pensionsorganisationen vil også arbejde for at føre de ældre og de yngre generationer sammen, ved at arrangere aktiviteter hvor disse kan mødes. Dette er for at styrke sammenholdet i nationen, livsglæden og folkefælleskabet blandt både gamle og unge – samt for at kunne give de ældre mulighed for at videregive noget af deres opsamlede kundskab, erfaring og visdom til de yngre generationer. En naturlig konsekvens af dette vil være en øget respekt for ældre mennesker, blandt de yngre.

Den Nordiske Modstandsbevægelse vil:
• Indføre en folkepension som gør privat pensionsopsparing unødvendig. Ordet ’ministerpension’ vil være ukendt i det nye Norden.
• Etablere en statslig pensionsorganisation, hvor de ældre kan arbejde for samfundet på frivillig basis.

Skattepolitik
I samfundet i dag har mange et udpræget negativt syn på staten, og på det at betale skat til staten. Dette er ganske forståeligt, når man tænker på hvad de nuværende politikere prioriterer og bruger ressourcer og skattekroner på. I Den Nordiske Modstandsbevægelses vision er staten dog en vigtig del af folkefælleskabstanken. Staten i det nye Norden er en del af dette folkefælleskab, og arbejder først og fremmest for folkets overlevelse, udvikling og velfærd. At undlade at betale skat i det nye Norden vil være ligestillet med at stjæle fra sig selv, sin egen familie og sit eget folk.

Skattesatserne i det nye Norden vil ikke være unødvendig høje, da staten ikke har nogen egeninteresse i at maksimere profit. Skattesatserne vil blive placeret i relation til statens udgifter. Da det nye Norden vil være frikoblet fra det nuværende finansielle system som har plyndret os i meget lang tid, vil vi kunne have et sammenlagt langt lavere skattetryk end hvad vi har i dag.

Den Nordiske Modstandsbevægelse vil:
• Forvalte den nordiske stat sådan, at statsborgere har et positivt syn på det at betale skat.
• Sænke skatten, samtidig med at almennyttige formål, velfærd og det sociale sikkerhedsnet styrkes.